Efter alt // H.S

Kapitel 11

"Hvorfor tog du afsted?"

Jeg ved virkelig ikke hvordan han vil tage det her... Jeg har været bange for at han ville spørge, og her det...

"Jeg... jeg... Please ikke døm" siger jeg.

"Jeg lover at jeg vil ikke råbe eller blive sur" smiler han.

"Du kommer til at fortryde du lige sagde det" smiler jeg og han smiler tilbage.

"Nej okay, sandheden er at jeg havde en drøm omkring vi var i USA og vi skulle til at sige farvel, så sagde du noget med at jeg skulle komme med tilbage fordi du ikke kunne forlade mig. Så da jeg sagde nej blev du så sur og sagde at jeg aldrig har elsket dig, og jeg var bange for at det kunne være déjá vu. Og jeg ville ikke tage chancen for hvad nu hvis det skete?" Siger jeg stille og bange for at kigge op.

"Hold da op" siger han stille.

"Er du sur?" spørger jeg stille mens jeg kigger op.

"Nej faktisk ikke... Jeg forstår godt at du var bange" smiler han.

"Hvorfor smiler du?" spørger jeg og smiler forvirret.

"Fordi vi begge har givet hinanden mærkelige drømme" siger han med et lille grin.

"Så ved man bare det hele ikke ville ende godt" griner jeg.

"Hvad snakker du om?" spørger han forvirret.

"Jeg tror at vi ville være det par alle ville hade fordi vi altid ville være lykkelige" tilføjer han.

"Tror du?" spørger jeg med et lille smil.

"Ja! Vi var sq fantastiske" griner han.

"Det var ihvertfald" griner jeg.

"Hvis du ikke havde Caroline, hvad tror du så der ville være sket med os da jeg kom til England?" spørger jeg stille.

"Ærligt, så tror jeg at der ville ske noget mellem os, jeg ville tror at vi måske ville være som en slags kærester eller noget" smiler han.

"Tror du virkelig?" spørger jeg overrasket.

"Ja da! Der vil altid være noget mellem os uanset om vi vil have det eller ej" smiler han.

"Du ved godt jeg altid har elsket dig og altid vil" indrømmer jeg.

"Og du ved godt at jeg altid vil elske dig meget mere" smiler han.

Jeg smiler lidt for mig selv indtil jeg ser hvad der sker,

"Men så er det godt at du havde Caroline så vi ikke skulle slå op igen når jeg skulle tilbage til USA" siger jeg hurtig.

"Ærligt, jeg ville løbe efter dig ind i flyet og aldrig forlade din side" siger han stille.

"Virkelig? Hvad så med din uddannelse?" spørger jeg overrasket.

"Jeg ville finde noget i USA, jeg ville aldrig være uden dig igen" siger han stille.

"Tror du at vi nogensinde ville have slået op hvis jeg ikke forlod dig?" spørger jeg stille.

"Nej. Vi ville have lavet en eller anden mærkelig aftale og vi ville begge holde den fordi vi elskede hinanden og vi ville have det blev os 2" svare han uden at tænke så meget over det.

"Så du tror at vi stadig ville være sammen?" spørger jeg og kigger på ham, det her er en virkelig dum samtale, men jeg kan ikke styre mig selv.

"Helt klart!" siger han med et lille smil.

Jeg sidder og smiler lidt for mig selv ved tanken om at jeg stadig var sammen med Harry.

Jeg kan ikke styre det, jeg ved godt at han er sammen med Caroline og skal nok giftes med hende men jeg må vel godt drømme.