Rileys Verden

Kapitel 3

ENDELIG! Klokken ringede ud fra sidste time og jeg sagde farvel til William og Chris. Pigerne tog hjem for at hente deres ting så de kunne komme hjem til mig hurtigst muligt.

Jeg kom hjem og fik mig lidt af en overraskelse da jeg så at min far var hjemme. "Øhm Hey far hvad laver du her hjemme" sagde jeg meget forvirret og en anelse bange. Han kiggede på mig med det blik jeg frygtede aller mest og sagde bare "ikke noget du skal fylde dit lille kønne hovede med" og slog mig med alt sin kræft på siden af hovedet. Jeg faldt sammen på gulvet. Jeg kunne høre ham grine og så var han ude af døren igen. Jeg tog mig til kinden der hvor far havde slået mig og mærkede så en tåre trille stille ned af min kind.

Nu skulle man nok tro jeg græder fordi det gjorde mega hamrende ondt men det var ikke helt kun derfor. Jeg græd faktisk mest fordi jeg ikke længere vidste hvad jeg skulle gøre. Det har stået på længere end jeg kan huske. Det er som en mørk byrde der ligger på mine skuldre. Det er som en mørk hemmelighed som ikke skal slippe for lige meget hvor meget jeg nu end ønsker det. For hvis det slipper ud og min far bliver anholdt hvad skal der så blive af mig.

Ja nu skal jeg sige hvad der ville ske. myndighederne ville komme og tage mig og sætte mig på et børnehjem. Det gider jeg virkelig ikke. For hvis jeg så kommer i en ny familie hvem ved måske er der også en mand der, der ville slå mig. Jeg er alligevel også så ofte alene at jeg sagtens ville kunne klare mig selv. Jeg tror bare ikke myndighederne ville lade en 14 årige pige klare sig selv.

Nu jeg tænker over det var det egentlig ret underligt det der lige skete. Altså ikke det med at jeg blev.. slået for det bliver jeg jo stort set hele tiden, men hvad lavede han her hjemme. Han burde være i Oslo til et møde. Nå whatever. Jeg er bare glad for at han gik før han fik gjordt for meget skade på mig.

Jeg gik op på mit værelse og gjorde klar til pigerne kom og prøvede at få den røde hånd der havde sat sig på min kind væk.

Da pigerne kom havde jeg fået ryddet op på mit værelse og lagt dyner og puder ned i stuen så vi kunne se film der nede. Jeg havde gjordt så begge mine kinder var lidt røde. Den ene var på grund af min far og den anden på grund af makeuppens kunst. Jaa, jeg høre faktisk nogen gange efter når pigerne snakker om makeup.

"Heeey Girl" sagde Aya da jeg åbnede døren for pigerne. De kom alle 3 hen til mig og vi lavede en stor fælles krammer. "I kan bare ligge jeres ting op på mit værelse" sagde jeg glad og håbede lidt på de ikke lagde mærke til noget. Det gjorde de heldigvis ikke. Hvilken lettelse. Da pigerne kommer ned igen bestilte vi pizza og gik op og skiftede til nattøj.

Pigerne og jeg snakkede bare. Vi kan seriøst snakke om de underligste ting. Vi har alle sammen en meget mærkelig tanke gang og kan komme på nogle helt skøre ideer. Lige nu snakker vi for eksempel om den vilde ide jeg fik om et køleskab der kunne tilberede et perfekt måltid til en. Det eneste du skulle gøre var at sige du var sulten og bom så var der mad. Skørt ik.

Pigerne stod foran spejlet og fjernede deres makeup. Det er egentlig ret heldigt at jeg ikke bruger noget makeup til hverdag fordi ellers havde jeg været på den. Da de havde fået fjernet deres makeup gik vi ned i stuen igen.

Da vi kom ned i stuen ringede det på døren og jeg gik ud og åbnede den. Der er stod pizzamanden. Han gav mig pizzaerne og jeg betalte ham og gik ind til pigerne igen.

Jeg havde bestilt 3 pizzaer fordi det var det antal vi plejede at købe når vi var sammen. Vi sad ved spisebordet da tanken om min far måske ville komme hjem igen slog mig eller endnu værre mine veninder. Jeg sad bare og stirrede ud i luften da Nooras stemme vækkede mig fra min trance. "Hvad sker der Riley" spurgte hun. Jeg kiggede over på hende for hun sad overfor mig. "Ik noget jeg faldt bare i staver" svarede jeg. Jeg tror ikke pigerne har nogen mistanker om hvad der forgår her hjemme for jeg plejer bare at lyve om det. Jeg var efter hånden blevet ret god til at gemme sandheden så de regner mig stort set aldrig ud når jeg lyver. Pigerne udvekslede nogen hurtige blikke og vi fortsatte med at spise.

"Hvilken film skal vi se bagefter" spurgte Aya som sad ved siden af Noora. "Mmm hvad ville i gerne se" spurgte jeg dem så. Pigerne og jeg sad og tænkte da Noora pludselig gispede og sagde "vi skal se HIGH SCHOOL MUSICAL." Vi andre kiggede på hinanden og nikkede kraftigt. Vi elsker High school musical. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan lide bare godt lide den.

"Riley hvorfor er dine kinder så røde" spurgte Ella. Jeg stivnede fuldstændig. Hvad skal jeg sige. Jeg kunne mærke deres blikke hvile på mig og jeg blev en smule nervøs. "Øhhh... det ved jeg ikke er de da meget røde" spurgte jeg som om jeg slet ikke vidste det. De andre piger nikkede og jeg sagde "jeg har det nok bare lidt varmt." "Skal vi så ikke gå en tur så du kan få noget luft" spurgte Aya. Jeg nikkede stille. Så vi rejste os og gik over med vores tallerkner.

Vi stod nu ude i gangen klar til at gå med jakke og nattøj på. Hvilken kombi. Jeg låste huset af også gik vi ellers bare langs vejen med de store huse. Da vi havde gået lidt sagde Ella "ej piger har i hørt at når vi skal på lejrtur til Island skal vi samme sted hen som en klasse fra Norge." Vi rystede alle på hovedet. Det havde jeg ikke hørt noget om. "Det er da meget fedt ik" spurgte jeg. "Jo mega og jeg har hørt at sådan nogen nordmænd skulle være virkelig lækre" sagde hun og kiggede drømmende ud i luften. De to andre grinet bare i mens jeg bare vendte øjne af Ella og sagde "hvorfor undre det der mig overhovedet ikke det der" for seriøst når hun siger noget er der stort set altid noget med drenge i bagtankerne. Pigerne grinte bare af mig for de syntes åbenbart det er ihh og øhhh så sjovt at jeg ikke gider alt det der drengepjat. Jeg forstår det ikke. Altså hvad er der så sjovt ved det.

Da vi havde gået lidt rundt gik vi hjem ad igen for at se film.

Vi skulle se High School musical 2. Vi plejer seriøst altid at græde når Gabriella forlader Troy så det gjorde vi selvfølgelig også i dag. Men helt ærligt havde han også lidt fortjent det også alligevel, han elskede hende jo og brug havde for hende og det er præcis det jeg mener når man elsker nogen ender de med at skrider fra en. Det er noget kompliceret noget. Nu siger du sikkert ja men hun kom jo tilbage igen men hun skred også til at starte med og det er det jeg helst ville undgå.

Da vi havde set filmen færdig gik resten af aftenen med at snakke og grine indtil vi faldt i søvn.