Rileys Verden

Kapitel 12

"Vi ringer til min mor. Spørger om drømmen. Ser hvad hun siger og om hun genkender dig ligesom jeg genkendte dig." Det var faktisk ikke nogen dårlig ide. "Romeo det er faktisk ikke nogen dårlig ide" sagde jeg. Han kiggede stolt hen på mig og sagde "mange tak Riley." Der stoppede vi for vi var nået til den første post. Iben og Ella stod allerede og ventede på os. "Hvor blev i af" spurgte Iben. Romeo og jeg kiggede på hinanden også sagde Romeo "Riley fik noget i sin sko så vi skulle lige have det ud." Jeg gav ham en albue i siden og han kiggede bare på mig og trak på skuldrene.

Vi gik i gang med at løse den post vi var kommet til. Det var sådan noget med vi skulle finde nogle bogstaver og samle et ord. Ordet var skolerejse. Hvor opfindsomt. Da vi var færdig gik vi videre til den næste post og sådan gik vores tur egentlig bare.

Da vi var færdige havde jeg fundet ud af at Iben også genkendte mig den dag Romeo gjorde hvilket bare er pisse underligt fordi jeg syntes også hun virkede bekendt, men ikke på helt samme måde som Romeo. Hun havde dog heler ikke haft den samme drøm som Romeo og jeg havde haft.

Vi fortalte også Ella at vi begge havde fat den drøm. Jeg tror hun stod fuldstændig af der. Normalt er hun sådan en person der tror på at der er mere mellem himmel og jord men det har var nok lidt for mærkeligt til at hun kunne få det til at give mening. Hvilket jeg også godt forstår. Jeg ved heler ikke hvor meget mening jeg syntes det giver.

Vi kom tilbage til lejren lidt tid efter de fleste andre hold, så vi var faktisk nogen af de sidste. Jeg skyndte mig op på mit værelse sammen med Ella fordi det var begyndt at regne da vi var afsted så vi skulle lige have noget tørt tøj på. Jeg skyndte mig rigtig meget fordi jeg skulle mødes med Romeo lige om lidt.

De andre var også kommet hjem, sjovt nok da vi var de sidste, så Chris, Will, Aya og Noora sad inde på vores værelse og spillede kort. Ella og jeg tog noget tøj fra vores kuffert og gik ud på toilettet og skiftede. Vi hoppede begge ned i en grå hoodie og nogen sorte løbebukser. Jeg satte også mit hår op i en høj hestehale i mens hun lod sit hår hænge løst.

Jeg skyndte mig hurtigt hen til de andre og krammede dem inden jeg hurtigt var henne ved døren igen.

Da jeg skulle til at åbne døren spurgte Aya "hvorfor har du så travlt Riley? Hvor skal du hen?" De andre kiggede over på mig med et nysgerrigt blik. "Bare smut Rilz jeg skal nok forklare dem det" hviskede Ella. Jeg krammede hende igen også hviskede hun til mig "held og lykke." Jeg smilte til hende og løb ud af døren. Jeg havde aftalt med Romeo at jeg skulle gå op til hans værelse så der skyndte jeg mig hen. Romeo skulle nemlig også skifte tøj og finde sin telefon så vi kunne ringe til hans mor.

Da jeg kom der op bankede jeg stille på. Døren blev åbnet af Romeo. De andre drenge som Romeo sov på værelse med var der ikke så Romeo var helt alene. Jeg gik med ham ind også sagde Romeo "Okay Riley jeg har lige brug for hjælp. Jeg lagde min telefon lige her men nu er den er her ikke." Og pegede på sin seng.

I samme øjeblik Romeo sagde det kom Iben ind på værelset. Hun kiggede på Romeo og jeg også kunne man høre Romeo sukke. "Har du mistet din telefon igen" spurgte hun. Han nikkede også gik hun over til hans sengebord og løftede alle hans ting ned på gulvet. "Bingo" sagde Iben. Hun havde fundet Romeos telefon. Hvordan gjorde hun det. Romeo rødmede en smule. Han syntes nok det var lidt akavet.

Romeo og jeg gik ned i en opholdsstue der var nede tæt på indgangen og fandt ud af at der ikke er nogen forbindelse. Overhovedet. "Fedt ingen forbindelse. Lige hvad der var brug for" siger Romeo mindre irretret. "Hvad gør vi så" spurgte jeg en smule forvirret og frustrede. "Jeg har ingen anelse. Vi må vel prøve at finde et sted med noget dækning" sagde han. Også gik Romeo og min jagt ellers i gang så vi kunne finde et sted med dækning så vi kunne ringe til Romeos mor.

Der gik noget tid og Romeo jeg var så småt ved at give op. Vi var kommet helt op oven på og fandt en stue af en slags. Vi satte os i vær vores sofa som stod i sådan en sofa gruppe, eller hvad man nu kalder det. Jeg sukkede høj lydt og Romeo så opgivende ned i sin telefon men så lyste han op og sagde glad "Riley vi har dækning." Jeg rettede mig straks op og kiggede glad på ham. Han skyndte sig at straks at finde hendes nummer. "Vi gør det over FaceTime ik" spurgte han. Jeg nikkede bare og sagde "ja hvis det virker." Han grinte og tingede hende så op.

"Hej mor" sagde Romeo da hans mor havde taget telefonen. "Hej Romeoskat. Hvor er det godt og se dig" sagde kvinden der måtte være Romeos mor. Den stemme virker faktisk også bekendt men helt ærligt det undre mig overhovedet ikke. Alt ved Romeo virker bekendt. Jeg tror ikke min hjerne kan finde rundt i det her længere. "Jo mor nu skal du høre. Jeg har haft den her underlig drøm flere gange nu, og den plager mig rigtigt meget. Så jeg ville høre om du måske kunne hjælp." Romeo kigger håbefuldt ned i sin telefon. "Jeg kan da prøve skat. Prøv og fortæl mig din drøm." "Altså i drømmen er jeg ikke så gammel og jeg står sammen med den her pige. Hun bliver så taget væk fra os af den her mand. Han tæver hende her pigen og du siger så noget med han ikke må tage hende og løber hen til manden som så slår dig også køre han væk med hende her pigen." Da han var færdig var der fuldstændig tavshed. Det var en smule pinefuldt. Men så sagde hun "sødeste Romeo det siger mig ikke noget beklager." Romeo kigger ned i jorden og jeg kigger trist på ham. Men så lysere Romeo op. "Okay mor så den her pige siger dig slet ikke noget." Han vendte kamerat rundt så det vendte mod mig. Jeg kiggede ind i linsen og hørte....