Don't Stop - HS

Kapitel 15 - Etage 30

Julies Synsvinkel

Jeg sad inde på mit hotel værelse, ved mit skrive bor imens jeg sad og chattede med Tina på facebook da jeg hørte et hårdt bank på min dør. Jeg blev forskrækkede og lukkede min computer ned.

Jeg gik hen mod døren hvor Harry stod. Han skulle lige til at banke på da jeg åbnede, så jeg var lige ved at få hans hånd i hovedet.

"Hey Jules. Jeg skal vise dig noget kommer du med " Spurte han og kløede sig lidt nervøs i nakken, hvorfor var han nervøs nu?

"Øhm Harry har jeg tid til at skrifte?" Spurte jeg hans øjne kørte ned at min krop og op i mine øjne igen.

"Nej Julie du ser fantatastisk ud " Sagde han og smilte.

Den næste han gjorde var at tage fant i mit højre håndled og trække mig ud at mit hotel værelse og ned at den lange gang til elevatoren.i stedet for at trygge på knap 0 som var lobbyen tryggde han på knap 35 som var taget.

Elevatorn sagde pling og dørene åbnede.

Harry gik ud men jeg blev stående. Jeg kunne se Sydney lyse op i mørknede.

"Kommer du julie? " Spurte han

"Jeg jeg er mega bange for højder " Sagde jeg flovt og kiggede ned på min fødder.

Jeg kunne se et par støvler stille sig ved siden af min strømpe sokker. Jeg kunne mærke en hånd under min hage der fik mig til at kigge op i et par grønne øjne jeg kunne forsvinde i.

"Jeg passer på dig. Jeg lover dig der sker ingen ting, jeg syndes bar du skal se hvor flot det er " Sagde han langsommer end han normalt snakkede. Jeg kunne mærke hans store hånd finde min og begynde at følge mig ud af elevatoren.

Jeg holdt godt fast i Harrys arm i men af gik lidt forand mig ud mod kanten.

Vi stoppede 5 meter foran kanten hvr der var en væg der nok vlille gå mig til min nakke. Jeg var stadig bange, men det var noget af det smukkeste jeg nogen sinde hade set.

Jeg gav slip på Harrys arm og hånd og gik lidt længere frem.

"Det er virklig flot Harry " Sagde jeg imen jeg beundrede byen.

"ligesom dig " viskede han. Han håbende nok ikke at jeg hørte det men.

"hvad sagde du? " spurte jeg imens jeg smilede

"øh ikke noget "

"jo hvad sagde du " Spurte jeg og gik tæt på ham.

"Jeg sagde jeg synes du er smuk og det gør jeg virkelig. Jeg syndes du er den smukkeste jeg nogensinde har set. Du er den mest fantastiske person jeg nogen sinde har mødt Julie. Jeg vil ønske at jeg kunne vægge op og du lå ved siden af mig, jeg ville ønske at jeg kunne sige jeg elsker dig og kysse dig, jeg ville ønske at jeg kunne komme hjem til dig og spøger hvordan din dag har været. Jeg ville ønske at jeg var den perso du kom til når du var ked af det og jeg ville kysse dig i håret og fortælle dig at aldtig ville blive ok-"

Jeg stoppede ham ved at sille mig op på tæer og presse mine læber sammen med hans.

Man jeg hade savnede han læber mod mine, min mave slog knuder og der skete en fest af fyrværkeri, sommerfugle. Hans læber bevægede sig perfekt med mine. Hans bed blidt i min underlæbe som fik mig til at udstøde et let støn ind i han mund. Han tunge angreb min og massagerede min.

Jeg trag mig først fra ham for at få luft igen. Jeg lagde min pande mod hans og kiggede ind i hans grønne øjne.

"Jeg vil også ønske at jeg kunne kysse dig såndan her hverdag " Sagde han.