I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 31.

(Amanda's synsvinkel)

Da jeg vågner næste morgen, er klokken 10:16. Jeg vil gå i gang, med at male soveværelset i dag, for jeg har jo alligevel ikke nogle planer. Jeg skal bare have købt maling og sådan noget. Så rejser jeg mig op, kigger lige til børnene, som stadig sover, og så går jeg ud i bad. Efter jeg har været i bad, så går jeg ind og kigger til børnene igen. Så tager jeg dem med, og varmer noget mælk til dem. Efter jeg har givet dem det, så tager jeg dem i bad. Niall har købt et lille børnebadekar til dem, så det fylder jeg op med vand, og så bader jeg dem. Mens jeg bader dem, så kommer Christian. Så siger jeg "Hey brow." Med et lille grin. Så siger han "Hey søs." Også med et lille grin. Så spørger jeg "Hvad så?" Så svarer han "Ikke så meget. Jeg kedede mig, og tænkte at jeg ville kigge forbi. Hvad med dig?" Så svarer jeg "Heller ikke så meget. Lige nu, giver jeg bare børnene et bad.. Hey, hvad skal du lave i dag?" Så svarer han "Jeg har ikke nogle planer." Så siger jeg "Perfekt. Vil du hjælpe mig med noget?" Så svarer han "Ja selvfølgelig. Hvad er det?" Så svarer jeg "Niall klager over, at han vil have malet soveværelset, så det har jeg tænkt mig. Vil du hjælpe mig?" Så svarer han "Ja. Klart. Hvorfor ik." Så siger jeg "Fedt. Jeg bliver lige færdig, så skal vi lige købe lidt maling, nogle pensler, de der rulleting og så kan vi gøre det. Vil du med ud og købe tingene, eller vil du hellere være her, og passe børnene?" Så svarer han "Jeg kan da bare tage med." Så siger jeg "Cool. Men eftersom, at jeg kun har en badekåbe på, så finder jeg lige noget tøj. Der ligger noget tøj til børnene på toilettet, gider du give dem det på?" Så svarer han "Ja okay." Så rejser jeg mig, og går ind i soveværelset. Jeg har allerede pakket de fleste af mine ting ned, fordi vi snart skal på tourné, så jeg åbner min kuffert. Da jeg kigger under den første bluse, så ligger der en kuvert. Der står "Amanda." Med et hjerte. Da jeg åbner kuverten, tager jeg et stykke papir op af den. Der står "Hej prinsesse. Jeg tænkte at jeg ville lægge lidt til dig, hvis du skulle mangle noget. Kommer til at savne dig. Niall." Og nogle hjerter. Så kigger jeg i kuverten igen, og så ligger der 5.000 kroner. Hvor er Niall bare dejlig! Det havde han ikke behøvet, men det er virkelig sødt af ham! Jeg elsker ham bare så meget!

(Christian's synsvinkel)

Efter jeg har givet børnene tøj på, tager jeg dem med ind i stuen. Da Amanda kommer ind i stuen, spørger hun "Er du klar til at gå?" Så svarer jeg "Ja, jeg er klar. Er du?" Så svarer hun "Øhh ja. Jeg skal bare lige have min taske." Det er stadig lidt mærkeligt, at tænke på, at Amanda nu er min stedsøster. Altså det er ikke dårligt ment, det er på en god måde, for hun er en dejlig pige, og jeg har altid elsket hende, som om hun var min søster. Nå, så tager Amanda sin taske, vi går ud i hendes bil, og så kører vi i byen. Da vi kommer ind i butikken, siger Amanda "Jeg går over, og finder maling. Vil du så ikke prøve at finde pensler, de der rulledimser og noget plastik, som vi kan lægge på gulvet?" Så svarer jeg "Jo selvfølgelig. Kan du så ikke tage et af børnene?" Så svarer hun "Jo selvfølgelig." Og så tager hun Perrie. Jeg kan ikke lige huske, hvad det var Amanda ville kalde dem, så jeg kalder dem bare Niall og Perrie. Da jeg har fundet det hele, går jeg tilbage til Amanda og siger "Så har jeg fundet, både pensler, rulledimser og noget plastik." Så siger hun "Perfekt. Jeg har også fundet maling. Jeg fatter ikke, hvorfor der skal være så mange forskellige slags maling. Hvid, sort, rød, lilla, gul, blå, grøn, lyserød, babyblå og lysegrøn, det må være nok." Med et lille grin tilsidst. Så siger jeg "Ja, men.. Nej, jeg har ikke noget. Der er bare mange forskellige farver maling, selvom mange af dem er næsten ens." Så siger hun "Ja. Hvorfor laver man ikke bare én af hver, i stedet for, at de fleste bare ligner hinanden?" Så siger jeg "Søde ven.. Det ved jeg altså ikke." Med et lille grin. Så siger hun "Nå, ligemeget. Kom. Vi skal betale." Så går vi op til kassen og betaler. På vejen ud spørger Amanda mig "Har du noget imod, at vi tager i centret, så jeg kan købe en kjole, jeg kan have på til Nick's fødselsdag?" Så svarer jeg "Nej. Overhovedet ikke.. Men hvem er Nick? Er det en ny kæreste?" Så svarer hun "Nej! Nej, nej. Nick er ikke min kæreste.. Han er bare en ven. Han har inviteret drengene og mig til hans fødselsdag." Så siger jeg "Fedt nok. Hvor længe har du så kendt ham?" Så svarer hun "Lidt over en uge. Jeg tror det er 10-11 dage nu." Så siger jeg "Det var da ikke længe. Hvor kender du ham fra?" Så svarer hun "Jeg mødte ham, efter jeg blev interviewet med "The Voice", på en café."