I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 29.

(Amanda's synsvinkel)

Jeg vågner, om natten og kan ikke falde i søvn igen. Så ligger, jeg bare og stirrer op i loftet. Så vender jeg mig og ser at døren er smadret. Det ligner, at her har været indbrud. Så kigger jeg på klokken. Den er 04:58. Jeg ved ikke, om jeg skal gemme mig, eller gå igennem huset og se, hvad der er sket. Så tager jeg mig sammen, rejser mig, fra sengen og går ind mod stuen. Jeg kan se en arm, ved sofaen, nede på gulvet. Så tager jeg stille en kniv og går nærmere, på sofaen. Det er Niall. Jeg tør næsten, ikke gå tættere på, for jeg kan kun se hans hovede. Så går jeg lidt tættere på, for jeg er jo nødt til, at tjekke det ud, selvom jeg ikke er meget for det. Da jeg kan se ham ordenligt, ånder jeg lettet op. Han sover bare. Så lægger jeg kniven, sætter mig ned på knæ, ved siden af Niall, skubber lidt til ham og siger "Vågn op Niall." Så åbner han stille øjnene og siger "Amanda. Du er kommet ud fra værelset." Så siger jeg "Ja selvfølgelig. Døren er smadret!" Så siger han "Ja. Jeg var altså nødt til, at se hvad du lavede, så jeg smadrede den." Så spørger jeg "Hvorfor ligger du på gulvet?" Så kigger han, lidt rundt og svarer "Det ved jeg ikke. Jeg må være faldet ned, fra sofaen." Så siger jeg "Damn. Du havde nær skræmt livet af mig!" Så spørger han "Hvorfor det?" Så svarer jeg "Jeg vågner midt om natten, døren til værelset er smadret og så kommer jeg ind i stuen, og ser dig ligge på gulvet." Så siger han "Ja okay. Det kunne godt virke, som om her var indbrud." Så siger jeg "Øhh ja!" Så siger han "Sorry. Jeg måtte bare se, hvad du lavede og jeg ville ikke vække dig." Så siger jeg "Okay, fair nok." Så siger han "Men nu når du alligevel har vækket mig.. Hvad har du så lyst til at lave?" Så svarer jeg "Øhh sove!" Så siger han "Nixen. Nu har du vækket mig og jeg er ikke træt mere, så nu må du, holde mig med selskab." Med et lille grin. Så siger jeg "Okay, okay. Hvad skal vi lave?" Så svarer han "Det ved jeg jo ikke. Hvad med at du fortæller mig, hvad der skete igår?"

(Niall's synsvinkel)

Så spørger Amanda "Mellem Harry og mig?" Så svarer jeg "Ja. Hvad skete der egentligt?" Så svarer hun "Han blev ved med at snakke om, at jeg skulle tilgive ham. Så sagde jeg at jeg ikke bare sådan, kan tilgive ham, fordi det at kalde en pige luder, er noget af det mest sårende, man overhovedet kan gøre. Så sagde han at han godt ved, at det var dumt og han fortrød det, så snart han havde sagt det og så sagde jeg, at han nok skulle have tænkt sig om, inden han snakkede og begyndte at svine folk til. Så sagde han, at han så interviewet og at det sagde alt og at det beviste, at jeg også stadig elsker ham. Så sagde jeg, at han skulle forstå, at jeg ikke vil have ham tilbage. Så sagde han, at han heller ikke beder mig om, at komme tilbage til ham, men om at tilgive ham og så spurgte jeg ham, om han er klar over, hvor mange der har kaldt mig klamme, kælling, luder og værre ting, om han er klar over, hvor meget jeg har grædt over, at folk har kaldt mig, sådan nogle ting og om han er klar over, hvordan det føles, at blive svinet til, hver evig eneste dag, ikke på facebook, youtube eller Twitter, men face to face. Nej, det vidste han jo ikke, for han har jo aldrig prøvet, at frygte skolen, hver dag, pga. At ens liv, er rutine. Jeg kom i skole, hver dag, blev mobbet, hele dagen, kom hjem, sagde til mine forældre, at jeg havde haft en fin dag, gik på mit værelse og græd, spiste aftensmad, så tilbage på værelse og græd mig i søvn og næste dag, startede det bare forfra. Så sagde han, at han ikke vidste hvordan det er, men at han bliver svinet til overalt på nettet, dagligt og så sagde jeg, at slet ikke er det samme, fordi han har dig og de andre at snakke med og jeg havde ikke nogen, kun Mette og Christian og de ved ikke engang det hele. Så sagde han, at jeg bare skulle glemme, at han havde været her, fordi jeg ikke er til at snakke med og så løb jeg ind." Hun begynder at græde lidt. Så krammer jeg hende og bare holder hende ind til mig. Så kysser jeg hende i håret og siger "Det er okay smukke." Så siger hun "Jeg ved ikke hvad der sker med mig, når jeg skændtes med ham." Så spørger jeg "Hvad mener du?" Så svarer hun "Han får mig altid til at sige nogle dumme ting, jeg begynder at græde og han sårer mig bare, helt vildt!" Så siger jeg "Jeg ved det godt. Jeg ved ikke hvad der er med ham." Så spørger hun "Hvad mener du?" Så svarer jeg "Jeg har virkelig aldrig oplevet Harry så sur, som du kan gøre ham. Han plejede at være en sød, glad, betænksom, kærlig, sjov og bare fantastisk fyr, men når han har skændtes med dig, så bliver han bare så sur. Hvis jeg ikke selv havde set det, så havde jeg aldrig troet, at han kunne blive så sur. Eller ked af det, for den sags skyld."