Efter alt // H.S

Kapitel 33

Mia:

Tiden gik og pludselig var det Harrys fødselsdag og den dag hvor Viola skal døbes. Vi har været til generalprøve, med Louis og Kendall igår så de her allerede. 

Vores morgen var meget hyggelig, jeg vækkede Harry sammen med Viola, med noget morgenmad på sengen. Louis og Kendall kom ind og sagde tillykke og så videre, og derefter gik de en tur og de er ikke kommet tilbage. Vi skal være ved kirken klokken 12, og klokken er omkring 10 så vi har tid, men de har været væk siden klokken 8.

Siden vi har fået Viola har vi ikke kunne sove til efter klokken 6, hvis vi er heldige så 6.30, men det er kun oplevet én gang.

"Er de stadig ikke kommet tilbage?" spørger Harry, mens han kommer ud i køkkenet.

"Nej" siger jeg stille.

"Skal vi så ikke gå i bad og gøre os klar, så er badet klart til dem når de kommer tilbage" smiler Harry.

"Lyder som en god plan" smiler jeg og kysser ham.

"Sover Viola?" spørger jeg mens vi går op.

"Som en sten" smiler han og tænder for vandet.

Da vi kommer ud af badet er de stadig ikke kommet tilbage. Vi går ind for at tage vores tøj på og give Viola hendes kjole på.

Da jeg er igang med at lave mit hår går hoveddøren op. Harry tager Viola i hans arme og går ned for at kigge. Jeg kan høre Louis og Kendall kommer ind og snakker. 

"Hvis i skal i bad så skal i gøre det nu, for i har under en time til at vi skal være der" kan jeg høre Harry sige, lidt surt, derefter kan jeg høre de alle kommer op på den etage jeg er på. 

Harry og Viola kommer ind til mig.

"De går i bad nu og er klar om en halv time" smiler han.

"Godt" smiler jeg.

"Du ser rigtig godt ud" smiler han flirtende.

"Tak tak" smiler jeg halv akavet, det er første gang i lang tid han har sagt sådan noget til mig på den måde.

"Man kan slet ikke se du har født et barn" smiler han og hiver mig over til ham.

"Rolig nu gamle, din datter ligger 2 meter væk" smiler jeg.

"Hey hey hey, jeg er ikke gammel" griner Harry.

"Du er ældre end mig" griner jeg.

"Jeg er sejere end dig" griner han.

"Det skal lige diskuteres" griner jeg og han griner med mig.

"Var du sur på Louis og Kendall?" spørger jeg stille.

"Jeg blev lidt sur, men de skal jo ligesom være der for hende når vi ikke er her mer. Og det følte jeg ikke de var lige der." siger han stille.

"Jeg er bare bange for at vi valgte de forkerte" siger han igen.

"Jeg er sikker på at de nok skal være der for hende og efter alt det her så ved de hvad de har sagt ja til. Og det rammer dem nok der oppe" siger jeg stille med et smil. Han kigger ned og siger ikke rigtig noget.