(Niall's synsvinkel)
Næste morgen vågner jeg, Amanda og jeg ligger stadig på samme måde som da vi faldt i søvn. Hun sover stadig, så kigger jeg lige på klokken, den er 10:22, så ligger jeg armene om Amanda og bare ligger sammen med hende. Vi har et virkelig tæt forhold, vi kan opføre os som om vi er kærester, men vi har virkelig et bror-søster forhold til hinanden og der er absolut ikke følelser mellem os. Vi elsker hinanden rigtig højt, fordi vi er blevet så gode venner som vi er og vores venskab betyder utrolig meget for mig. Det betyder ligeså meget for mig som bandet gør og det betyder ufatteligt meget for mig! Pludselig begynder Amanda ligesom at 'kramme' min arm, eller hvad man skal kalde det og vender sig om på siden. Hun har stadig fat i min arm, kigger virkelig træt, men smilende på mig og siger "Godmorgen. Har du sovet godt?" Jeg smiler til hende og siger "Godmorgen søde. Ja, hvad med dig?" Hun smiler til mig og svarer "Ja det har jeg." Så spørger hun "Må jeg tage et bad inden jeg skal hjem og sådan?" Jeg smiler til hende og svarer "Ja selvfølgelig, du kan bare låne en t-shirt og et par jeans af mig." Hun smiler til mig, rejser sig og går så ud i bad.
(Amanda's synsvinkel)
Mens jeg er i bad banker Niall på døren og siger "Jeg har noget tøj til dig her. Hvor skal jeg ligge det henne?" Så stikker jeg lige hovedet frem bag badeforhænget og svarer "Du kan bare lige komme ind og ligge det." Så kommer Niall ind mens han holder sig for øjnene. Jeg griner lidt af ham og siger så "Søde ven, du må godt kigge, jeg bad dig jo selv om at komme herind." Så kigger Niall ligeså forsigtigt og da han ser at jeg kun lige stikker hovedet frem kigger han bare normalt. Da han er på vej ud siger jeg "Tak søde!" Han vender sig om, smiler til mig og svarer "Det var så lidt smukke!" Også går han ud igen. Da jeg kommer ud af badet tager jeg selvfølgelig det tøj på som Niall har lånt mig og går så ud til ham. Han gav mig en hvid tanktop med et pink hjerte på og et par blå jeans. Så tager vi noget morgenmad og sætter os hen i sofaen og snakker. Så ringer min mobil, jeg tager den, sætter den på medhør og siger "Hey Harry. Hvad så?" Han lyder virkelig glad og siger "Hej skat. Jeg ville bare lige høre hvornår du kommer hjem?" Jeg tænker lidt og svarer "Det ved jeg ikke, om en times tid eller sådan noget?" Han går næsten i panik og siger "NEJ! Kan du ikke komme hjem der ved 15:30 tiden skat?"
(Niall's synsvinkel)
Harry siger med det samme "NEJ! Kan du ikke komme hjem det ved 15:30 tiden skat?" Amanda og jeg kigger ret forvirret på hinanden og så svarer hun "Jo.. Hvorfor må jeg nu ikke komme hjem?" Der går et øjeblik og så svarer Harry "Det er lidt svært at forklare, bare stol på mig skat! Vi ses senere, elsker dig!" Så siger Amanda "Okay, vi ses, ilm." Efter de har lagt på igen kigger Amanda meget bekymret, lidt trist og ret forvirret på mig og spørger "Hvad sker der for ham man? Først glemmer han vores årsdag også skal han bestemme hvornår jeg må komme hjem!" Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare så hun hverken bliver sur eller såret.. Så jeg trækker hende ind i et kram og svarer bare "Jeg ved det virkelig ikke søde.. Men jeg er sikker på at alting nok skal gå og jeg er her for dig uanset hvad og jeg elsker dig virkelig højt!" Hun putter sig ind til mig og med lidt gråd i stemmen siger hun "Det er bare så forvirrende! Jeg elsker også dig Niall! Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig!" Jeg bliver ret glad for at høre hende sige det! Jeg holder hende tæt ind til mig og siger "Nothing can come between You and I!" Der går et lille øjeblik også siger hun "Not even the Gods above, can separate the two of us!"
(Amanda's synsvinkel)
Jeg trækker mig fra krammet, tørrer tårerne væk kinderne, kigger smilende på Niall og spørger "Hvad vil du så lave indtil jeg kan komme hjem?" Han smiler til mig og svarer "Hvis jeg lige smutter i bad, så kan vi tage en tur i byen og hygge os?" Jeg smiler og nikker til ham. Mens Niall er i bad ser jeg lidt tv og da han er færdig tager vi overtøj på og går så ned i byen. Vi går ind i et storcenter og kigger lidt der. På et tidspunkt ser jeg en flok paparazzier der kommer lige imod os. Så tager jeg Niall's hånd, siger "Kom!" Også løber vi den anden vej. Mens vi løber væk spørger han "Hvorfor løber vi?" Så svarer jeg "Kom nu bare, jeg så en flok paparazzier der kom lige mod os!" Jeg kigger mig tilbage og paparazzierne er væk. Så drejer vi rundt om et hjørne og bliver der i et stykke tid indtil vi er helt sikre på de er væk. Vi er begge virkelig forpustede. Så ringer min mobil, det er Harry, jeg tager den, sætter den på medhør og siger "Hey. Hvad så?" Så siger han "Hej skat. Var du i biffen med Niall i går?" Jeg smiler lidt og svarer "Ja, hvorfor da?" Så svarer han "Har i ikke set sladderbladet? Der er billeder af jer!" Jeg bliver lidt bekymret og svarer "Nej, vi finder en butik og kigger. Vi var bare inde og se 'Best Friends Forever!' Hvad står der da?" Han lyder lidt lettet og svarer "Det ved jeg ikke. Men jeg må smutte igen, jeg skulle bare lige spørge om det. Vi ses senere, elsker dig!" Så kigger jeg op på Niall og siger "Okay, vi ses, ilm."
CITEȘTI
I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)
FanfictionDet her er en fortsættelse på 'You're The One! (Med One Direction)', så hvis i ikke har læst den, så bør i nok gøre det inden i læser den her, så vil nogle ting nok også give mere mening! Men som sagt, så er det her en 2'er af 'You're The One! (Med...