Rileys Verden

Kapitel 8

"Har vi mødt hinanden før." Jeg lavede store øjne og kiggede på Ella. Ella stod bare og gloede på ham. Hun var nok lige så overrasket som jeg var så jeg kiggede også bare på ham. "Er du okay" spurgte han. Jeg stod bare og kiggede på ham. Jeg kunne ikke få mig selv til at svare. Min mund var ærlig talt lammet og jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg ved godt det var et ret enkelt spørgsmål men kender i ikke det hvor man bare ikke har den fjerneste anelse om hvad man skulle svare. Selvom svaret egentlig var ret så enkelt.

Efter lidt tid var det som min mund begyndte at tø lidt op og jeg prøvede at sige noget men jeg nåde kun at sige "du..." også begyndte mit hovede at snurre rundt og alt begyndte så småt at forsvinde fra mine øjne. Jeg så drengen fra drømmen og mig ved siden af hinanden igen men denne gang ligesom i drømmen. Der kom lynet der... det lyn det splittede os ad. Jeg høre en stemme hviske 'Riley' men det var alligevel som om den fyldte hele mit hovede. Som om stemmen var inde i mit hovede. Også forsvandt alt. Alle stemmerne. Alle billederne i mit hovede. Alt min bevidsthed. Alt blev sort.

Det næste jeg husker er at jeg vågnede op i en seng. Eller retter sagt en sofa. Pigerne stod rundt om mig og havde ikke set jeg var vågnet. William og Chris var der også. De virkede til at være rimelig bekymret. "Ella gjorde han noget ved hende" spurgte Chris med en tone der både kunne lyde sur og bekymret. "Nej overhovedet ikke. Han kom bare hen til os og spurgte om de havde mødtes før. Han virkede faktisk som en flink fyr" svarede Ella. "Det er ret underligt. Tror i hun er ved at blive syg" spurgte Aya. "Måske jeg ved det virkelige ikke. Og ja det er virkelig underligt det her for hun havde der jo helt fint før og nu..." mere nåede Ella ikke at sige før Noora sagde "Riley er vågent." De kiggede allesammen hen på mig og kom hen til mig. Jeg rettede mig op så jeg sad op i stedet for at ligge ned. "Hvad skete der Riley" spurgte Ella som sad nede i fodenden. Jeg kiggede lidt forvirret rundt til jeg huskede hvorfor jeg lå her. Jeg hviskede "det var ham, ham fra drømmen." "Ja det har du sagt men hvorfor besvimede du" svarede hun tilbage. "Undskyld jeg afbryder men hvad fanden mener i med ham fra din drøm. Er det ham der kørte dig væk" spurgte William forvirret og en anelse surt fordi han er ret overbeskyttende. Det er Chris også. Der var engang en fra vores parallelklasse der lagde an på mig også på et tidspunkt gik det over grænsen. Han prøvede at kysse mig så han holdte mig fast. Så kom Chris og William gående og skældte ud på ham. Og den her dreng er stadig bange for William og Chris i dag. "Nej William det var ikke ham der kørte mig væk" svarede jeg. "Hvem var det så" spurgte Chris hurtigt så jeg knap nok fik snakkede færdigt. "Ham der drengen som hun bliver taget væk fra" sagde Ella og kiggede på mig igen. De andre nikkede og jeg så de andre gik ud. Jeg fortalte hende det jeg så inden alt blev sort. Hun sad bare og kiggede på mig. Der var stilhed i noget tid.

Efter noget tids tænkeri sagde Ella "tror du det betyder noget." "Måske jeg ved det ikke men det er ret freaky det her" sagde jeg. "Helt enig men hvis det betyder noget så tror jeg nok du skal finde ud af det" sagde Ella med et smil. Jeg nikkede og Ella udstødte et lille grin og gav mig et kram.

Romeos (drengen) synsvinkel

Det hele stod stille. Jeg har set den pige før. Men hvorfra. Hun virkede så bekendt. Jeg blev skubbet ud af min trance af Ben en af min venner. Rigtigt hedder han Benjamin men det er så meget nemmer at sige Ben. "Hvad sker der Bro" spurgte Ben. "Pigen jeg har set hende før men jeg ved ikke hvorfra" svarede jeg. "Romeo nu du fjollede hvor fanden har du skulle kunne se hende før" spurgte han en anelse forvirret. "Ja det jo det. Jeg aner det ikke, men noget i mig siger at jeg burde spørge hende" sagde jeg. "Then go ask her" svarede Ben. Jeg nikkede til ham og gik over til hende pigen og hendes veninde og spurgte pigen "har vi mødt hinanden før" hun kiggede på sin veninde, eller det gætter jeg på det er, også tilbage på mig. "Er du okay" spurgte jeg hende. Hun stod bare og kiggede på mig. Der var noget tids stilhed også sagde hun "du..." også faldt hun om. Jeg skyndte mig hen til hende. Jeg satte mig ved siden af hende. Hendes venner andre venner kom løbende her hen. Hende med det lange lyse hår, hende med det brune hår og ham med det brune krøllede hår. Ham med det brune krøllede hår spurgte "hvem er du." Jeg kigger op på ham og sagde "mit navn er Romeo". Han nikkede og kiggede mistænkeligt på mig. De bar hende op og over på en sofa. Iben kom hen og satte sig ved siden af mig. Hun har været min bedste veninde siden... ja siden altid. Hun sagde "jeg kan også genkende hende".