I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 32.

9 dage senere..

D. 26 juli..

(Amanda's synsvinkel)

Om morgenen, da jeg vågner, kigger jeg mig omkring, og tænker "Hvor er jeg?" Jeg er i hvert fald ikke hjemme hos Niall. Da jeg vågner lidt op, kan jeg genkende rummet, og indser, at jeg er i Harry's soveværelse? Hvad fanden laver jeg her? Jeg kan ikke huske hvad der skete, efter jeg gik i byen sammen med Mette, efter at vi blev venner igen? Så går jeg ud af værelset, og ind i stuen. Jeg har kun bh, og trusser på. Harry står i køkkenet, kun i underbukser. Så siger han "Godmorgen." Så siger jeg "Øhh godmorgen.. Harry?" Så spørger han "Hvad?" Så spørger jeg "Hvad laver jeg her?" Så spørger han "Kan du ikke huske, hvad der skete?" Så svarer jeg "Nej, det kan jeg ikke. Hvad skete der da?" Så svarer han "Øhh.. Du kom.. Du kom herhen ved 22 tiden i nat, var pisse fuld, og sagde undskyld, for at du har været så hård overfor mig." Så siger jeg "Men det giver jo ingen mening." Så siger han "Nej, det syntes jeg heller ikke. Du kom bare mega fuld, sagde undskyld for det, vi snakkede lidt sammen og sådan noget, og fordi du var så fuld, lod jeg dig sove her." Så siger jeg "Okay fint nok. Hvad er klokken?" Så svarer han "Den er ved at være 10." Så siger jeg "Fuck. Er den så mange?" Så svarer han "Ja, det er den. Skal du da nå noget?" Så svarer jeg "Ja. Jeg skal hjem, inden Niall kommer. Hvordan kom jeg egentligt herover?" Så svarer han "Du var gået." Så siger jeg "Okay. Vil du køre mig hjem?" Så svarer han "Ja okay. Hvorfor ik." Så skynder jeg mig ind i soveværelset, tager tøj på, tager mine ting, Harry tager noget tøj på, og så kører han mig hjem. På vejen spørger Harry "Hvad er der egentlig galt?" Så svarer jeg "Der er da ikke noget galt." Så spørger han "Hvorfor opfører du dig så, så mærkeligt ligepludselig?" Så svarer jeg "Jeg opfører mig heller ikke mærkeligt." Ret irriteret, og lidt frustreret. Da vi kommer hjem, spørger han mig "Må jeg ikke komme med ind lidt?" Så spørger jeg "Hvorfor vil du det?" Så svarer han "Nu har jeg da kørt dig hjem. Desuden skal vi jo ses senere, når vi alle skal købe fødselsdagsgaver til Nick." Så siger jeg "Ja, det ved jeg jo nok godt. Men det er jo først om 3, næsten 4 timer." Så siger han "Ja ja, men derfor, kan du da godt, lige give en kop kaffe." Så siger jeg "Nix. Ingen kaffe. Ikke noget som helst. Tak fordi du kørte mig hjem, men kør så igen." Så siger han lige "Okay. Fint nok." Og så kører han.

(Niall's synsvinkel)

Da klokken er ved at være 12, lander mit fly i London. Jeg har snakket med Amanda, og hun lød lidt travl. Hun fortalte, at hun vågnede op, hjemme hos Harry? For at høre hvad det gik ud på, vil jeg lige ringe til Harry. Da han tager den, siger han "Hey Niall." Så siger jeg "Hey Harry." Så spørger han "Er du landet?" Så svarer jeg "Ja, det er jeg. Jeg snakkede med Amanda, og hun sagde, at hun vågnede hjemme hos dig. Hvad lavede hun der?" Så siger han "Du skal virkelig ikke fortælle hende det her!" Så siger jeg "Rolig. Hun får ikke noget at vide. Men hvad skete der?" Så svarer han "Hun kom hjem til mig, ret sent igår, og hun havde været ude at drikke med Mette, så hun var mega fuld. Hun sagde undskyld, for at hun har opført sig på den måde, overfor mig, og ignoreret mine undskyldninger." Så siger jeg "Ja okay. Og hvad så?" Så svarer han "Hun var virkelig ked af det, hun begyndte at græde, jeg trøstede hende og hun begyndte at.. Kysse mig." Så spørger jeg "Hvad?! Hvad skete der så?" Så svarer han "Det endte med at vi.. Du ved nok." Så siger jeg "Ja okay. Jeg vil ikke vide mere. Jeg er med." Så siger han "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hun kan ikke huske det, og hun er sur på mig igen." Så siger jeg "Så lad være, med at fortælle hende det." Så siger han "Det gør jeg heller ikke." Da jeg så kommer hjem og ind i stuen, siger jeg "Heeeey. Så er jeg hjemme." Så kommer Amanda løbende ud fra soveværelset, mens hun nærmest råber "Niall!" Så krammer hun mig. Hun er ret svedig? Så spørger jeg "Hvorfor er du så svedig?" Så tager hun fat i min hånd, og hiver mig ind i soveværelset. Hun har malet mit soveværelse! Så siger jeg "Ej! Du har malet væggene! Hvor er du dejlig søde!" Så siger hun "Ja, jeg ville bare gøre, et eller andet, som ville gøre dig glad. Mission completed." Så krammer jeg hende, og siger "Tusind tak Amanda. Jeg er så glad." Så siger hun "Det er godt. Christian og Nick, har også hjulpet lidt. De var med, til at male det første lag." Så spørger jeg "Og hvor mange gange, måtte du male det?" Så svarer hun "3 gange." Så siger jeg "Hvor du dejlig. Tænk, at du har nået alt det, på en uge."