Kapitel 36

1.5K 51 9
                                    

Julies Synsvinkel.

Lige nu lå mig og Harry inde i soveværelset og spiste Ben & Jerrys imens vi så friends.

"Harry" Spurte jeg imens jeg tog endnu en ske fuld ind i munden.

"Julie"

"I går ringede der en dame ved navn Kirsty Dale som er chefredaktør hos det britiske elle. Hun spurte om jeg ikke kunne komme til et møde hos dem om en fremtid hos dem. Første vist jeg ikke rigtig hvad jeg skulle sige, men hun fik mig til at aftale at jeg skulle til møde hos dem imorgen" sagde jeg hurtigt og nervøst.

Først sagde han ikke noget, han så bare ud som om han tænkte på noget. "hvad så med os med mig vil du så efter lade os, hvad skal jeg så gøre når du er i England og når jeg er på turné?" sagde han. Han lød som om det virklige gik ham på hvis jeg gjorde det.

Jeg satte mig op så jeg det ene knæ på ene side af hans hofte og det andte på den anden side. Jeg tog hans ansigt i begge mine hænder og kiggede ham direkte ind i øjnene.

"Harry det er jo ikke engang sikker at det er noget for mig, men tænk på at hvis vi ikke kan klare at være sammen så meget som når i er på turné. vi kan jo altid facetime og skive sammen og du er hjemme før vi ved at det." sagde jeg og kyssede ham på munden.

"Du må alrig for lade mig "Sagde Harry stille mod mine læber.

"Det lover jeg"

***

Her sidder jeg så, i Elles kæmpe bygning i midt London. Jeg var ligeså nervøs som jeg var da jeg skulle til mødet med One Direction, hvis ikke mere. Jeg ventede på at Kirsty assistent kom og hentede mig.

Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på hvordan Harry reagere da jeg fortalte ham om mødet. Jeg tror ikke han var så glad for iden om at ikke skulle med ham når de rejste. Han havde jo også lovet i starten af vores forhold at han ville vise mig verden.

"miss Rasmussen" Sagde en lys stemme.

Jeg kiggede op og blev mødt af et par knald blå øjne. De hørte til en dame i en skjorte det var stukkede ned i en stram nederdel, også havde hun høje sorte stilletter på. Hun minde mig om så en rigtig assistent.

"Ja det er mig" sagde jeg og rejste mig fra stolen jeg sad på.

"Versgod at følge med mig" sagde hun vendte sig rundt og begyndte at gå.

Vi kørte i elevatoren helt op i toppen af bygningen. Vi gik ned af en gang med kontore på begge sider det var adskildt ved hjælp af glas væge. Vi kom ned forenden og på glas døren stod der "Elle møde lokalt 1" der inde sad der 10 mennesker rundt om et stort bord og for enden sad Kirsty Dale.

"Årh Julie kom inden for og tag plads " sagde hun varmt og ikke ligesom hun lød i telefonen.

jeg satte mig ned ved siden af en dame med stort rødt krøllede hår og en skalde mand i en virkelig sej skjorte.

"Så kan vi lade mødt starte. Julie du er her idag fordi vi kunne rigtig godt tænke os at ansætte dig som style chef. Det vil sige at du skal hvad styr på alle sæsonernes trends og mode. Så for du nogle sider i bladet hvor du fortælle om de yndlings styles, trends, designere og så virrede. Ud over det skal du for resten også style alle forside billederne " fortalte hun som det var en smal sag og det var hurtigt overstået.

"og du kommer med til alle fashion weeks" tilfjørde hun og jeg var med det samme solgt.

Jeg havde aldrig været til en fashion week før og det er min største drøm at komme til fashion week i New York.

"Når hvad siger du Julie, vi kan give dig end til på fredag med at tænke over det, så ringer vi til dig på fredag " sagde hun og rejste sig ligsom alle andre.

"okay" sagde jeg. Jeg havde inden igen om havd jeg ellers skulle sige.

"Vi ses forhåbenligt Julie" var det sidste hun sagde hun forlod rummet. Det var virkelig hurtigt overstået.

Hendes assistent kom over til mig efter alle andre havde forladt rummer. Det var virkelig hurtigt overstået. "hun kan være lidt skrammende men hun vil virkelige gerne havde dig ansat" fortalte hun

"Ja hun virker lidt skrammende " små grinde jeg.

Jeg syndes hun er en sej dame som virkelig har gjordt meget for at for opbygget det hun har i dag, men på den anden side så gå det ikke så godt mede hendes privatliv og det vil jeg helt ikke have skal ske med mit.

Hendes assistent fulgte mig ud af bygningen og jeg var nu på vej hjem. Hele vejen hjem til min lejelighed sang jeg med på alle sangene.

Jeg i super godt humør og jeg glædet mig til at jeg skulle hjem til Harry. Jeg skulle bare lige hente noget rent tøj også skulle jeg tilbage mod mit hus. Min gode humør blev dog ødelagt da jeg så Luke så foran hin hoveddør. Jeg kunne ikke engang vende om og gå tilbage mod min bil for han havde allerede set mig.

"Skal du ikke snart tilbage mod Australien ?" spurte jeg vredt imens jeg fumlede med at får min dør åben.

"ikke så sur Babe " sahde han og skulle lige til at ligge hans hånd på min arm men jeg slog den væk.

"du skal over hovedet ikke kalde mig babe Luke!" sagde jeg endnu være end før.

Jeg gik ind i min lejelighed og smækkede døren i men selvfølgelig skulle Luke være hurtigt end mig og siddet en fod i.

"Hvad vil du Luke" sprue jeg opgivende. Jeg magtede ham virkeligt ikke lide nu. Han var ikke den søde charmerende dreng fra Sydney, han var blevet mere den hårde type.

"Jeg vil have at du skal gå ud med mig en gang for rigtig ligesom Australien og hvis du gør det så lader jeg dig og Harry være i fred." sagde han luskede.

"Sidste gang jeg hang ud med dig kyssede du mig!" råbte jeg.

"Hvis du ikke gør det bliver det værst for dig og Harry " sagde han og vendte rundt og gik ud at opgangen.

Havd mente han med det blev værst for mig og Harry? hvorfor kan han ikke bare lad os være uden at jeg skal gå ud med ham?

_______________________________________________________________________________

Håber i syndes om det!

Don't Stop - HSWhere stories live. Discover now