Næste dag vågnede jeg af mig selv omkring klokken 6:30 så i dag må det være min tur til at vække Romeo, Johanne og Magnus.
Jeg startede med Romeo. Jeg åbnede stille hans dør og så han stadig lå og sov. Jeg lukkede stille døren til og listede hen til hans seng. Jeg hoppede stillede op i hans seng og sagde "Godmorgen." Han gned sine øjne. "Er du allerede oppe" spurgte han meget søvnigt. Jeg rynkede næsen af ham og grinte. "Nej nej. Jeg ligger stadig inde i min seng og snork sover." Han sendte mig et sjovt blik også gik jeg videre ind og vækkede Johanne også Magnus.
Da de andre var stået op og var kommet ned i køkkenet spurgte Johanne "Hey Riley hvad siger du til at finde tøj sammen efter skole til i aften." "Det ville jeg rigtig gerne" sagde jeg. "Fantastisk" sagde Johanne glad og gik i gang med at spise sin morgenmad.
Da vi var ved at være færdig spurgte Johanne "Hey Riley og Romeo ville i følges med mig og drengene i skole". "Ja det ville vi gerne" sagde Romeo og jeg i kor. Vi kiggede grinende på hinanden og sagde begge igen "forhekset." Vi flækkede af grin. "Det der er simpelhent for mærkeligt" sagde Johanne og rystede grinende på hovedet af os.
Da vi havde grint af gik vi op efter vores skoletasker. Vi sagde farvel til Magnus som også skulle til at gå. Magnus cykler i skole med en af hans venner der hedder Isaac.
Vi gik ned mod drengenes hus. Da vi var tæt på kom de ud. De løb hen til os og krammede først Romeo så Johanne også mig til sidst.
Den første som kom hen og krammede mig var Martinus. Der formede sig et lille smil på hans læber da han fik øjenkontakt med mig. Der kom et lille smil frem på mine læber men det blev afbrudt da Marcus skubbede Martinus i ryggen så han stod helt tæt på. Martinus gik det lille stykke der var i mellem os og krammede mig. Jeg krammede selvfølgelig også ham.
Bagefter Martinus kom Marcus. Det var faktisk ikke ligeså akavet at kramme dem som jeg havde frygtet. Måske havde Romeo ret. Måske kunne de blive nogen rigtig gode venner. "Glæder du dig til i aften" spurgte Marcus mig. "Ja det bliver sjovt tror jeg. Hvad med jer" spurgte jeg bare så vi havde noget at snakke om. "Jeg glæder mig rigtig meget" sagde de andre i kor. Jeg grinte lidt af dem også gik vi videre.
Oppe på skolen gik dagen som den plejede bortset fra at mange af dem fra 9. klasse var begyndte at sige Hej til mig. Altså de plejere at gøre det til Iben og Romeo men ja jeg tror måske bare jeg skal vende mig til det.
Da jeg kom ind i klassen kom nogen af drengene over til mig og Romeo "nå Riley vi høre at du har fået dig en plads på 9. klassernes liste. Hvem har du scoret?" spurgte Lukas med et kækt smil. Jeg kiggede forvirret på Romeo. Hvad mener han med hvem jeg har scoret? "Tag jer sammen" sagde Romeo og gik forbi drengene. "Ik tag dig af dem" sagde han bagefter til mig. "Mange tak" sagde jeg taknemligt. "Det er jo det man har brødre til ik" sagde han grinende og trak mig ind i et kram.
Efter krammet satte jeg mig over på min plads også gik timen ellers i gang. Det var ligeså kedeligt som altid. Men vi havde en kort dag i dag så det var ikke så slemt. Vi havde heldigvis fri samme tid som 9. klasserne så jeg behøvede ikke vente vildt lang tid på Johanne efter skole.
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Så er jeg hjemme fra Spanien igen<3Hvordan har din dag været i dag?
YOU ARE READING
Rileys Verden
Fanfiction~Marcus og Martinus fanfiktion~ Riley er en pige på 14. Sød, køn og betænksom. Hun kommer fra Hellerup hvor hun bor med sin far i et stort hus. Man skulle tror hun levede et drømme liv men Riley gemmer på en mørk hemmelighed og en drøm der gentager...