Kapitel 9

111 2 0
                                    

Rileys synsvinkel

Ella og jeg sad og snakkede lidt til vi besluttede os for at gå ud til de andre. "Ved du hvor banen er henne" spurgte jeg Ella. "Ja jeg har en ide om det" sagde hun. Jeg kiggede på hende og hun grinte bare. Jeg rystede lidt på hovedet af hende også gik vi ud for at finde banen. Da vi kom ud til banen så vi drengene fra klassen spille mod nogen som jeg ville skyde på var nordmændene. Da vi kom helt op til banen så jeg ham drengen. Han løb hen til os. "Hey er du okay. Jeg fik aldrig muligheden for at præsentere mig. Mit navn er Romeo. Jeg bor i en lille by i Norge med min familie." Romeo, Romeo, Romeo det navn siger mig et eller andet. Jeg så Ella gik hen til de andre. Hun gav mig "du-kan-godt" blikket og jeg nikkede til hende. "Hej Romeo. Mit navn er Riley. Jeg bor i en by på Sjælland i Danmark med min... ja min far" han lavede store øjne og i et øjeblik kunne jeg ikke tyde hans ansigtsudtryk. "Er du okay" spurgte jeg ham. Han vågnede op fra hans "trance" og sagde "ja. Ja jeg har det fint, men Riley siger du. Det er et pænt navn, men åh ja jeg bor sammen med min mor, storesøster og lillebror og min far.... ja han skred da min bror blev født." Jeg kunne se det gik ham på at snakke om. "Det er okay du behøver ikke sige mere jeg er heler ikke så glad for at snakke om min far" sagde jeg. "hvorfor ikke" spurgte Romeo. Hvorfor sagde jeg det. Riley det var dumt det der. "det er ret personligt" svarede jeg. Wow kunne du ikke komme på en bedre undskyldning. Romeo nikkede og spurgte om jeg ville med hen til de andre. Jeg nikkede bare og gik med hen til de andre hvor de sad og snakkede. "Hvem vandt" spurgte Romeo. Drengene fra min klasse råbte "Hellerup If!!!" Mens de klappede og lavede en masse underlige råb. Jeg kiggede hen på Romeo og flækkede af grin. Jeg tror han hadet at tabe for hold da kæft hvor så hans ansigt udtryk sjovt ud da han fandt ud af at hans hold havde tabt. Han havde nok regnet med at de kunne tæve os men Nope it aint gonna happen.

Da jeg var færdig med at grine satte jeg mig ned mellem Chris og Aya og Romeo satte sig ned blandt nogen af hans venner. Vi snakkede en del. Vi fandt ud af at der kun boede omkring 800 mennesker i den by de kom fra. Er det så overhovedet en by. Vi fortalte dem så lidt om Hellerup og om de store huse og at det lå ikke så langt fra København. De fortalte så os at det næsten tog 11 timer og køre til Oslo deres hovedstad. Ligger den midt ude i ingenting eller hvad. Nu jeg tænker over det fik vi faktisk aldrig fat i hvad den by de boede i hed. Skidt pyt det er sikkert heler ikke vigtigt

Rileys VerdenWhere stories live. Discover now