I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 5.

(Amanda's synsvinkel)

I dag er det d. 16 april og Harry og jeg skal have skrevet og sendt invitationerne til brylluppet ud. Jeg vågner ved at Harry rykker på sig. Han sidder på sengekanten og så siger jeg "Godmorgen skat." Han smiler til mig og siger "Godmorgen, vækkede jeg dig?" Jeg smiler til ham og svarer "Ja, men det gør ikke noget, så kan vi da få skrevet de invitationer.." Han smiler og nikker til mig og så fortsætter jeg "Kom lige her." Med et smil. Så læner han sig henover mig og jeg kysser ham. Så står vi begge op, går ind i stuen, spiser lige lidt morgenmad og så går vi i gang med invitationerne. Vi blev jo enige om fra starten at det skal være et lille bryllup, så vi skal ikke have nogle venner med udover Liam, Niall, Zayn, Louis, Perrie, Sophia og Eleanor og så skal vores familie selvfølgelig også med. Mens vi sidder og skriver invitationerne sammen siger jeg "Skat..? Jeg synes at barnet skal hedde Perrie hvis det bliver en pige og Niall hvis det bliver en dreng.. For hvis ikke det havde været for dem, så var vi slet ikke sammen.. Hvad synes du?" Han tænker lidt og svarer så "Det lyder godt!"

(Harry's synsvinkel)

Nu er Amanda og jeg jo sådan set blevet enige om hvad barnet skal hedde, det var godt, så nu har vi også det på plads. Jeg synes det var en gid idé det med at barnet skal hedde Niall eller Perrie alt efter hvilket køn det bliver, fordi det er jo faktisk mest deres skyld at Amanda gav mig en chance, så det er jo godt! Så siger Amanda "Men jeg synes vi skal vente med at fortælle nogen det også drengene, Perrie, vores familie og dem til jeg har født, det kunne blive den fedeste overraskelse ever!" Jeg smiler til hende og siger "Okay, det lyder da sjovt!" Jeg synes det er en lidt mærkelig idé, men det kunne også være mega sjovt alligevel, så den er jeg med på! Det er faktisk ret underligt, for Amanda har ikke snakket med hverken Liam, Zayn, Louis, Perrie, Sophia, Eleanor og ikke engang Niall, fordi hun har været lidt stresset over brylluppet og barnedåben, så hun har slet haft overskud til noget. Hun har bare været herhjemme, ikke været ude eller snakket med nogen overhovedet. Det gør mig faktisk lidt nervøs, for hun har jo brug for at komme ud og det har hun ikke været i snart 2 uger og hun har snakket med Perrie, Sophia, Eleanor eller drengene i næsten 2 måneder, så jeg er ved at blive lidt bekymret. Især over at hun ikke har snakket med Niall og Perrie, når man tænker på at de er hendes bedstevenner..

(Amanda's synsvinkel)

Klokken er nu 15:53 og vi er nu færdige med at skrive invitationerne. Så spørger jeg "Kan du ikke tage på posthuset med dem skat? Så tager jeg en lur, jeg er mega træt!" Harry smiler til mig og svarer "Jo selvfølgelig skat!" Så rejser han sig, går hen til mig, kysser mig og så går han. Jeg går med det samme ind i soveværelset, ligger mig i sengen og falder virkelig hurtigt i søvn. Pludselig vågner jeg ved at Harry skubber blidt til mig og siger "Skat du skal vågne nu og få noget mad." Så står jeg op og Harry har lavet spaghetti med kødsovs og så spiser vi aftensmad. Mens vi sidder og spiser ringer Harry's mobil. Han tager den, sætter den på medhør og siger "Hey Niall. Hvad så?" Så siger Niall "Hey Harry. Jeg ville høre om dig og Amanda ikke kommer over en tur?" Det er virkelig lang tid siden jeg sidst har snakket med ham, så jeg bliver virkelig glad for at høre hans stemme. Harry kigger spørgende over på mig, jeg smiler lidt akavet og svarer "Det kunne være virkelig hyggeligt, men jeg er utrolig træt.. Du kan bare tage derover skat, så lægger jeg mig til at sove." Så siger Harry "Okay, vi skal lige spise færdig Niall, så kommer jeg over til dig." Så ligger de på igen og da vi har spist færdig kysser jeg Harry og siger "Hyg dig skat, hils ham fra mig. Jeg elsker dig!" Han smiler lidt til mig og siger "Okay, det skal jeg nok! Jeg elsker også dig skat!" Kysser mig igen også går jeg ind i seng og falder i søvn.

(Harry's synsvinkel)

Da Amanda er gået i seng går jeg over til Niall. Da jeg kommer over til ham og vi har sagt Hej, krammet og sådan noget sætter vi os inde i sofaen og snakker. Så hilser jeg ham fra Amanda og så spørger han "Hvad sker der egentligt med hende?" Jeg smiler lidt trist til ham og svarer "Jeg ved det egentligt ikke, tror hun er lidt stresset over brylluppet og barnedåben og sådan. Hun er bare derhjemme, hun har ikke snakket med andre end mig siden sidst hun snakkede med dig og hun har ikke været ude i 2 uger. Jeg er ret nervøs for hvad der sker med hende!" Han kigger lidt bekymret på mig og siger "Det kan jeg da godt forstå, det er da ikke så godt! Snakker hun overhovedet ikke med andre? Hverken Perrie, Mette, drengene, hendes mor eller Lisa?" Jeg ryster trist og svarer "Slet ikke.." Så snakker vi lidt videre og ser lidt tv. Så ringer jeg lige til Amanda for at høre hvad hun laver, men hun tager den ikke, så jeg går udfra hun sover. Det er også utroligt at hun kan blive ved at være træt, for hun sover hele tiden. Jeg kommer hjem omkring klokken 01:30 og Amanda sover. Så går jeg i seng, kysser hende på panden og så falder jeg også i søvn.