Kapitel 23

91 2 0
                                    

Næste dag blev jeg vækket af Johanne. "Godmorgen lillesøster" sagde hun smilende. Jeg satte mig op i sengen og gned mine øjne. "Skal jeg hjælp dig med at finde tøj. Jeg tænkte vi kunne matche" spurgte hun glad. "Det vil jeg gerne" sagde jeg og rejste mig fra sengen og gik over mod skabet med Johanne.

Vi endte med at finde noget der passede rigtig god sammen. Jeg havde en grøn trøje eller retter sagt jeg havde 2 fordi det er en af mine ynglings bluser. Vi tog en grøn Nike cap på som begge var Johannes. Vi tog en slags cowboy hoodie på som var min. Jeg havde engang købt dem da jeg var på shoppe tur med pigerne også var jeg i tvivl om størrelsen så jeg købte 2.

Så nu var vi ready to go

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Så nu var vi ready to go. "Hold da op hvor er vi smarte" sagde Johanne i mens vi stod og kiggede os i spejlet. Jeg nikkede og kiggede på vores tøj. "Gud ja vi har også matchende tøj på". Jeg kiggede først mærkeligt på hende men begyndte så at grine. Først troede jeg hun mente at vi var smarte fordi vi havde matchende tøj på men der tog jeg vidst fejl.

Da jeg havde fået grint af gik jeg med Johanne ned i køkkenet hvor Romeo, mor og Magnus allerede sad. "Nå hvad var det der var så sjovt" spurgte Magnus. "Johanne" sagde jeg. Johanne nikkede stolt. Så begyndte vi allesammen at grime.

Da vi havde spist morgen mad bippede Romeos telefon. Han tog den op af sin lomme for at tjekke den. "Hey piger. Marcus og Martinus spørger om vi ville følges med dem i skole." Johanne og jeg kiggede på hinanden også vendte Johanne hovedet mod Romeo og sagde "ja det ville vi meget gerne." Også kiggede hun på mig og hviskede "så kan de også godkende dig til listen" og blinkede med det ene øje. Jeg vendte bare forsjov øjne af hende og begyndte at grine. Jeg gætter på at det så må være Marcus og Martinus hendes 2 bedste venner hedder.

Da det var tid til at gå gik vi op og hentede vores skoletaske også var vi ellers på vej mod skolen. Eller nej vi skulle lige forbi de der drenge først. Da vi kommer ud på vejen kunne man se 2 drenge komme ud fra et hus længere ned af vejen. De vinkede til os og kom tættere på.

Da vi var kommet nærmer kunne jeg se at de lignede hinanden ret meget så de måtte være tvillinger. "Hvem er hvem" hviskede jeg til Johanne. Johanne kiggede på mig og sagde "ham med det længste hår og ham der er højest er Marcus og ham der har kortest hår og skønhedspletten over læben er Martinus." Jeg nikkede og prøvede at få styr på hvem der var hvem.

Da vi var helt henne ved dem kunne jeg godt se at de ikke var helt identiske. De så meget søde ud. Jeg rakte hånden ud mod ham med det længste hår. Han tog min hånd og sagde "Hey mit navn er Marcus." Jeg nikkede smilende og sagde "Hej Jeg hedder Riley." Han smilte til mig også gik jeg videre til den anden. Han stod bare og smilte. Han var faktisk ret cute. Jeg rakte min hånd ud til ham og jeg sagde "Hej jeg hedder Riley." "Hej Riley mit navn er Martinus" sagde han. Jeg smilte bare til ham og gik hen ved siden af Romeo. Vi gik egentlig bare og snakkede resten af vejen til skole. De drenge virkede ret flinke.

Martinus' synsvinkel

"Hey Tinus skal vi ikke spørge Romeo og Johanne om de ville følges i skole så kan vi også se på Johannes søster" det var Marcus. Vi sad og spiste morgenmad og jeg sad lidt i mine egne tanker. "Jo Mac det lyder som en rigtig god ide. Skriver du?" Han nikkede og tog sin telefon frem og skrev til Romeo. Vi var ret gode venner med Romeo for vi gik jo for det første til fodbold med ham også er han vores bedste venindes lillebror. Vores bedste veninde er Johanne og det har hun været siden. Ja stort set altid. Johanne, Marcus og jeg har altid været sammen. Vi blev venner allerede første dag og nu går vi i klasse sammen.

Efter lidt tid havde Romeo svaret "de ville gerne følges med os i skole" sagde Mac. Jeg nikkede og skyndte mig at spise færdig også gik jeg op på mit værelse og hentede min skoletaske.

Da vi kom ned i gangen spurgte Marcus "hvordan tror du hun er?" "Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad vi skal forvente" sagde jeg med et grine. Marcus nikkede. "Jeg tror hun er sød og køn ligesom Johanne" sagde han. Jeg nikkede og smilte til ham. Jeg glæder mig til at møde hende. "Tror du hun ved vi er kendte" spurgte jeg. For ærligt så håber jeg lidt hun ikke ved det for alle nye mennesker vi møder har det med at dømme os som sådan nogle forkælede nogle bare fordi vi er kendte. Hvis det giver mening? "Måske men jeg håber lidt hun ikke gør" sagde Marcus. "Samme her. Tror du Johanne har sagt det til hende" spurgte jeg. "Nej hun ved jo hvor svært det er for os at få nye venner" sagde han. Jeg nikkede og tog mine sko og jakke på også gik vi ud af døren.

Da vi gik ud af døren kunne vi se de andre længere nede af vejen komme ud af deres huse. Vi vinkede til dem og jeg så Johanne vinke tilbage. Wow jeg har savnet hende.

Da de var kommet tættere på kunne jeg se Riley. Hold da helt kæft. Jeg har ingen ord. Jeg kiggede på Marcus som kiggede på mig. Hun er helt utroligt køn. Okay Martinus tag dig lige sammen. Bare gør det Marcus gør så skal det nok gå. "Hun er en skal på listen. Er vi enige" hviskede jeg til Marcus inden de kom helt tæt på. Han kiggede på mig med store øjne og nikkede med det samme.

Da de var helt tæt på rakte Riley først hånden frem mod Marcus "Hey mit navn er Marcus" sagde han også sagde hun "Hej mit navn er Riley" også gik hun over mod mig. Hun rakte hånden ud mod mig og jeg tog i mod den og smilte til hende. "Hej mit navn er Riley" sagde hun. "Hey Riley mit navn er Martinus." Hun begyndte at smil og gik over ved siden af Romeo. Jeg tror faktisk ikke hun vidste vi var kendte. Jeg ved ikke helt hvorfor. Bare en mave fornemmelse. Resten af vejen gik vi egentlig bare og snakkede til vi kom hen på skolen.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Yaaaay så kom de endelig med<3
Jeg håber i kunne lide kapitlet.

Jeg håber i får en mega god dag<3

Rileys VerdenWhere stories live. Discover now