~Marcus og Martinus fanfiktion~
Riley er en pige på 14. Sød, køn og betænksom.
Hun kommer fra Hellerup hvor hun bor med sin far i et stort hus. Man skulle tror hun levede et drømme liv men Riley gemmer på en mørk hemmelighed og en drøm der gentager...
"Ville du med ind" spurgte jeg. Martinus tænkte. "Jeg bliver her til du er okay for jeg skal til Holland senere i dag". Jeg nikkede også gik vi ind. Da vi kom ind i stuen så vi Johanne. Hun kiggede underligt på mig. Jeg gav hende bare "forklare-senere" blikket. Hun nikkede og kiggede på Martinus "Hey Tinus" "Hey Johanne". Martinus og jeg gik op på mit værelse og jeg lukkede forsigtigt døren efter mig. "Hvad var det egentlig der skete" spurgte han. Jeg kiggede ned i jorden og fortalte så det der var sket.
Da jeg var færdig trak han mig ind i et kram og sagde "Riley du gjorde det rigtig hvis du ikke var klar og ikke følere noget for ham. Du har ikke gjordt noget forkert." Jeg smilte til ham og sagde "tak". "Det var det mindste jeg kunne gøre. Nå jeg beklagede meget Riley men jeg skal til at hjem af. Vi ses snart" sagde han og gik ned i gangen. Jeg fulgte med ham så jeg kunne sige farvel dernede.
Da vi stod i gangen og han var på vej ud af døren hostede jeg falsk så han vendte sig om. Han kiggede spørgende på mig. "Ja er der ikke noget du har glemt" spurgte jeg. Han lyste helt op og gik med hurtige skridt hen mod mig. Han trak mig ind i et kram. Han grinte lavt og sagde "tænk at jeg næsten glemte at sige farvel." "Det undrede jeg mig skam også over" sagde jeg og grinte lavt. Han trak mig lidt ud fra sig og sagde "undskyld." Jeg smilte og sagde "du behøver ikke sige undskyld." Han smilte også gik han ud af døren. Jeg vinkede til ham og gik ind igen.
Jeg var på vej op på mit værelse da jeg kom i tanke om at jeg skyldte Johanne en forklaring. Jeg gik stille ned af trappen igen og så at Johanne sad i sofaen. Jeg satte mig hen ved siden af hende. Hun kiggede bekymret på mig. Jeg gik i gang med at forklare og midt i min forklaring kom Romeo ned og satte sig ved siden af mig og lyttede. Da jeg var færdig kunne man nærmest se vreden boble i Romeo.
"Så det du siger er at Jonathan. Ham fra klassen. Har prøvet AT KYSSE min søster." Jeg nikkede svagt. "Han skal være glad for vi har weekend ellers var jeg fløjet i flæsket på mig" sagde han og prøvede at holde sin vrede inde. Det gik ikke så godt. "Nej ved du hvad jeg finder ham nu og fortæller ham det ikke er okay" sagde han og skulle til at rejse sig op men jeg trak ham ned og grinte svagt i mens jeg trak ham ind i et kram.
"Hey ikke holde mig udenfor" sagde Johanne også åbnede vi krammet så Johanne også kunne være med.
Vi krammede i noget tid også kom Magnus ned af trappen. "Hvad sker der lige her" spurgte han undrende. Vi åbnede krammede og jeg rakte en arm ud til ham. Han kom forvirret her hen og tog min hånd og jeg trak ham med ind i krammet.
Da vi slap igen spurgte Johanne "Skal vi ikke have sådan en film aften." "Jooo" sagde Romeo, Magnus og jeg i munden på hinanden. Også begyndte vi at grine. Da vi havde grint af gik vi op og skiftede til nattøj.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi havde taget vores dyner med ned i stuen så nu lå vi der og så film. Det var virkelig hyggeligt. Da vores mor kom hjem fra en handletur, fik hun et lille chok da hun så os alle 4 ligge her ned i stuen med vores dyner. "I ser ud til at hygge jer" sagde hun. "Det gør vi også" sagde Romeo. Og sådan gik resten af vores aften. Hyggede med film til vi skulle i seng.
