Don't Stop - HS

Kapitel 42 - Linda

ikke rettet 

Julies Synsvinkel. 

Jeg sad i køkkenet og spiste morgen mad med Harry inde jeg skulle på arbejde. Jeg glædet mig som et lille barn til at komme rigtig i gang med jobbet. Jeg havde næste helt undt i kinderne af bare at smile. 

"Tror du ikke vi måske skulle finde et hus sammen?" spurte Harry meget pludseligt. 

"Hvad!" sagde jeg virkelig overraskede. 

"Jeg mener at vi skulle kigge på et hus sammen til os to, så du ikke behøver at tage hjem til dig og hendte mere tøj eller nogen ting du mangler så har du det hele her" 

Jeg havde godt nok ikke regnet med det spørgsmål fra morgenstunden. Jeg vil rigtig gerne flytte sammen med Harry men måske er det lidt tidligt. Vi har ikke kendt hinanden mere ind 5 måneder. 

"Jeg syndes ud skal tænke over det Jules, du er den jeg vil have resten af mit liv. Du er den jeg vil vågne op til og gå til seng med, du er den der skal være når jeg kommer hjem og du er den jeg vil leve resten af mit liv med. Når du ikke er her er jeg ikke optimal. " sagde han. 

Jeg fik en plusligt trang til at kaste op, så jeg styrtede ud af køkkenet og ud på det nærmeste  badeværelse med Harry lige i hælene. 

Ja satte mig ned foran kummen og tømte min mave ligesom jeg gjorde aften før. 

Jeg satte mig me ryggen op af væggen. Hvorfor kaster jeg så meget op nu? Jeg har aldrig kastet op før. Jeg er rimelig sikker på jeg ikke at spist noget dårlig. 

Harry jeg mig med at komme op på benene igen. Han gave mig et glas vand som jeg tømte ligesom min mave. 

"Har du det okay?" spurte han og lage hånden på min pande. 

"Ja jeg har det helt fint jeg ved bare ikke hvorfor jeg kaster op" 

Han kiggede på mig nervøst. Han trak mig ind i et kram. Det var et af de der kram hvor man ikke skal renge med at komme fri lige foreløblig. Det var den aller beste følelse at stå i Harrys arme med hovede ind mod hans bryst kasse. 

"Harry hvad er klokken ?" spurte jeg. 

"Øhm halv 9 tror jeg" 

Jeg krænglede mig ud af hans greb og begyndte at gå nede under. Jeg gik ud i haulen og begyndte at tage mig jakke og sko på. Harry overværede vær en bevægelse jeg lavede. Han øjne var hele tiden på mig. 

"Hvorfor stirre du på mig? " spurte jeg da det blev for meget. 

Han kiggede først ned på han fødder også rundt i rummet inden han svarede " syndes du det er en god ide at gå på arbejde i dag, du har kastede op to gange inde for det samme døgn." Hans stemme var en smule nervøs. Han kørte hans hånd gennem hans lange hår. 

" Jeg bliver nød til det Harry. Det er min anden arbejdes dag" Jeg prøvede at lyde så overbevisende som jeg kunne. Jeg hang min taske over skulederne og gik hen mod Harry. Jeg tog hans ansigt ind i mine hænder og kiggede ham dybt i øjne. 

"Jeg har det fint" overbeviste jeg ham om. 

"Hvis du får der dårligt så lov mig at du ringer" hans stemme var næsten ikke mulig at høre. 

Jeg kyssede ham en gang på kinden inde jeg forsikrede ham om at det skulle jeg nok også var jeg ellers ude af døren. 

køre turene var som de sidste gang jeg har kørt her. Der var som regel en del trafik lige omkring Elles bygning. 

Jeg gik ind i bygning og satte kursen i direkte mod elevatoren. Jeg kørte hele vejen til min etage alene. Jeg kom ud og gik i direkte hen til kontor. Jeg stoppede lige kort op og kiggede på guld pladen hvor mit navn stod, der sad på min dør. Jeg stilet min taske ved siden af side af mig skrive bord og satte mit til rette i kontor stolen. 

Jeg loggede ind på min computer og så jeg havde en ny email fra Kirsty. Jeg fik en lille klump i halsen da jeg trykkede på mailen. 

Kære Julie. 

Jeg er virkelig glad for at du er startede her hos os i Elle. Jeg kan ikke vendte med lade dig komme rigtig i gang. Jeg er frygtelig ked af jeg ikke kunne være hos dig i den første uge, men jeg er sikker på at linda vil hjælpe dig i gang. 

Min første opgave til dig er at du skal skrive et inlæg til vores hjemmeside omkring dig. Den er skal være klar til at blive postede i morgen hvor du skal have billeder til dig medarbejder kort så du kan få adgang til hele bygningen. 

De kærligste hilsner fra 

Kirsty Dale. 

Okay jeg havde taget hel fejl af Kirsty. Du virkede helt vildt flik i brevet og over hovedet ikke som første gang jeg snakkede med hende i telefonen. 

Jeg skulle skrive et indlæg om mig selv, det bliver nok ikke så svært. Jeg har helt mit liv elsket at skrive dagbog så det her kunne umuligt blive så svært. 

Jeg havde ret efter ca en time sad jeg med den færdig skrevet artikel som var helt klar til at blive lagt op i morgen. Jeg var virkelig spændt på at Kirsty  skulle læse den, jeg håber virkelig hun syndes om den. 

Da jeg sad og læste den igennem en gang til lød et lille bank på min og ind kom Kirsty assistent. 

"Hej Julie. Øh jeg tænkte på om du måske ville med du og spise frokost?" spurte hun nervøst. 

"Ja selvfølgelig vil jeg det!" sagde jeg og tog min jakke på og gik hen mod hende i døren. 

Hendes nervøse smil voksede til et rigtig stort smil. Vi gik ud af mig kontor og ned af gang mod elevatoren. Der var lidt akavet stemning mellem os jeg håber ikke det skal være sådan her hele tiden. 

"Øhm foresten hedder jeg Linda jeg tror jeg har glemt at introducer mig selv" sagde hun høflig og rakte hånden frem. 

"Julie men det ved du jo godt" sagde jeg og vi begyndte begge grine. Det kunne da godt være at det blev meget hyggeligt?

_____________________________________________________________________________

UNDSKYLD SÅ MEGET FOR IKKE AT UPDATER JER!!!!!!!!!!!