I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 33.

Fredag d. 5 august.

(Amanda's synsvinkel)

Næste morgen vågner jeg, ved at Niall skubber lidt til min arm, og siger "Amanda.. Du skal op nu. Jeg har lavet morgenmad." Så åbner jeg stille øjnene, smiler, og spørger "Hvad er klokken?" Så svarer han "Den er lidt over 8." Så spørger jeg "Hvor er børnene?" Så svarer han "De er inde i stuen." Så siger jeg "Okay. Jeg skal lige have noget tøj på, og så kommer jeg." Så siger han lige "Okay." Og så går han.

Så rejser jeg mig op, tager en lyseblå bluse, og nogle blå sweatpants på, sætter håret op i en rodet knold, og går ind i stuen, hvor Niall sidder på gulvet, og leger med børnene. Så siger jeg "Der er vist nogen, der allerede er rimelig friske!" Så kigger Niall på mig, og siger "Ja. Vi har faktisk været oppe i halvanden time." Så siger jeg "Hold da op. Godt det ikke er mig."

Så siger Niall "Ja, nu har jeg jo været væk i lidt tid, så vi har lige, noget onkel-nevø-niece-tid, som vi skal have indhentet." Så siger jeg "Uha uha. Det er selvfølgelig også rigtigt. Ved du egentlig hvad?" Så spørger han "Hvad?" Så svarer jeg "Imorgen er de 1 måned gamle." Så spørger han "Er det allerede 1 måned, siden de her 2 små skattebasser kom til verden?" På en vildt nuttet måde, mens han kigger på tvillingerne. Så svarer jeg "Ja, det er godt nok gået hurtigt." Så siger han "Ja, det er det ihvertfald! Det føles som om det kun er en uge siden, vi fløj fra Afrika, for at komme til din fødsel." Og så griner vi lidt.

(Jeg ved ikke, om det stemmer, med at der er gået cirka 1 måned, for kan ikke holde styr på, hvilken dato det er, fordi jeg ikke skriver det, så det tænker jeg, at jeg vil begynde på.)

Så spørger Niall "Hvad tid var det, at Nick ville hente dig?" Så svarer jeg "Omkring klokken 11. Og så snakkede jeg med Harry, om at han tager børnene, mens jeg spiser frokost, så henter jeg dem bagefter, og så gør vi klar, til Nick's surpriseparty." Så spørger han "Hvorfor kan jeg ikke bare have dem, mens du spiser frokost?" Så svarer jeg "Det måtte du også gerne, men Harry har næsten ikke set dem, når man tænker på, at han er deres far." Så siger han "Ja okay. Det er vel fair nok."

Så siger jeg "Men jeg kan jo finde på noget at lave imorgen, og så kan du jo passe dem?" Så siger han "Ja! Det vil jeg gerne!" Så griner jeg lidt, og siger "Okay. Jeg finder på et eller andet." Så tager han børnene op, og siger "Så får i lov, til at bruge dagen imorgen, på at være sammen med onkel Niall!" Så kigger Perrie på Niall, og smiler stort til ham. Så klemmer Niall hendes kinder lidt, og siger "Hvor er du altså bare nuttet, min lille skattepige! Også dig Niall!"

...

Efter vi har spist morgenmad, giver Niall og jeg børnene tøj på, og så går jeg lige en tur med dem, inden jeg skal spise frokost med Nick. Jeg har købt en barnevogn, hvor der kan være 2 babyer i, som jeg går med dem i. Mens jeg går, ringer Harry.

(A= Amanda H= Harry)

A: Hey Harry.
H: Hey smukke.
A: Hvad så?
H: Ikke så meget. Jeg ville lige høre, om hvornår du kommer med børnene?
A: Jeg er lige ude, at gå en tur med dem, så jeg kan da bare komme med dem nu. Hvis det passer med dig?
H: Ja, det er helt fint. Du kommer bare.
A: Okay, så kommer jeg nu.
H: Okay. Hvornår er du her?
A: Cirka et kvarter, så er jeg der.
H: Okay. Så ses vi snart.
A: Jeps.
H: Vi ses.
A: Ses.

Og så lægger vi på igen. Det er rigtig dejligt, at kunne snakke med Harry igen, uden at skændes med ham. Uanset hvad, så vil han jo være en stor del af mit liv. Især fordi vi har 2 børn sammen, og de fortjener også, at have forældre, som ikke altid skændes. Uanset om de er sammen eller ej.