I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 30.

Cirka en uge senere..

(Amanda's synsvinkel)

I dag er det d. 17 juli og Niall skal hjem til sin far i nogle dage, fordi han er syg, så jeg skal bo i hans hus alene, indtil han kommer tilbage. Klokken er 08:27. Så rejser jeg mig op, og går ind i stuen. Niall er allerede oppe. Han sidder i stuen og ser tv. Da han ser mig, siger han "Godmorgen smukke." Så siger jeg "Godmorgen søde. Har du sovet godt?" Så svarer han "Ja, jeg har sovet fint. Hvad med dig?" Så svarer jeg "Også mig. Hvad tid, er det nu, du skal flyve?" Så svarer han "Klokken 12." Så siger jeg "Okay. Så tager jeg et bad." Så siger han "Fint, så pakker jeg lige, resten af mine ting." Så spørger jeg "Pakkede du ikke igår?" Så svarer han "Jo, men jeg pakkede jo ikke, min tandbørste, min bærbar og sådan noget, jeg pakkede jo kun mit tøj." Så siger jeg "Nåårh okay. Så pak du det, så går jeg i bad." Så siger han "Jeps. Hvor er børnene?" Så svarer jeg "De sover." Så siger han "Okay så." Så tager jeg lige noget rent tøj og min make-up, og så går jeg i bad. Da jeg kommer ind i stuen, efter at have været i bad, sidder Niall i sofaen og giver Niall og Perrie noget mælk. Han opdager mig slet ikke. Så spørger jeg "Hvorfor bliver jeg altid så glad, hver gang jeg ser, at du er sammen med de 2?" Med et stort smil. Så svarer han "Det ved jeg da ikke." Med et smil. Så siger jeg "Nå okay. Det er ikke meget du ved. Hva?" Stadig med et smil. Så spørger han "Hvad mener du?" Så svarer jeg "Du ved ikke det her og du ved heller ikke hvad vi skal lave, når jeg spørger dig." Med et lille grin. Så siger han "Ja okay. Det har du ret i." Så griner vi lidt og så spørger jeg "Hvad er klokken?" Så kigger han på klokken og svarer "Den er ved at være halv 10." Så siger jeg "Okay. Hvad tid skal vi så køre, for at være i lufthavnen klokken 12?" Så spørger han "Hvem er det nu, der ikke ved særlig meget?" Så griner jeg lidt og svarer "Okay, vi ved begge ikke særlig meget. Vil du nu svare, på mit spørgsmål?" Så svarer han "Vi skal køre omkring klokken 11:30." Så siger jeg "Okay. Tak for det. Så inden vi skal afsted, vil du så ikke hjælpe mig, med at finde ud af, hvilken kjole jeg skal have på, til Nick's fødselsdag?" Så svarer han "Jo selvfølgelig, vil jeg det." Så siger jeg "Fedt, så vent lidt." Og så går jeg ind i soveværelset.

(Niall's synsvinkel)

Da Amanda kommer tilbage, har hun en lyseblå kjole på, som sidder lidt løst, undtagen et par centimeter i bunden, og det stykke rundt om brysterne, det sidder ret stramt. Den er meget enkel. Der er hverken mønster, pynt, eller noget som helst på og den er stropløs. Så spørger hun "Hvad synes du om den?" Så svarer jeg "Den er da flot." Så siger hun "Ja, det ved jeg godt. Men er den flot på mig?" Så svarer jeg "Ja da. Den er flot." Så siger hun "Ej okay, det lød ikke særlig overbevisende." Så siger jeg "Den er flot på dig søde." Så siger hun "Tak. Jeg skifter." Og så går hun igen. Da hun kommer tilbage igen, har hun en lidt kort, sort kjole på. Den er faktisk ret sød. Den er lidt kort, så er der en slags bånd omkring den og så en sløjfe. Så spørger hun "Hvad synes du så, om den her?" Så svarer jeg "Den er rigtig sød. Jeg kan godt lide den." Så går der lige et øjeblik og så siger hun "Meeeeen..?" Så spørger jeg "Meeeeen hvad?" Så svarer hun "Jeg kan se på dig, at der er noget, du ikke kan lide ved den. Hvad er det?" Så svarer jeg "Ikke noget." Så siger hun "Sig det nu. Hvad er det søde?" Så svarer jeg "Det ligner bare sådan en kjole, en pige på 13 år, ville gå med." Så siger hun "Okay. Jeg skifter." Og går igen. Sådan bliver hun ved, med at prøve kjoler, vise mig dem og spørge mig, hvad jeg synes, i næsten en time. Så kommer hun ind i stuen igen og siger "Okay.. Nu har jeg ikke flere kjoler, så må jeg jo bare købe en ny." Så siger jeg "Ja, det må du vel." Så siger hun "Du kommer hjem igen d. 26. Ik?" Så svarer jeg "Jo, ellers bliver det d. 27." Så spørger hun "Men hvis du først kommer d. 27, hvad så med Nick's fødselsdag?" Så svarer jeg "Ikke noget. Jeg skal nok komme til hans fødselsdag smukke." Så siger hun "Okay godt nok.. For han er rigtig glad for, at vi kommer." Så siger jeg "Det ved jeg godt." Så spørger hun "Er der nogle ting, jeg ikke må lave, mens du er væk?" Så svarer jeg "Du må ikke smadre huset." Så siger hun "Nej okay, det havde jeg heller ikke tænkt mig." Med et lille grin. Så siger jeg "Ej, det er der ikke. Du kan bare gøre, hvad du vil." Så spørger hun "Er der slet ingenting, jeg ikke må lave?" Så svarer jeg "Nææ. Hvis du vil holde fest, så gør det, hvis du vil gøre rent, så gør det, hvis du vil ligge på sofaen, eller i sengen hele dagen, så gør det, eller hvis du vil lave ingenting hver dag, så gør det. Du kan bare gøre, hvad du nu har lyst til." Så siger hun "Fedt. Tak søde."