Don't Stop - HS

Kapitel 34 - Elle

Julies Synsvinkel.

Trafiken i London idag var forfærdelig, åbenbart skulle alle ud og køre idag så mig og Tina sad i min bil og ventede på at lyset skiftede fra rød til grøn. Da det skiftede skulle ham foran os selvfølgelig være mega langsom.

"Oh my god det her har jeg ikke tålmodighed til " sagde jeg og strammede mit greb om rettede

Tina ginte bare af mit korte lunte.

Da vi endelig var kommet ind i London og havde fundet en nogen lunde parkringsplads - mind mig lige om at næste gang jeg skal til London centrum, tager vi undergrunden.

Vi besluttede os for at startede med Oxford street som er det beste sted i London hvis man skal shoppe. De har alt, seriøst! 

"Jeg skal købe en gave til David, han har nemlig fødselsdag på torsdag" Sagde Tina 

"Okay" sagde jeg. Vejr var super godt idag, solen skinnede og der var helt vind stille. 

Vi startede med at gå i Zara. Der fandt jeg et par jeans og en trøje som jeg skulle prøve og Tina fandt en trøje, men det endte med at ingen af os købte noget, typisk. Bagefter gik vi ind i Mango hvor Tina købte en kjole der virkelig klædte hende godt. Tina er højer end mig og så har hun alle formene på de rigtig steder. Det var en stram vinrød kjole der sluttede lige over hendes knæ. Farven passede rigtig godt til hende halv mørke hud. 

Lige nu var vi inde i den store Topshop. Jeg gik og kiggede på 2. etage og Tina var et stede ned under. 

"Uhm undskyld... må jeg få et billede sammen med dig..." Spurte en lille stemme. Jeg vendte mig om og der stod to piger med deres telefoner. 

"uhm ja, men hvorfor ?" spurte jeg pigerne. 

"Er du ikke Harry styles kæreste ?" svarede den lyshårde. 

"jo det er jeg men jeg troede man hadet One Directions kærester ?" 

"Nogen gør, en vi syndes du er mega sej" Sagde den brunhårde pige. 

"Tak" Sagde jeg. 

Hvordan viste de at vi var kærster. Måske havde de set billeder fra da vi fik is da vi var i Australien eller så havde de set nogen af billederne fra de gange jeg er ankommet og jeg har forladt Harry hus. Men alle gange jeg har være sammen med Harry i offenligheden har jeg altid haft solbriller på så hvordan de lige viste det var mig ved jeg ikke og jeg har også altid været omtalt som "Den mystiske pige." 

Vi fik taget billede og de sagde pænt tak. Jeg fik fundet Tina som var nedeunder, jeg fortalt hende om pigerne og hun var helt oppe og køre og blev ved med at sige at nu var jeg snart en rigtig kendis. Jeg fik hende kørt ned inden vi til trak al for meget opmærksomhed. 

***

Resten af dagen gik forholds hvis hurtigt. Vi fik shoppet en hel del, vi fik spist frokost på en lille hyggelig cafe som lå ud af nogen side gader. Jeg havde aldrig været der før, det var Tina der kendte stedet, men det var helt sikkert ikke sidste gang jeg kom der. 

Jeg lærte også en hel masse om David idag. Blandt andet at han var fra Ireland men han flyttede til Croydon dan han var 12 med hans familie, hans yndlings dyr er en hund og han er allergisk over for  nødder. Jeg ved ikke hvor spænden jeg syndes det var at høre om Davids livs historie men jeg kunne ikke få mig selv til at stoppe Tina imens hun snakkede. Hendes øjne lyste op og hun var så glad vær gang hun snakkede om han eller hvis jeg spurte ind til han blive hun endnu mere glad. Gad vide om jeg gjorde det samme når jeg snakkede om Harry? 

Lige nu er jeg tilbage i min lejelighed. Harry er ikke her, han skulle i studiet sammen med drengen og arbejde på den kommende album. Han havde skrevet en besked om at han nok ikke ville være tilbage hjemme før stent i aften og jeg kunne bare tage over til ham. 

Først tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne være her hjemme hvis Harry ikke var hjemme alligevel, men så kom jeg i tanke om  at så skulle jeg også sove uden ham. Så skulle jeg sove uden hans arm rundt om min talje, uden hans ben viklede ind i mine, uden hans åndedræt mod min nakke, uden hans små kys på mine skulder, uden hans varme bryst mod min bare ryg, Det kunne jeg alligevel ikke helt klare så jeg skyndte mig og pakke en taske så jeg havde nok hvis jeg blev de næste dage. 

Midt i pakningen rigende men telefon. Jeg kendte ikke nummert men jeg tog alligevel røret. 

"Hej" sagde jeg ind i telefonen. 

"ja hej er det Julie Rasmussen jeg snakker med ?" spurte damen. Jeg kunne høre det var en dame. Hun snakkede med en megte tyk engelsk accent. 

"Ja det er det. Hvem snakker jeg med?" spurte jeg. Jeg kunne over hovedet ikke genkende nummeret eller stemmen på damen. 

"Mit navn er Kirsty Dale. Jeg er chefredaktør hos britisk Elle. Os her på Elle kunne rigtig godt tænke os at du kom forbi til et møde om nogen ting vi rigtig godt kunne tænke du blev en del af " sagde hun. 

"Hm jo det kunne jeg godt, men hvad er det i vil have jeg skal være en del af?" Jeg kunne alligevel ikke helt lad vær at spøge. 

"Det er om en fremtid hos os" Hos dem! "Kan du være her Onsdag klokken 12:00?" forsatte hun. 

"øhm jo-" 

"Godt så er det en aftale. jeg glæder mig til at se dig" Det var det sidste inden hun lagde på. En fremtid hos dem, vil dig havde at jeg skal ansættes hos dem? Hvad skal jeg så gøre med mit job hos One Direction ? 

Jeg fik fundet det sidste af mine ting inden jeg var klar til at tage afsted mod Harrys slot. 

På vej hen mod huset tænkte jeg alt igennem omkring på onsdag. Gad vide hvorfor det lige skulle være mig? Jeg havde over hovedet ikke gjordt noget for at få deres opmærksomhed. Men jeg kunne alligevel ikke lad vær med at glæde mig lidt, selvom at Kirsty lød lidt streng. 

_________________________________________________________________________