Rileys Verden

Kapitel 6

Et billede af en dreng og mig kom frem. Et lyn slog ned på jorden, men det var ikke et normalt lyn. Det var mere symbolsk. Som om den splittede noget fra hinanden. Som om jorden rystede. En bil kom frem. Jeg blev kastet ind i bilen. Jeg blev kørt væk. Jeg lignede en der havde fået tæv. Jeg var gul og blå overalt og så ærlig talt ikke for godt ud. Jeg var ikke engang særlig gammel. Jeg må max ha været 1 år. Jeg var ikke engang sikker på det var mig. Min mavefornemmelse sagde bare at det var det. Jeg så en kvinde græde da jeg blev kørt væk. Jeg var blevet tæsket af manden der styrede bilen. Hvor jeg ved det fra havde jeg ingen ide om. Men jeg har aldrig fundet ud af hvem personen er. Noget sagde mig at det var en mand. Men hvem er manden i drømmen og hvad end den her drøm betyder er det da lidt mærkeligt at have den samme drøm flere gange i træk. Jeg plejede altid at vågne efter jeg blev smidt ind i bilen, men nu skete der noget i drømmen. Noget som ikke var sket før. Manden der styrede bilen vendte sig om mod mig. Spændingen steg i mig. Jeg så mandens ansigt. Manden var.... min far?!?

Jeg vågnede med et sæt og er helt forpustet. Ella kiggede skræmt på mig. Hun var den eneste der stadig var vågn. "Hvad sker der Rilz" spurgte hun. "Ella jeg fandt ud af hvem manden i den drøm jeg har haft var." Hun kiggede overrasket på mig og spurgte så "nå hvem var det så? Var det en du kender eller har du aldrig set ham før." Jeg tøvede lidt jeg vidste ikke om det ville være klogt at sige det var min far jeg drømte om. Hvad nu hvis Ella havde fattet mistanke til de blå mærker jeg havde ind i mellem også begyndte at tror min far slog mig i virkeligheden. Hvilket han jo egentlig gjorde men det behøvede hun jo ikke at vide. "Manden i drømmen var.... min far". Jeg valgte at sige det til hende. Hun kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne læse "Wow din far? Den havde jeg ikke set komme. Hvorfor lige din far. Det var da underligt." Puha ingen mistanke. Det var heldigt, eller noget. "Ja det er underligt" sagde jeg bare for at sige noget og prøvede at spille med. Ella sad og kiggede ud af vinduet nu. Hun lignede en der tænkte rigtig meget over et eller andet. Eller det tror jeg hun gjorde for når hun tænker, hvilket hun gør ret tit, så ser hun sådan ud. Lige pludslig sagde hun "Riley jeg har læst et set at drømme relatere til virkeligheden så måske drømmer du den drøm tit fordi det er sket" sagde Ella meget stolt over sin teori. "Ej Ella det tror jeg ikke. Jeg tro bare det er en underlig drøm der har sat sig i langtids hukommelsen". Også sluttede vores samtale, men selvom jeg havde sagt til Ella at det umuligt kunne passe, kunne jeg alligevel ikke lade vær med at tænke over hvad den drøm dog mon betød.

Vi landede i Island efter en lang flyve tur og nu skulle vi egentlig bare finde vores kufferter også ud i en bus. Min kuffert var en af de sidste der kom ud fra rullebåndet. Jeg håbede pigerne havde spærret en plads til mig i bussen.

Da jeg kom ud til bussen så jeg at den næsten var helt fyldt. Jeg kunne ikke se pigerne nogen steder og begyndte at blive i tvivl om det mon var den bus. Det er da den her bus vi skulle med ikke. Jo åh Gud, det Kasper. Spaaadee. Han fløjtede lige af mig. Jeg gav ham dræber blikket og gik videre ned gennem bussen. Jeg nåede bunden og så at der sad pigerne. Og de havde spærret en plads til mig. Hvor var de søde. Vi sad nede i bunden af bussen sammen med Chris og William og nogen andre drenge fra klassen. Vi sad og snakkede om at drengene ville udfordre nordmændene på lejren til en fodboldkamp. Vi blev enig om at de nordmænd umuligt kunne slå vores drenge. Altså vi har jo William som træner med på juniortalentholdet. Det er et talenthold i København som er vildt godt og William er den eneste fra Hellerup som er på det hold. Resten af drengene spiller på førsteholdet i Hellerup if. Det er også det hold William spiller for når der er kamp og sådan fordi juniortalentholdet spiller ikke som sådan kampe. Det er mere et hold der gør de bedste bedre. Hvis det overhovedet gav nogen mening.

Vi nåede frem til der hvor vi skulle bo den næste uge. Det var ret flot og stort så der vat i hvertfald plads til de 2 klasser som nu skulle være her.

Vi kom ind på sådan en slags gårdsplads og fik af vide hvem vi skulle bo på værelse med. Igen hørte jeg egentlig ikke efter. Først da vi kom til mig. "Ella, Noora, Aya og Riley" sagde vores lære. Mig og pigerne smilte til hinanden og tog vores ting og gik op mod vores værelse.

Vi fik pakket ud også bankede det på døren. Det var Chris og William. "Hva er i snart færdige med at pakke ud" spurgte Chris. "Ja jeg er helt færdig" sagde jeg. De andre piger sagde i kor "ja jeg er faktisk også færdig." Vi kiggede på hinanden og flækkede af grin. Drengene stod og kiggede lidt mærkeligt på os også flækkede de også af grin.

Da vi ligeså stille havde fået grint af gik vi ned til indgangen. Vi gik egentlig bare og fortalte jokes. Det var helt forfærdeligt sjovt.

William havde lagt sin ene arm om min skulder og sin anden om Noora. Chris havde lagt sin end arm om Ella og den anden om Aya. Det var faktisk bare sådan noget internt vi havde. Det der med armen. Det startede vist da Chris kom til at ligge armen rundt om Aya og troede det var hans søster. Det var vildt sjovt og lidt synd for Chris. Vi gik egentlig bare lidt rundt og grinte, indtil jeg så noget der fik mig til at gå helt i stå.