Rileys synsvinkel
Da vi kom ind i klassen føltes det virkelig som om alles blikke var rettet mod mig men de kendte mig jo godt så det var ikke så akavet som du kunne ha været. Eller kender og kender de eneste jeg snakkede med på lejren var Romeo, Iben og Benjamin som jeg bare skal kalde for Ben. Det er nemlig hans kælenavn. Ja også Jonathan som jeg mødte i toget.
Jeg gik med Romeo, Iben og Benjamin ned til deres pladser og satte mig sammen med dem indtil læren kom.
Vi sad og snakkede sammen med nogen af de andre fra klassen. De hed Lukas og Sascha. "Nå er du faldet godt til" spurgte Sasha. "Ja det syntes jeg da" svarede jeg en smule nervøst. "Hvad syntes du om det hele indtil videre" spurgte Benjamin. "Ja det hele er ret nyt, men ja jeg har en familie der er det hele værd" sagde jeg. Man kunne se Romeo klistre et stort smil på sine læber. Det var ret cute. Jeg begyndte at grine en smule.
Jeg kan stadig ikke forstå at hvis det ikke havde været for min far havde jeg levet sammen med Romeo, Magnus, Johanne og min mor lykkeligt. Jeg havde også været venner med Iben og Benjamin.
"Godt allesammen find jeres pladser" sagde læren da hun kom ind. Det var hende fra lejren. Jeg var næsten sikker på hun hed Lise "Vi har fået en ny elev. Det er Riley fra lejren så i kender hende nok alle lidt i forvejen. Riley ville du ikke fortælle lidt om dig selv?" spurgte hun. Jeg gik op til lære bordet og fik øjenkontakt med Iben. Hun smilte til og jeg smilte til hende. "Øhm jeg hedder Riley og er Romeos tvillingesøster. Jeg er 14 år gammel og kommer fra Danmark." sagde jeg og kiggede på læren. Hun nikkede og henvendte sig til klassen. "Nogen spørgsmål til Riley" spurgte læren. Der var en dreng med brunt og blålige øjne der rakte hånden op. "Er Johanne så din søster" spurgte han med en lidt rystende stemme. Var han bange for mig? "Nej dit fjols hun er bare min tvillingesøster uden at være i familie med min storesøster" sagde Romeo sarkastisk. Klassen begyndte grine undtagen drengen der havde stillede spørgsmålet. Jeg fik øjenkontakt med Romeo der bare grinte til mig. Jeg rystede smilende på hovedet også tog læren over. "Romeo tal ordenligt og Josef selvfølgelig er hun i familie med Johanne. Riley du kan bare sætte dig ned ved siden af Sofia" sagde hun. Jeg gik ned og satte mig ved siden af pigen som havde rakt hånden op da der blev sagt Sofia. "Hej. Jeg er Sofia." Jeg smilte til hende. Jeg kunne godt huske hende fra lejren. "Hej Sofia. Hyggeligt at møde dig." Hun smilte og sagde "du ret heldig at være i familie med Romeo og Johanne. Romeo er overdrevet lækker og Johanne er vildt populær. Det er Romeo også. Stort set alle ville være venner med dem, Iben og drengene." Jeg kiggede på hende og sagde "du ved godt Romeo er min bror ikke og hvem er drengene" spurgte jeg. Jeg kiggede over på Romeo der sad helt lænt tilbage i sin stol. What a bad ass. Han kiggede over mod mig og blinkede med det ene øje og smilte. Jeg smilte og rystede på hovedet. Jeg kiggede tilbage på Sofia. Hun sagde "nå ja. Øhm det tænkte jeg ikke lige på og drengene det er..." vores lære Lise afbrød hende og sagde med en venlig stemme "Sofia og Riley i kan fortsætte jeres hyggesnak i frikvarteret i har time lige nu." Læren smilte til os og Sofia smilte til hende. Wow det var underligt. I Hellerup ville læren ha været mega sur og skrevet hjem. Men hun smilte bare. Jeg kiggede på Sofia og kiggede så op på tavlen. Hun virkede meget sød. Er alle i den her klasse så søde. Det håber jeg.
I de her 2 første timer havde vi norsk. Jamen fed start. Jeg kan ikke noget som helst norsk. Eller jo jeg kan sagtens forstå det og jeg skal nok få det lært hurtigt men alligevel må jeg håbe på at det ikke bliver alt for svært.
Skoledagen er nu gået og jeg er på vej hjem sammen med Romeo og Iben. Romeo skulle til fodbold senere så der havde jeg mulighed for at lære Iben lidt bedre at kende. Da vi kom hjem smed vi sko og jakker i gangen og gik ind i stuen. Vi sad egentlig bare på vores telefoner og snakkede. Asociale teenager jeg ved det godt.
Da det var på tide at Romeo skulle til fodbold gik han op for at skifte og lige i det Romeo var gået kom Johanne ind. Hun smilte i hele ansigtet. "Hvad sker der" spurgte jeg. Hun kom hen og satte sig i sofaen. "Jo ser du Riley det der sker er at en af drengene fra min klasse så dig i dag og han syntes du var vildt køn. Han sagde så efter vi havde snakket lidt du burde komme på listen men de kunne bestemme det når mine to bedste venner kommer hjem i morgen" sagde Johanne ud i en lang køre. And let us be honest meg fattede ikke en skid. Iben gispede og sagde "Omg er du seriøs. Hvor vildt" og klappede i sine hænder og hoppede op og ned i sofaen. "Hvilken liste" spurgte jeg en smule forvirret. "Altså listen er en liste piger som drengene fra min klasse syntes er pæne. Det lidt sådan en leg. De fleste på den liste går enten i min klasse altså 9 eller 10. eller er kendte. Men ja de snakkede om at du skulle på men de kunne ikke gøre det før mine 2 bedste venner kommer hjem i morgen og er enig med de andre om at du skal på men bare rolig jeg er næsten sikker på at de siger du skal på. Det tør jeg vædde med" sagde Johanne ud i en lang pærevælling så hun blev nød til at hive efter vejret da hun var færdig. Hun holdt en kort pause og kom i tanke om et eller andet og gispede. "Omg du skal møde mine 2 bedste venner i morgen" sagde hun hvinende. "Øhm okay men nu har du vel fortalt de drenge at jeg ikke er ude efter en kæreste ikke-" hun nikkede og jeg fortsatte "-og hvor fedt. Jeg vil glæde mig til at møde dem" sagde jeg grinende. Johanne nikkede og smilte. Så gav hun mig et kram og sagde "hvis nogen af drengene ligger an siger du til for så skal jeg nok ordne dem" sagde hun. "Mange tak det sætter jeg pris på" sagde jeg. Nu sad vi egentlig bare og snakkede og jeg undrede mig lidt over hvorfor de der drenge eller Johannes bedste venner skulle bedømme mig i morgen. Havde de ikke tid i dag eller hvad? Og er det dem der er drengene? Og hvad i alverden går den liste lige ud på.
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Her var et lidt langt kapitel. Håber i kunne lide det?
Nå hvem glæder sig til næste kapitel? Der kommer de norske tvillinger med. Yaaaay:)
I må meget gerne komentere hvis der er noget jeg kan gøre bedre eller hvis i godt kan lide min historie<3
Håber i har en mega skøn dag<3
YOU ARE READING
Rileys Verden
Fanfiction~Marcus og Martinus fanfiktion~ Riley er en pige på 14. Sød, køn og betænksom. Hun kommer fra Hellerup hvor hun bor med sin far i et stort hus. Man skulle tror hun levede et drømme liv men Riley gemmer på en mørk hemmelighed og en drøm der gentager...