Efter alt // H.S

Kapitel 5

Aften gik lige som den startede, eller jeg drak ikke så meget efter Harry sagde han ville snakke med mig.

Hvad vil han? hvad vil han? hvad vil han? hvad vil han? jeg bliver ved med at gentage den tanke både aftnen, natten og da vi skulle til det der photoshoot. Hvad vil han? hvad vil han? hvad vil han?

Lige nu venter jeg bare på at Harry kommer og henter mig. Kendall er lige taget afsted og hun blev ved med at spørge om jeg var okay.

Pludselig kan jeg høre en der råber mit navn, jeg kigger op og ser Harry kommer kørende i hans Rang rower. Jeg går over mod ham og han kommer ud af bilen, han kommer gående med åbne arme.

"Hej" smiler han og krammer mig.

"Hej" smiler jeg akavet og trækker mig fra krammet.

"Skal jeg hjælpe med dine tasker?" spørger han med et smil.

"Jo, det må du da godt" siger jeg mens jeg prøver at smile.

Vi sætter os derefter ind i bilen.

"Havde i det sjovt igår, i så meget smukke-" begynder han men jeg afbryder.

"Nej, nej, nej, Harry kom til sagen" siger jeg.

"Okay okay" siger han stille og kigger på mig.

Jeg krydser mine arme.

"Fortæl" siger jeg enkelt.

"Jeg ved godt at du blev meget overrasket over at jeg var sammen med Caroline, men du ved godt at jeg altid vil elske dig og du er mit livs lys. Men der er noget jeg aldrig har fortalt dig." starter han og han gør mig bange.

"Jeg...jeg" tøver han.

"Jeg har haft sådan nogen mærkelige drømme, det kom lidt før du tog afsted og de har bare været der siden. Og jeg vidste ikke hvad de betyder og ikke hvor de kom fra. Det handlede om at jeg kom ind i dit hus og råbte dit navn, men jeg fandt ud af du var taget afsted og jeg ødelagde et billede og efter alt det er jeg altid vågnet når jeg har ødelagt billedet. Jeg vidste ikke hvordan de er kommet og hvorfor men de er ikke forsvundet, indtil du kom tilbage til England. Jeg har ikke haft dem siden du kom her" siger han.

"Hvad vil du have jeg skulle gøre med det?" spørger jeg vredt.

"Du er grunden til at jeg ikke har drømmende" siger han og kigger på mig.

"Jeg er sq da også grunden til at du har dem" siger jeg vredt og forvirret.

Vi er begge stille. og vi ankommer til lufthavnen

"Hvad vil du have jeg skal gøre?" spørger jeg igen.

"Kan vi ikke godt starte med at have kontakt igen?" spørger han stille.

"Harry..-" tøver jeg.

"Jeg ved godt at Caroline kom som et chok, men Mia vi kan virkelig blive gode venner, og du kommer til at hjælpe mig meget mere end du tror" beder han.

"Harry, ved du hvor svært det var for mig at se dig kysse hende og da jeg så jer i går, da jeg så din mor kramme jer på samme måde hun krammede mig?" siger jeg med min græde stemme.

"Jeg kan virkelig ikke-" starter jeg og han afbryder mig med et kys.

"Harry du ka-" siger jeg fustreret.

"Rolig nu, Mia, jeg ved hvor slemt det var for dig. Jeg ville dræbe mig selv hvis det var mig og undskyld du fandt ud af det på den måde. Jeg er virkelig virkelig ked af det. Men efter du tog afsted lavede du et kæmpe hul i mit hjerte og det er endelig fyldt igen" siger han

Jeg stormer ud af bilen og tager mine tasker.

"MIA!" Råber Harry inde fra bilen, jeg forsætter med at gå ind, jeg begynder næsten at løbe mens tårnende bare løber ned af mine kinder.

Jeg ser Kendall og løber i mod hende, hun ser mig og åbner sine arme.

Hun krammer mig i 10 minutter indtil de kalder på os, vi skal ombord på flyet.

Vi trækker os fra hinanden og går stille mod flyet, vi går alle i stilhed de fleste er trætte og jeg kan bare ikke åbne min mund, jeg ved at hvis jeg åbner den græder jeg og knækker helt sammen.

Jeg kigger tilbage en sidste gang inden jeg går ombord på flyet, han står der. Han kommer løbende hen imod os, en del af min hjerne siger løb ind i flyet det kan kun gå forlangsomt. Mens den anden del siger løb hen imod ham, giv ham hvad han vil have måske kommer i sammen igen. Før jeg kan nå at blive enig med mig selv er min ben løbet, hen i mod Harry.

Kendall kigger hurtig op da jeg løber, hun siger ikke noget man står bare stille. Med det ved jeg at hun syntes det var det rigtige valg.

"Hvorfor skulle du fortælle mig det her?" spørger jeg og vi stå og kigger på hinanden.

"Fordi... Fordi jeg ved at vi har brug for hinanden i vores liv, ingen af os er glade uden hinanden. Mia, os to som et par var godt, men alt for voldsomt, ingen af os kunne se hvad var rigtig eller forkert det var alt for kraftigt og ikke sundt for nogen af os." siger han.

"Var du ikke glad med Caroline?" spørger jeg selvom jeg ikke kan tåle at høre svaret.

"Jo selvfølgelig, men der vil altid være noget jeg savner, dig. Dig i mit liv bare som en ven er lige hvad jeg har brug for. Det der kan gøre mig glad, det der kan gøre dig glad" siger og smiler lidt og tager min hænder i hans.

"Harry, jeg er glad nu. Jeg har været glad det sidste år. Og jeg ved at hvis du kommer tilbage i mit liv med min veninde som din kæreste kommer jeg ikke til at være glad. Lige nu er jeg glad uden alt vores forhold drama, og jeg bliver nødt til at tænke på mig og ikke på dig, undskyld men det er noget jeg skal" siger jeg og tager mine hænder til mig selv.

"Du har været glad alt den her tid?" hvisker han.

"Ja, jeg har været glad uden dig her ved siden af mig. Selvfølgelig var jeg ekstremt glad da du var i mit liv den form for glad får jeg ikke tilbage. Men jeg er glad i USA jeg er glad for min skole, mit arbejde mine venner, jeg kan ikke være venner med min ekskæreste som jeg stadig elsker og som er kærester med min veninde. Jeg er glad nu. Og det kommer du også til at være uden mig, det skal nok gå op for dig at jeg ikke er det værd." siger jeg stille.

Han ryster stille på hoved

"Jeg er glad" hvisker jeg og jeg vender mig om og går ombord på flyet.

Jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad. Kæft en løgn Mia.

Flot Mia flot. siger jeg til mig selv mens jeg går ind i flyet.

"Vil du snakke om det?" spørger Kendall stille.

"Ikke lige nu" siger jeg stille og kigger ud af vinduet, mens flyet venter på at vi er klar til at køre ud på landings banen.

Harry står i vinduet. Han kigger ud på flyet, man kan tydeligt se at han græder.

Vi begynder så stille at køre.

"Farvel Harry." siger jeg stille til mig selv mens jeg ruller gardinet ned.