I'm Not So Sure Anymore! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 27.

(Amanda's synsvinkel)

Da jeg vågner næste morgen, har jeg det virkelig dårligt! Ikke så meget fordi at jeg var mega fuld igår, men pga. Det der skete, mellem Harry og mig. Så siger Niall "Godmorgen smukke." Så siger jeg "Godmorgen." Så spørger han "Hvordan går det i dag?" Så svarer jeg "Ad helved til!" Så spørger han "Pga. Hvad?" Så svarer jeg "Harry." Så siger han "Det er jeg ked af. De andre er ikke vågnet. Så pak dine ting og så tager vi hjem til mig bagefter." Så spørger jeg "Hvad hvis Harry er vågnet, inden vi tager afsted?" Så svarer han "Så finder vi ud af noget." Så siger jeg "Okay." Og så går jeg ind i soveværelset og pakker mine ting. Men hvem af børnene skal jeg tage? Jeg elsker jo dem begge lige højt! Jeg tager Perrie. Så pakker jeg også hendes ting og så går jeg tilbage til Niall. Så spørger han "Har du pakket?" Så svarer jeg "Ja. Er det okay, at vi også tager Perrie's ting? For Harry skal altså ikke beholde begge børnene!" Så svarer han "Ja, det er helt fint. Jeg går lige ind og ser om der er nogen der er vågen." Så siger jeg lige "Okay." Og så går han. Kort tid efter kommer han tilbage og siger "De sover stadig allesammen." Så tager jeg mine og Perrie's ting og så går Niall og jeg. Da vi kommer hjem til Niall spørger jeg ham "Hvor må jeg lægge tingene?" Så svarer han "Du kan bare lægge dem i soveværelset." Så siger jeg lige "Okay." Og så går jeg lige ind i soveværelset og lægger tingene på gulvet. Mens jeg er derinde ringer jeg lige til Paul. Da han tager den siger han "Hej. Det er Paul." Så siger jeg "Hej Paul. Det er Amanda." Så siger han "Hej Amanda! Hvad kan jeg gøre for dig?" Så svarer jeg "Ikke noget. Jeg vil bare sige at Harry og jeg er gået fra hinanden." Så siger han "Det er jeg ked af at høre. Hvorfor dog det?" Så svarer jeg "Det er en lang historie. Men jeg går ud fra at jeg bare bliver hjemme fra tournéen, da vi ikke er sammen mere." Så siger han "Du må da stadig gerne komme med. Du og Niall er jo stadig bedstevenner." Så siger jeg "Ja. Jeg bor hos ham lidt. Men hvad har det med sagen at gøre?" Så svarer han "Jeg tror da at han bliver ked af det, hvis du ikke skal med alligevel." Så spørger jeg "Må jeg så stadig gerne komme med?" Så svarer han "Ja, det må du da. Desuden er du jo inviteret, til hende Isabel's fødselsdag og det har du jo glædet dig til." Så siger jeg "Ja. Tusind tak, fordi jeg stadig må komme med!" Så siger han "Det var så lidt. Var der ellers andet?" Så svarer jeg "Nej, det var alt." Så siger han "Okay. Så ses vi. Pas på dig selv." Så siger jeg "Ja vi ses. Ilm." Så lægger vi på og så går jeg ind til Niall i stuen igen. Da jeg kommer derind siger han "Hey. Du ser glad ud." Så siger jeg "Ja." Så spørger han "Hvorfor?" Så svarer jeg "Jeg har lige snakket med Paul. Han siger at jeg stadig gerne, må kommer med jer på tourné." Så siger han "Hvor er det dejligt!" Så siger jeg "Ja!" Så spørger han "Men Harry vil jo også være der hele tiden." Så siger jeg "Jeg er ligeglad. Jeg skal bare ikke være i nærheden af ham og hvis jeg skal, så snakker jeg bare ikke med ham. Han snakkede egentligt om at i skulle lave en 2'er af den film, som handler om jer. This Is Us. Hvornår var det, i skulle det?" Så svarer han "De begynder at filme i lufthavnen." Så spørger jeg "Når vi tager afsted?" Så svarer han "Ja." Så siger jeg "Fedt nok."

(Niall's synsvinkel)

Så spørger jeg Amanda "Har du set This Is Us?" Så svarer hun "Nej, men jeg ville faktisk gerne." Så siger jeg "Jeg kan da købe den senere, når jeg skal i byen. Så kan du se den." Så siger hun "Okay. Hvis du vil se den med mig." Så siger jeg "Selvfølgelig vil jeg det." Så siger hun "Godt.. Hvornår var det egentligt i skulle mødes med jeres vokal-coach igen?" Så svarer jeg "Det mener jeg faktisk vi skal imorgen." Så siger hun "Fedt. Tror du jeg må tage med?" Så svarer jeg "Ja selvfølgelig." Så siger hun "Fedt. Tak fordi jeg må bo her et stykke tid." Så siger jeg "Hey. Du er min bedsteveninde. Selvfølgelig må du bo her lidt." Så siger hun "Tak alligevel.. Hvornår ville du så gå i byen egentligt?" Så svarer jeg "Det ved jeg ikke. Jeg kan ligeså godt gå nu. Klokken er over 8, så de fleste butikker åbent. Vil du med?" Så svarer hun "Ja." Så siger jeg "Okay, så lad os komme afsted." Så rejser vi os begge, tager sko og trøjer på og så går vi i byen. Mens vi er inde i en butik, så ringer min mobil. Det er Helene. Så tager jeg den og siger "Hej Helene." Så siger hun "Hej Niall. Hvad laver du?" Så svarer jeg "Jeg er lige ude at købe ind. Hvorfor?" Så svarer hun "Der kommer altså noget i vejen imorgen. Så jeg ville høre om du har tid i dag i stedet?" Så svarer jeg "Ja, det har jeg. Hvornår?" Så svarer hun "Om en times tid." Så siger jeg "Okay. Hvor henne?" Så svarer hun "Kan jeg komme hjem til dig? Så tager vi en solotime i dag." Så siger jeg "Ja okay. Men min veninde, Amanda, bor altså hos mig lige pt, så hun vil også være der." Så siger hun "Det er fint. Er Amanda ikke Harry's forlovede?" Så svarer jeg "Jo, men det ser ud til at de er gået fra hinanden." Så siger hun "Det er jeg da ked af at høre. Hvorfor dog?" Så svarer jeg "Det er en lidt lang historie." Så siger hun "Okay. Så om en times tid, hjemme hos dig." Så siger jeg "Jeps. Vi ses." Så lægger vi på igen og så fortæller jeg Amanda det. Så siger hun "Det er da fedt nok. Så slipper jeg også for at se Harry." Så fniser jeg lidt og siger "Ja, det er rigtigt." Så køber vi lige 4 liter mælk, 2 rugbrød, 2 franskbrød, 2 pakker smør, 6 liter kakaomælk, 2 chips og så en dvd af This Is Us og så tager vi hjem til mig igen. Da vi kommer hjem spørger Amanda "Hvad skal vi så lave nu?" Så svarer jeg "Det ved jeg ikke. Vi kan se This Is Us, når Helene er gået igen." Så siger hun "Ja, men hvad skal vi lave, indtil hun kommer?" Så svarer jeg "Det ved jeg ikke. Hvad har du lyst til?" Så svarer hun "Det ved jeg ikke. Det er jo derfor jeg spørger dig." Så griner jeg lidt og siger "Ja okay. Men jeg ved det altså heller ikke." Så siger hun "Kom nu. Hvad som helst?" Så svarer jeg "Nej, jeg ved det ikke. Kan vi ikke bare snakke, eller noget?" Så svarer hun "Jo. Hvad vil du snakke om?" Så svarer jeg "Nu må du stoppe. Kan du ikke selv finde på noget?" Med et lille grin. Så spørger hun "Som hvad?" Så svarer jeg "Det ved jeg da ikke. Find på noget." Så går der et lille øjeblik og så spørger hun "Hvad laver du?" Så svarer jeg "Jeg sætter varerne på plads. Kan du ikke se det?" Så svarer hun "Jo. Men du sagde jo, jeg skulle finde på noget at snakke om." Med et lille grin.