Rileys Verden

Kapitel 28

Vi havde nu siddet og snakket i noget tid da Martinus kom løbende hen mod os. Han stoppede op lige foran mig og fjernede noget af hans hår der var røget ned i øjet og spurgte en anelse nervøst "Riley ville du ikke være med?" Han var faktisk ret cute når han var nervøs. Vent hvorfor var han nervøs?

Alles blikke var igen rettet mod mig men jeg lod som ingenting og kiggede i stedet på Martinus. "Jeg kan ikke spille fodbold Martinus" svarede jeg. Han kiggede bedende på mig "kom nuuu du kan umuligt være så dårlig" sagde han. Jeg kunne se Iben og Johanne sidde og give mig blikke der sagde 'kom nu Riley' eller 'gør det Riley.' "Okay fint men jeg har advaret dig" Martinus begyndte at smile over hele fjæset.

Romeo kom hen i mod os da vi var på vej hen mod de andre. "Jeg går over til de andre så kan Riley spille for mig" sagde Romeo. "Hvorfor?" "Jeg slog min fod. Kom nu bare Riley du kan godt" sagde han og blinkede til mig. Jeg vendte øjne af ham og gik med Martinus over til de andre drenge og lavede hold.

Jeg endte på hold med Marcus og Martinus også endte de 3 andre på hold sammen.

Inden vi gik i gang satte jeg mit hår op i en hestehale. "Ohh now it's getting serious" sagde ham der hed Johannes grinende Jeg grinte lidt af hans kommentar også gik vi i gang med at spille.

Mit hold var ret gode men det var nok fordi Marcus og Martinus var gode. Martinus skød bolden til mig og jeg begyndte at løbe med den. Da Johannes kom løbende mod mig skød jeg bolden over mod Marcus og løb uden om Johannes. Marcus skød bolden tilbage til mig og jeg skød til Martinus og han skød tilbage til mig. Jeg lavede et eller andet helt sygt trick som jeg slet ikke vidste jeg kunne lave. Jeg spillede bolden rundt om Jonas og skød på mål og ramte lige i kassen.

Jeg vendte mig mod Martinus. Jeg løb hen mod ham og han åbnede armene til et kram. Jeg løb lige ind i hans arme og han svingede mig hurtigt rundt. Vi åbnede krammet også kom Marcus løbende og joinede vores kram. Han havde så meget fart på at vi væltede så nu lå vi på græsset. Vi grinte helt vildt. Vi lå sådan at jeg var i midten også Marcus til venstre og Martinus til højre.

Jeg overvejede at rejse mig da vi havde grinte af men valgt at lade vær. Det var faktisk ret hyggeligt at ligge her. Vi lå bare ved siden af hinanden og kiggede op på stjernehimlen.

Da vi havde ligget lidt spurgte jeg dem "ser i også jer selv som stjerne om 5 år?" De kiggede begge overrasket på mig. "Romeo sagde det." De nikkede forstående og kiggede op på stjernerne igen. "Ja det tror jeg. Kan næsten ikke forstille mig mit liv anderledes" sagde Marcus. "Ja sådan har jeg det også. Hvor ser du dig selv om 5 år?" spurgte Martinus. "Altså jeg har ikke rigtig haft tid til at tænke så meget over det efter jeg flyttede her til men før tror jeg at jeg så mig selv om 5 år lykkelig og væk fra min far, men det er jo sket". De nikkede også var lå vi lidt i tavshed. De skulle nok lige lade den trænge ind. "Hvad syntes du egentlig om at bo her i Trofors" spurgte Marcus. "Jeg elsker det. Jeg har fået min familie igen. Jeg har fået nogen vildt gode venner i både jer og i Iben også er det bare en hyggelig lille by." Han nikkede også sagde han "så Martinus så skal du stille et spørgsmål også kan vi gå på runde." Ikke nogen dårlig ide, så kunne vi lære hinanden bedre at kende. Jeg kiggede på Martinus som lå kiggede op i himlen. "Hvad savner du meste ved Danmark" spurgte han. "Mine venner. Helt klart mine venner" sagde jeg også gik det egentlig på runde.

Da vi havde været igennem et par gange så spurgte Martinus "har du egentlig en kæreste?" Marcus kiggede begge hen på Martinus i mens han kiggede op i himlen. "Nej det har jeg ikke" svarede jeg. "Det har vi heler ikke" svarede Marcus og lagde sig på ryggen igen.

Jeg lå og tænkte over et spørgsmål da Marcus spurgte "Det minder mig faktisk om et spørgsmål. Okay Riley beskriv din drømmefyr." "Okay men så beskriver i også jeres drømmepige bagefter ik" spurgte jeg. De nikkede. Jeg tænkte lidt mens jeg kiggede op på stjernerne. "Okay. Jeg tror han skal være med på min skøre ideer og tro mig dem har jeg mange af. Han må gerne være sød og nuttede." Jeg kunne mærke at Martinus lå og legede med min hånd. Det fik mig til at rødme en smule. "Og udseende er ikke så vigtigt for mig, men jeg har altid elsket brune øjne. Også måske lidt mørkt hår, tror jeg? Måske mørke blondt eller brunt." Jeg mærkede Martinus' hånd tage min og jeg fik det pludselig ret varmt men jeg havde ikke lyst til at slippe hans hånd. "Men for at være helt ærlig så betyder udseendet ikke det store. Så længe han er sød er resten ligegyldigt." Jeg kiggede over på Martinus og så at han allerede kiggede på mig. Jeg fik øjenkontakt med ham og så de flotteste brune øjne. Min mave slog en knude. Hvorfor har jeg først set det nu. Jeg smilte til ham og kiggede op i himlen igen.

"Nå jeres tur" sagde jeg. "Marcus du starter" sagde Martinus lavt. "Okay. Hun må godt have blå øjne og hårfarven er ligegyldig tror jeg det skal bare være sådan en naturlig farve hvis det giver mening. Hun må egentlig også gerne være lidt fjollede men også sådan rolig og til at snakke med og ikke tænke så meget over at jeg er kendt. Hun skal ligesom kunne se mig som Marcus Gunnarsen og ikke kun som Marcus fra Marcus og Martinus." Jeg nikkede og kiggede så på Martinus som havde ligget og kiggede på mig. Vi havde øjenkontakt i 2 sekunder også kiggede han op i himlen. "Min drømmepige må gerne have blå øjne og hårfarve måske mørke brun." Han kiggede på mig og vores øjne mødtes igen. "Hun må gerne være ligeså skør som mig og hun skal være der for mig når jeg har brug for et kram og kunne glemme at jeg er kendt. Hun skal have et smil der kan få mig til at glemme alt andet. I ved gøre en helt blød i knæene." Jeg kiggede op i himlen igen og jeg kunne mærke Martinus klemme min hånd. Vi lå i lidt tid indtil Marcus sagde "jeg tror jeg går tilbage".

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Heeeeey hvordan har du det?

Jeg håber du nød dette kapitel. Jeg syntes personligt det er ret sødt men jeg ville med glæde høre hvad du tænker.

Hav en fantastisk dag<3