Efter alt // H.S

Kapitel 25

Hele dagen har jeg bare pakket lidt og gjort mig klar til vores flytning i næste uge.

Harry har skrevet for en halv time siden at han er landet og han tager mad med hjem. Jeg glæder mig ret meget til at se ham igen! 

Pludselig går døren op, og Harry løber ind ad døren og krammer mig.

"Hej smukke" kysser han mig.

"Jeg har sådan savnet dig!" smiler jeg da han trækker sig.

"Jeg har savnet dig mere" smiler han og kysser mig igen.

"Det er ikke muligt" smiler jeg.

"Så kender du mig ikke godt nok" smiler han og kysser mig flere gange.

Vi sætter os på ind i stuen for at spise.

"Når skal vi så bare pakke og så kan vi bare flytte ind hurtigst muligt?" spørger Harry med et smil.

"Det lyder da som en god idé" smiler jeg.

"Har vi hjælpere på?" spørger han igen mens han tager en bid af sin mad.

"Kendall og Emil, kommer hver dag, de andre kommer i weekenderne" forklare jeg, grunden til Kendall og Emil kan hjælpe i hverdagen er at, deres jobs kræver der er mennesker der hyre dem og lige nu er der ikke nogen som at hyret dem. Harry har taget fri for at hjælpe til med flytningen. 

"Lækkert" smiler Harry.

Resten af aften for vi pakket mere og mere ned i flytte kasser, og er faktisk næsten klar til at flytte.

Vi går tidligt i seng så vi kan få noget søvn og er klar til en masse dage hvor vi måske ikke engang har en seng at sove i.

Jeg vågner stille op og ser Harry sover tungt ved siden af mig. Jeg kigger over mod klokken den er 10 om morgen, jeg kommer til at savne at vi kan sove længe, for når vores datter kommer til verden kommer vi nok ikke til at sove så længe.

Harry vågner pludseligt op, han hoster vildt meget.

"Skal du dø nu?" griner jeg.

"Ja" hoster han med et smil.

Hans hoste går over lidt efter, han ser helt smadret ud.

"Kæft jeg er træt" klager han.

"Så skal du sove det næste halve år, for om et halvt år så bliver du vækket midt om natten af en grædende baby, og år senere bliver du vækket af en lille pige som gerne vil sove inde hos mor og far og råber FAAAR hver morgen" smiler jeg og ligger mig ind i hans arme.

"Det skal nok blive godt" smiler han og kysser min pande.

Vi ligger bare helt stille, Harry aer min arm lige så stille. Pludselig banker det voldsomt på døren.

"Hvem er det?" klager Harry.

"Jeg tror det er vores hjælpere" griner jeg og tager dynen af mig. Jeg rejser mig op og går ud mod døren.

Kendall og Emil står på den anden side af døren og er mega morgen friske.

"Godmorgen" smiler de begge to.

"Godmorgen godmorgen" smiler jeg og krammer dem, de går begge ind, på vejen in bukker Kendall sig ned så hun er på højde med min mave.

"Godmorgen min lille niece" smiler hun og kysser min mave. Vi begge grine.

"Hejsa" smiler Harry og kommer gående inde fra soveværelset.

"Når i har da fået pakket meget ned" siger Emil og kigger rundt.