Don't Stop - HS

Kapitel 28 - GÅ!

Julie Synsvinkel. 

Harry kunne være hjemme når som helst, vært øjeblik. Jeg gik frem og tilbage inde i stue, i Harrys hus. Mine negle var næsten helt bidt ned og jeg mine ben rystede. Jeg havde besluttede mig for at bare sige det som der er ikke nogen hemmeligheder for hvis der skulle være en chance at vi kan blive ved med at køre, så skal der ikke være nogen hemmeligheder. 

Jeg hørte døren åbne og lukke. Jeg kune mærke mine håndflader blive våde og min hals tør 

"Julie " Råbte Harry. Jeg gik stille ud mod ham ude i haulen. "Hey babe " sagde han og gik hurtigt over til mig. Han var virkelig glad, det ville jeg også være men det jeg havde det så dårlig med mig selv. 

"Hej " sagde jeg stille. 

Han gik hen til mig, lagde begge hans hænder på mine kinder løftede mit ansigt op så jeg kunne kigge ham ind i øjnene. Han øjne var  fyldt med angst og undren. "Hvad er der glat ?" spurte han stille. 

"Harry jeg bliver nød til at fortælle dig noget !" sagde jeg og trådte et skridt tilbage så han ikke længer havde hænderne på mine kinder.  

"Hvad er det noget jeg har gjordt ?" hans stemme var fyldt med angst 

"Jeg... kan...du kan godt huske at jeg var i Hyde Park med Luke ?" fik jeg stammede mig frem til. Han kiggede på mig, men hans øjne var nu fyldt med vrede og ikke angst. Jeg forsatte med at fortælle "Vi sad og snakkede... og... så sagde han noget om følelser... også... også kyssede han mig " det sidste jeg sagde var næsten hvisken men Harry hørte det, eller det gik jeg i vært fald ud for for det næste han gjorde var han vendte rundt og begyndte at gå op af trappen. 

"Harry vendt !" råbte jeg og løb op af trappen. 

Han stoppede for enden af trappen og sagde "Jeg synes du skal pakke dine ting og tage hjem til dig selv " Han stemme var fyld med vrede, han råbte ikke han snakkede bare bestemt. 

"Det er ikke som du tro-" 

"Ikke som jeg tror! Min kæreste har kysset en anden fyr imens jeg sad på den anden side af jorden, jeg tror nøjeagtig det er som jeg tror."  

"Det var ham der kyssede mig og jeg prøve at stoppede det det gjorde jeg virkelig me-men ha-han var for stærk. Der var ingen følelser der var ingen sommerfugle som når jeg kysser dig " 

"jeg viste det det her ikke var nogen god ide " sagde jeg vredt til ham. Han vente hovedet med det samme som orden forlod mine læber. 

"Hvad!" 

"Jeg sagde jeg det her var ikke nogen god ide, den ville alligevel aldrig kunne holde. Hun har for travlt til over hovedet at tænke på mig " Råbet jeg 

"Siger du! Jeg stolede virkelig på dig Julie! Hvordan kunne du gøre det. Gå! " Nu råbte han jeg vendte mig om og løb ned af trapperne. På vej ud af dørene tog jeg mine bilnøgler min taske også var jeg ellers ude af huset. 

Harry stoppede mig ikke eller gjorde et forsøg men jeg tror at jeg på vej ud af døren høre ham sige at han elskede mig men mennesker tager jo fejl. Jeg elskede ham virkelig også var jeg dum. Han ville jo ikke høre mig ud så jeg havde heller ingen chance for at fortælle ham hele historien. 

Det var godt jeg havde solbriller på, for ellers så havde Harry og jeg fyldt alle forsider i England i morgen. Der stod ca 12 presse folk uden for Harrys slot da jeg kørte ud i min bil. Jeg var næsten vandt til at de var over alt. Ligeså snart man går ud af en dør er de der. 

Jeg græd overraskende ikke imens jeg kørte. Jeg havde regnet med at tårnene ville styrte ned af mine kinder, men det gjorde de ikke. Der var en som havet fundet den vej ud af øjet. plejer man ikke at være helt græde færdig nå man slå op med sig kæreste. Jeg troede virkelig at det skulle være mig of Harry for altid. Jeg troede vi skulle blive gamle sammen, få børn sammen, opleve verden sammen, gøre alt sammen, men sådan skulle det ikke være. Jeg har aldrig elsket nogen så højt som jeg elsker Harry. Jeg har aldrig delt så meget af mig selv med nogen som jeg har med Harry. Hen kender mig bedere end nogen anden i hele verden - bereder end min far. 

Jeg ved godt det var min fejl og mig der her dummet mig, men han ikke gider at høre på mig så gider jeg ikke at spilde min tid på ham! 

Harrys synsvinkel 

"Harry vent!" 

Jeg stoppede for enden af trappen og vendte mig rundt mod Julie inden jeg sagde "Jeg syndes du skal pakke dine ting og tage hjem  til dig selv " Min stemme var bestemt. Min krop krogede af vrede. Jeg formodet dog at snakke i et normalt toneleje. 

"Det er ikke som du tro-" sagde hun stille og rakte hånden frem til mig men jeg tog ikke i mod den. 

"Ikke som jeg tror! Min kæreste har kysset en anden fyr imens jeg sad på den anden sige af jorden, jeg tror nøje agilt det er som jeg tror." sagde jeg igen vredt. 

"Det var ham der kyssede mig og jeg prøve at stoppede det det gjorde jeg virkelig me-men ha-han var for stærk. Der var ingen følelser der var ingen sommerfugle som når jeg kysser dig " sagde hun og kiggede mig dybt ind i øjne. 

"jeg viste det det her ikke var nogen god ide" sagde hun og kiggede væk fra mig og ned i gulvet. 

"Hvad?!" Vores forhold har ikke været andet en dans på røde roser også siger hun at det ikke var nogen god ide!

"Jeg sagde jeg det her var ikke nogen god ide, det ville afligevel aldrig kunne holde. Hun har for tralvt til over hovedet at tænke på mig " råbte hun.

"Siger du ! Jeg stolede virkelig på dig Julie ! Hvordan kunne du gøre det. gå"  Eller ikke gå bliv hos mig Julie jeg kan ikke være mig selv uden dig! Du er alt og jeg vil ikke miste dig babe

det var vist det jeg prøvede at sige men min mund sagde det stik modsatte. 

Hun vente sig om og løb ned af trapperne pakkede de ting der lå nedeunder og styrtede ud af døren. 

"Jeg elsker dig " nåede jeg lige at sige inde døren blev smækkede med et hårdt knald. 

Jeg ved godt det var hende der begik fejlen men det var mig det ikke høre efter og bade hende om at skride, selvom jeg nok mest bare har brug for at holde om hende og fortælle at det bliver okay og at jeg elsker hende. 

_____________________________________________________________________________