Kapitel 29

241 11 8
                                    

To uger! jeg er gået to uger over min termin! jeg dør snart. Det er virkelig ubehageligt, Harry ved også godt jeg har det sådan her, han prøver hele tiden at få mig til at få det bedere. Men lige nu er jeg bare træt konstant og jeg har smerter i min ryg. Jeg vil bare gerne møde hende nu! Hvorfor kan hun ikke komme nu?

"Hvordan går det?" spørger Harry og sætter sig på sengen ved siden af mig.

"Hvorfor vil hun ikke bare komme ud?" klager jeg.

"Jeg ved det virkelig ikke" siger han stille og aer min mave.

"Ved du hvad vi kan gøre?" spørger Harry stille,

"Nej" siger jeg stille.

"Vi kan fortælle hinanden historier, eller snakke om erindringer" smiler han.

"Okay" smiler jeg og sætter mig op i sengen.

"Kan du huske vores første jul sammen?" spørger han med det største smil.

"Ja" smiler jeg.

"Kan du huske da vi sad inde i kirken, og jeg ikke kunne holde op med at kigge på dig?" spørger han med et rigtig stort smil.

"Meget klart" griner jeg.

"Du var virkelg smuk den dag, og der vidste jeg at det ikke ville være vores sidste jul sammen" smiler han.

"AW" Smiler jeg.

"Okay, kom du med en" griner han.

"Okay, men min er ikke lige så sød som din" griner jeg.

"Kan du huske der da vi var i LA første gang, første dag hvor vi skulle ud til skiltet" smiler jeg.

"Ja, meget klart, hvis du nævner jeg kalder dig dum, så bliver jeg sur" smiler han.

"Nej nej" griner jeg.

"Men der da vi var gået ind til jer for at du kunne skifte, kunne jeg ikke lade vær med at kigge på dig. og jeg tænkte bare kæft en pakke han har" griner jeg.

"Den historie var god" griner han.

"Din tur" griner jeg

"Okay, da vi skulle til galle ikke?, der tog det mig flere timer at gøre mig klar, for jeg ville se så godt ud, for dig som muligt" halv griner han.

"Ej er det rigtigt?" griner jeg.

"Jeg brugte tusind år på at gøre mig klar, for jeg ville ikke have du bare forlod mig til fordel for en anden" griner jeg.

"Jeg ville aldrig forlade dig, til fordel for en anden" smiler han.

"også nu, hvor jeg er lige så stor som en ko?" smiler jeg.

"Du er smuk, og du ligner på ingen måde en ko." smiler han og kysser mig.

"God joke" smiler jeg.

"Det er din tur" smiler harry.

"Okay, øhm... kan du huske vores første skoledag i 9 klasse?" spørger jeg med et smil.

"Ja" smiler han.

"Du gav mig, det der papir med alle dine sociale medier, og det fandt jeg lige da jeg var kommet til usa. Da jeg så det, duftede jeg til det og jeg kunne dufte din duft, eller hvad man skal kalde den, og jeg kyssede det godnat, hver nat" griner jeg akavet.

"Nårgh" smiler han.

"Det er da sødt" smiler han igen.

"Jeg kyssede altså også altid et billede af dig, da jeg gik i seng" smiler han.

Efter alt // H.SWhere stories live. Discover now