Efter alt // H.S

Kapitel 66

Da vi ankommer til huset, er vores forældre allerede ankommet og har taget sig af det meste så det eneste Harry og jeg skal gøre er at slappe af. Som om det kommer til at ske.

Der er kommet et par gæster, de sidder inde i stuen, ude i haven eller bare står et random sted men ingen er gået ned i teltet endnu.

Lige nu står jeg og snakker med Kendall og Louis men jeg ved ikke helt hvor Harry er.

Jeg bliver afbrudt hele tiden med nye folk som kommer og vil sige tillykke, det er så sødt, de har alle historier om Harry fra da han var lille jeg elsker at høre dem alle sammen, selvom de kommer fra personer jeg aldrig har mødt før.

"I MÅ GERNE GÅ UD I TELTET!" Råber min mor pludseligt, og alle begynder at gå derud. Jeg beslutter at vente så jeg måske kunne finde Harry et sted. Og heldigt nok blev han også tilbage, jeg skynder mig hen til ham.

"Så der er min brud!" smiler Harry og kysser mig.

"Jeg troede ellers jeg havde fundet en kjole så folk kunne finde mig lige meget hvor jeg var" smiler jeg og kysser ham igen.

"Ud med jer to" smiler min mor og vi går ud i teltet

Da alle har fundet deres pladser rejser Harry sig op.

"Jeg ville bare lige sige hurtig, tusind tak for i alle ville komme og fejre denne dag med mig og min dejlige brud. Der kommer til at være 3 retter, forret, hovedret og dessert. Vi starter med en lille buffet med en masse små ting, til hovedret til der være kylling, fisk og/eller bøf hvad man nu helst vil have ved siden af vil der være salat, pasta salat, pasta eller kartofler. Og til dessert vil der være en bryllups lagkage og måske noget natmad til jer som bliver helt ud på natten" slutter Harry.

"Børnebordet kan starte med at gå op og få mad" smiler Harry og sætter sig ned.

"Skal jeg gå med pigerne op?" spørger jeg stille.

"Nej det skal jeg nok" smiler Harry og er lige ved at rejse sig.

"Nej nej i to nu skal vi nok klare den" smiler min mor og går med Anne ned til børnebordet for at hjælpe Olivia og Viola.

I teltet er der en masse runde borde, et langt bor og så et stort stykke gulvplads til talerne og når vi skal danser brudevals. Ved vores bord sidder Harry og jeg i midten, Kendall ved siden af mig og Louis ved siden af Harry.

Vores bord skal op og hente mad som nummer to.

"Hvis jeg spilder på den her kjole giver vi Kendall skylden" griner jeg da vi når der op.

"Ondt" griner kendall

Da alle har fået noget at spise bliver der ringet på et glas.

"Øh nej øh nej øh nej" griner Harry stille og vi læner os tilbage.

Det er vores forældre som rejser sig op.

"Øhn nej øh nej øh nej" griner jeg stille.

"Kære Mia og Harry, DET VAR PÅ TIDE!" Starter Anne med at sige og alle begynder at grine.

"Ej, vi er meget glade for at være en del af jeres store dag, i har sgu været igennem meget i to og vi er glade for at kunne følge jer hvert skridt af vejen. I har kendt hinanden fra da i var helt små for omkring 20 år siden, det første jeg nogensinde hørte om Mia, var ar hun stod ved siden af Harry på deres første klassebillede de tog" smiler Anne og viser billedet rundt, da vi ser billedet begynder vi at grine for kæft vi var ikke så kønne den gang.

"Der manger nok et par tænder, og det var nok ikke det smukkeste tøj i havde på men jeg husker den dag meget tydeligt for Harry stod også ved siden af sin ven Mark, men han ville hellere snakke om Mia. Og han skulle i mange går forsikre os om at han ikke var forelsket i hende indtil den dag han kom hjem fra skole og sagde han havde fået en kæreste og det var Mia. Han havde ellers aldrig fortalt os om kærester før, men da vi så hørte om Mia, vidste vi at hun var en speciel en" smiler Anne.