Rileys Verden

Kapitel 36

Næste morgen blev jeg vækket af en masse hvisken. Jeg tog noget tøj på og gik ned i stuen og så Romeo, Johanne, Magnus og mor sidde og snakke.

"Øhm hvad sker der her" spurgte jeg. De kiggede alle på mig også sagde mor "Gud ja vi har da glemt at fortælle Riley det." "Fortælle mig hvad" spurgte jeg forvirret. "Ej jeg føler mig helt dum nu" sagde min mor. "Hvad er det mor" spurgte jeg med et grin. "Johanne skal snart konfirmeres." "Skal du konfirmeres. Hvornår?" spurgte jeg grinende.  "Ja. På lørdag" sagde hun.

"What! Okay det jo snart" sagde jeg pludselig en smule stresset. Hun nikkede. "Øhh Johanne så har vi et problem" sagde jeg. Hun kiggede undrende på mig og spurgte "og hvad er det?" "Jeg har ikke noget at tage på" sagde jeg. Hun grinte. "Det ordner vi efter skole" sagde hun.

Jeg gik over og lavede noget morgenmad og satte mig sammen med de andre. "Nå ja jeg skulle måske også lige huske at sige fra drengene at de har snakket med deres forældre omkring deres konfirmation. Øhm ja altså vi er inviteret og de vil også have dig med til deres konfirmation." Jeg kiggede på hende og nikkede "hvornår skal de så konfirmeres" spurgte jeg grinende. "Dagen efter" sagde hun grinende. Okay jeg fornemmer min familie er lidt glemsom eller bare dårlig til det med at være i god tid. Vi grinte lidt og de fik de sidste detaljer på plads omkring Johannes konfirmation.

Da vi havde spist gik vi i skole. Vi fulgtes med Marcus og Martinus. De fortalte at deres forældre selv havde forslået at jeg skulle med og at de ikke tog i mod et nej. Og da vi kom kom over på skolen tog vi afsked uden foran vores klasser og gik ind.

Da vi kom ind i klassen spurgte jeg Romeo "hvad giver vi egentlig Johanne i gave." Jeg var jo ligesom rimelig uopdaterede på det plan. Romeo kiggede rundt for at gøre sig sikker på at der ikke var andre der hørte det. "Vi giver hende sådan en ferie. Eller jaer så hun ligesom får lov at vælge hvor vi skal hen på sommerferie også giver vi hende også en ny sofa ind til hendes værelse. For den hun allerede har er sådan... ret gammel." Jeg nikkede. Sommerferie? Sådan en har jeg aldrig været på. I hvert fald ikke ude for Danmark.  "Hvad giver vi drengene" spurgte jeg så. "Dem har vi købt fodbold sko til og en højtaler og det nye fifa" sagde Romeo. "What hvordan har i fået fat i det allerede" spurgte jeg overrasket. "Mor kender en som kender en der tilfældigvis kunne skaffe det" sagde Romeo og man kunne tydeligt se at den sætning kunne han godt lide.

Jeg nikkede bare også satte vi os hen på vores pladser og timen gik i gang.

Efter skole ventede jeg på Johanne som aftalt ude foran hendes klasse. Døren til hendes klasse gik op og ud kom Martinus. Da han så mig begyndte han at smile og gik hen til mig.

"Venter du på Johanne" spurgte han. "Ja det gør jeg" svarede jeg og kiggede op på ham da jeg sad på et bord og han stadig stod op. "Hun er duks så hun kommer lige om lidt. Vi kan vente sammen hvis du har lyst" sagde han. "Ja det kan vi da godt" sagde jeg også satte han sig ved siden af mig og vi snakkede indtil Marcus og Johanne kom ud af klassen.

"Kommer du Riley" sagde Johanne. "Øhm ja kommer nu." Jeg krammede drengene farvel og gik med Johanne hen til bussen.

Da vi havde gået i byen i noget tid og havde været igennem stortest alle butikker havde jeg fundet noget at tage på til konfirmationerne. Endelig. Det plejer aldrig at tage så lang tid. Johanne fandt også noget at tage på til drengenes og jeg havde faktisk også fundet en gave til Johanne. En halskæde.

Vi havde sat os ind på en cafe fordi vi havde gået ret meget og havde brug for en pause. Vi bestilte begge is kaffe og snakkede bare mens vi ventede.

"Vi kunne købe en gave til drengene fra os" sagde Johanne lige pludselig. Jeg kiggede op på hende og kiggede undersøgende på hende. "Jo det kunne vi godt tænkte du på noget specielt" svarede jeg. Hun nikkede "jeg tænkte at vi kunne give sådan et slags armbånd hvor vores forbogstaver er på" sagde hun. Kreativt selvom jeg ikke lige kan forstille mig det i hovedet.

"Jeg viser dig det" sagde hun som et svar til mit forvirrede ansigt. Vores iskaffe som vi havde bestilt kom og vi drak den mens vi snakkede.

"Riley" sagde hun og tog et billede af mig. Jeg nåede ikke engang at kigge på hende men jeg var faktisk lidt vant til det. Mine veninder laver også tit dem der. Johanne kiggede først selv på det og viste det til mig. "Må jeg ikke ligge det op på insta" spurgte hun. Jeg nikkede bare. Det kunne vel ikke skade.

"Sisters💕" havde hun skrevet og lagde det så op og vi snakkede videre.

Da vi var færdige betalte vi og gik hen mod den butik Johanne mente man kunne købe de der armbånd i.

Pa vej der hen trak hun sin telefon op af lommen og gik på insta hvor der var kommet... What the sådan pænt mange likes. Jeg kiggede lidt overrasket på hende. "Drengenes fans er ret gode til at stalke sig frem til deres venner" sagde hun med et grin. Jeg kiggede på hende med store øjne. "Slap af Rilz. De bider ikke." Jeg rystede bare på hovedet og Johanne gik ind og kiggede på nogle af kommentarerne.

"Jeg vidste ikke du også havde en søster."

"Du er så heldig."

"Er i rigtige søstre?"

"Hun er ikke din søster. I ligner ikke engang hinanden."

"Hvem er hun?"

"Er hun venner med Marcus og Martinus?"

"Hvad hedder hun?"

"Jeg vil ønske jeg var jer."

Der var også mange andre men vi kunne altid tjekke dem på et andet tidspunkt. "I det mindste var der ikke nogen slemme kommentar" sagde Johanne og lagde sin telefon ned i lommen. "Hvad mener du" spurgte jeg.

"Jeg er jo tit sammen med drengene så jeg tager jo også billeder af dem. Det kan ikke rigtig undgås også er der bare nogle af deres fans der siger jeg bruger dem og at jeg kunne vil være sammen med dem fordi de er kendte" sagde hun med et grin. Åndsvagt. "Ej hvor åndssvagt. I har jo kendt hinanden vildt længe" sagde jeg og rynkede mine bryn. "Præcis. Men det ved de jo ikke. Men ja jeg ligger ikke så meget i det. Så længe drengene ved jeg ikke er sådan så er jeg rimelig ligeglad" sagde hun og begyndte at gå igen. "Sådan kan man også se på det" sagde jeg med et grin og fulgte efter hende.

Da vi kom til butikken vi skulle ind i ledte vi lidt også fandt hun de armbånd. Hun bad mig holde dem mens hun fandt bogstaverne. Hun ledte efter 4x R,M,J og M.

(Rimelig hæsligt jeg ved det godt)

Vi fik sat bogstaverne på og købt armbåndene også gik vi mod busstoppestedet så vi kunne tage hjem.