Johannes (synsvinkel)
Vi sad bare og snakkede indtil Martinus kom hen mod os. Han havde retningen mod Riley så jeg tror han ville spørge Riley om hun ville med ud spille fodbold. Jeg tror godt han kan lide hende. Det er faktisk ret sødt. "Hey Riley ville du ikke spille med os" spurgte han hende nervøst. Awww. Alle kiggede hen på hende. Jeg sad bare og håbede på at hun ville sige ja. Jeg kunne se ud af øjenkrog at Sabine var ved at blive ædt op af jalousi. Det gør mig på en måde glad for hun har det med at tro at hun kan få alt hvad hun peger på og alle forguder hende og Martinus er min aller bedsteven og han gider hende ikke på den måde, men hun er jo min veninde så det lader vi vær med at fortælle hende. "Jeg kan ikke spille fodbold Martinus." Hun kiggede op på ham og han lavede hundeøjnene. Riley den her har du tabt. Jeg sendte hende et kom nu Riley blik. "Kom nuuu du kan umuligt være så dårlig" sagde han til hende. Nurghhh. Hans øjne stråler på en helt speciel måde lige nu. Sig nu ja Riley. "Okay fint men jeg har advaret jer." Martinus begyndte at smile i hele ansigtet. Yes.
De begyndte at gå mod de andre drenge. Sabine rykkede på sig og var i gang med at rejse sig. "Nix fister du sætter dig ned. Nu" sagde jeg bestemt til hende og tog fat i hendes arm. Hun vendte øjne af mig og satte sig igen.
Vi sad bare og snakkede lidt frem og tilbage da Romeo kom hen til os "skulle du ikke spille" spurgte jeg. "Jo men vi kan jo ikke have at jeg går i flæsket på Tinus når han score." Vi grinte lidt af hans kommentar. Ja alle undtagen Sabine. Selvfølgelig sad hun bare og suremulede. Men ja hvad kan jeg sige Romeo har altid været meget overbeskyttende. Også selvom han er min lillebror.
"Ej jeg ville gerne have en pause fordi jeg slog min fod også kunne Riley jo spille for mig." Vi nikkede forstående og satte os sådan så vi kunne se dem spille også snakkede samtidig.
"Riley er da ikke så dårlig" sagde Sarah. Hun er en af pigerne fra min klasse og er en af mine gode veninder. Og hun havde ret. Riley spiller ret godt med Marcus og Martinus.
"Hun scorede" sagde jeg overrasket. Sabine rettede sig op og kiggede surt ud på banen. Jeg kiggede på hende med et trætblik. "Ikke den slags scoring. Hun lavede et mål. Prøv og slap lidt af" sagde jeg til hende. Hun kiggede på mig og sagde "det vidste jeg da godt" med en tone der med det samme afslørede at hun løj.
Riley løb mod Martinus og krammede ham. Han svingede hende rundt. "Goals" sagde os der sad og kiggede på. Altså alle på nær Sabine. Hun surmulede. De åbnede krammet og Marcus kom løbende. Han væltede dem så de nu lå på græsset. Man kunne høre dem grine. Puha. Var lige bange fir at de var kommet til skade. Sabine rejste sig og var på vej over mod dem men jeg greb fat i hendes arm og sagde "sæt dig." Hun kiggede ondt på mig men jeg gav hende bare mit bedste dræber blik. "Du kan lige så godt droppe det" sagde jeg med et skarpt blik. Hun kiggede forskrækket på mig og satte sig. Iben holdet sin hånd frem så de andre ikke kunne se det og jeg gav hende en skjult High five.
Ikke ret lang tid efter kom de andre drenge tilbage. Men Mac, Tinus og Riley lå stadig ude på græsset. Jeg lavede et svagt nik mod dem ud på græsplænen til Romeo. Han kiggede diskret der ud og smilte så. "Hvorfor i alverden kommer de ikke tilbage. Jeg tror jeg går ud og henter dem" sagde Sabine. "Droppe det Sabine. Drengene har lov til at lære hende bedre at kende og du er ikke kærester med nogen af dem så du skal faktisk bare lade dem være" sagde jeg. Hun sukkede dybt og vi andre grinte bare. Jeg tror der gik lidt under en halv time så kom Marcus tilbage men uden de 2 andre. "Hvor er Martinus og Riley" spurgte Romeo og kiggede diskret kækt hen på mig. Marcus pegede bagud og begyndte at smile smørede. "Tror du at han score" spurgte Johannes. "Mmm- jaer det tror jeg. Hun har ihvertfald scoret ham. Det er helt tydeligt. Han er helt væk" sagde Marcus.
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Så kom der endelig et nyt kapitel op. Undskyld for den lange vente tid. Jeg har haft rigtig mange ting at se til så der går nok lidt tid inden jeg opdatere igen da jeg stadig har mange ting at se til.Jeg håber at i alle har det godt.
Hvor mange skal konfirmeres i år? Og i så fald stort tillykke til dem der skal<3
YOU ARE READING
Rileys Verden
Fanfiction~Marcus og Martinus fanfiktion~ Riley er en pige på 14. Sød, køn og betænksom. Hun kommer fra Hellerup hvor hun bor med sin far i et stort hus. Man skulle tror hun levede et drømme liv men Riley gemmer på en mørk hemmelighed og en drøm der gentager...