Don't Stop - HS

Kapitel 50 - Sidste kapitel

Julies Synsvinkel. 

"HARRY!" skreg jeg fra badeværelses gulvet. Vandt var lige gået og de første ver var allerede kommet og det gjorde så undt. 

Jeg lå sammen krøllede op af badekaret og rystede. Harry kom styrtende ind og satte sig ved mig. 

"Hvad er der? Er det nu?" spurte han en smule bange. 

Jeg fik fremstammede et ja. Han sagde han ville skyndes sig og ringe efter en ambulance. 

Her lå jeg så. På vores badeværelse gulv og skulle til og føde vores første barn. De sidst 9 måneder havde været de bedste og værste i hele mit liv. Det har været fantastisk at kunne få noget til at vokse inde i min mave og vide at jeg snart skulle få noget jeg har ønskede mig hele mit liv til at gå i op fyldest, det at blive en mor. Det har været så hyggeligt at skulle gå og gøre klar til at vores den lille nye skulle komme, det har dog været hårdt at skulle gøre så meget alene. 

Men hvis der var nogen der havde fortalt mig at jeg ville være i så meget smerte havde jeg nok gennem tænkt det lidt mere. 

"Jeg har ringede nu og de sagde at de ville sende en ambulance med det samme" 

"Okay" sagde jeg tørt. 

Han kyssede mig og sagde: "Du skal nok klare den, tænk på at snart vil du ligge med vores første barn og blive verdens best mor" Hvordan han kan være så rolig og så positiv når jeg har det som om at jeg er ved at føde en hest?! 

Harrys synsvinkel 

Julie Julie Julie, er ved at føde! 

Jeg skal til og være en far. Jeg skal til og være en far og i en familie med Julie. Hvis der var nogen der Havde sagt det til mig første gang jeg mødt Julie Havde jeg bare grint af dem og ikke tænkt mere over det, men nu er det nu. 

ambulance er her snart og ville tage hende til hospitalet. 

Jeg løftede hende neden under og lagde hende på sofaen. Kort efter kunne vi høre sirener og der holdte en ambulance ude på vejen. To ambulance mænd kom ind, hørte lidt til hvordan hun havde det og gav hende noget smertestillende. De lagde hende på en båre og kørte hende hun i ambulancen. Jeg fik ikke lov til at komme med ind og køre med på hospitalet. Så jeg stod bare også på mens ambulancen kørte ud. 

Der stod jeg lidt, ind til det gik op for mig hvad der endelig var ved at ske. Julie lå lige nu i en ambulance på vej til hospitalet fordi hun var ved at føde! 

Da det var gået op for mig løb jeg hen til den næreste bil og kørte med fuld fart. 

På vejen ringede jeg til min mor. Hun tog telefonen i det samme tone leje hun havde gjordt de sidste 9 måneder 

"HEJ ER JULIE VED AT FØDE?" råbte hun ind i røret

"Ja" sagde jeg i et helt normalt tone leje. 

"Harry lav nu ikke sjov" 

"Jeg laver ikke sjov! Jeg er i bilen på vej til hospitalet mens Julie er i ambulance"

Jeg fik forklaret hende hvad der var sket og hvad der skulle ske nu, imens jeg styrtede i gennem Londons travle gader. 

Jeg andkom til hospitalet og sprang ud af bilen, løb hen til det kæmpe bygning og hen til den skranke hvor der sad en dame med gråt hår og klædt i udelukket hvidt. Jeg fortalte hende at jeg ledte efter Julie og at hun var ved at føde. Hun var ikke særlig hjælpsom, det eneste hun sagde var hun nok på etage 4 for alle fødslerne var. Jeg løb hen til elevatoren og tog de til fjerede etage. Der oppe var en dame der hjalp mig en del mere. Jeg fortalte hende de samme ting jeg havde damen forinden, hun førte mig hen til Julies stue. 

Jeg kiggede ind af den lille rude i døren inden jeg gik ind. Hun lå med lukkede øjne i noget hospitals tøj. Hun var meget bleg og et tyndt sved lag lå over hendes hud. Jeg flyttede en stol hen ved siden af hende og tog hendes fugtige hånd i min og kyssede hende på hendes kind. Det rykkede lidt på hendes kinder og snart var der et lille smil på hendes læber og hendes øjne var en smule åbne 

"Hvordan har du det baby?" spurte jeg stille. 

"det gør undt, virkelig undt" sagde hun. Hendes stemme var tør og hæs, det lød slet ikke som hende. 

"Men tænk på at snart er du den bedste mor i hele verden!" sagde jeg og forsøgte at få hendes humør op. 

Kort efter starede fødslen, rigtig. En masse læger kom en og jeg blev bedt om at gå ud. Ude på gangen ringede jeg til, først Louis. Han tog ikke telefon så jeg lagde en besked på hans telefon svare der sagde at hun var igen med at føde. Der efter ringede jeg til Niall. Jeg er rimelig sikker på at han græd en smule da jeg fortale ham det men han lovede at han ville komme over så hurtig som muligt. Det samme sagde Liam og Sophia og der gik heller ikke mere end 10 minutter før de alle tre var her. 

"Hvordan har hun det? klare hun det? Har hun født?" Niall stillede 100 spøsgmål indenfor virkelig kort tid. 

Jeg fortalte ham det jeg viste og han slappede af igen. 

efter 5 lange timer hvor jeg gik frem i det samme spor og ventede på hvornår jeg skulle få afvinde at hun havde født, havde jeg endelig fået en søn. 

Julie lå med ham i armen da jeg kom ind. Han havde kæmpe grønne øjne og brunt krøllede hår. Han var lige så smuk som hans mor og han var noget af det fineste jeg nogen sinde havde set. 

Julie var udmattede men hun strålede på en helt anden måde da hun sad med vores søn. 

Jeg satte mig på stolen jeg sad på før og kiggede på mine to guldklumper. 

kort efter kom min mor, Niall, Liam og Sophia ind. Min mor og Sophia græd en smule og holdte vores søn. Vi blev enige om at skulle hedde Mason. 

Vi blev på hospitalet for 3 dage for at tjekke at alt var som det skulle være. Heldighvis hvad både Julie og Mason det godt.   

Ligeside fødslen var jeg blevet kimet ned af jounalister det ville vide noget om den lille nye. Jeg havde bare fortalt at vi alle sammen havde det godt og det blev en dreng. 

Vi havde fået af vide at der var mange jounalister og fotografer når vi skulle ud - og der var der også. Vi skulle ikke gå længer in 5 meter men jeg var ikke helt tryg ved at Mason skulle ud mellem alle de mennesker. 

Julie holte Mason tæt in til kroppen i mens vi gik omringet at store sikkerhed mænd. Vi klarede det ud til bilen og var på vej hjem til vores hus, med vores søn. Jeg kunne ikke vente til at skulle starte det her liv. 

                              SLUT 

__________________________________________________________________________

jeg skal nok lave et kapitel hvor jeg fortæller lidt mere om hvad der kommer til at ske.