Efter alt // H.S

Kapitel 35

Jeg vågner op i min gamle seng på mit gamle værelse, ved siden af min datter og min forlovede på den anden side af hende. Klokken er nu omkring 6, Viola er allerede vågen og fuld af energi. Mia er også vågen, hun leger lidt med Viola indtil hun ser jeg er vågen.

"Sovet godt?" smiler hun.

"Meget" smiler jeg og kysser hende.

"Hvad tid vågnede i?" spørger jeg og sætter mig op i sengen.

"For 10 minutter siden eller sådan noget" smiler hun.

"Skal v stå op?" smiler jeg.

"Lad os" griner Mia og rejser sig op fra sengen og tager Viola op på armen og vi går ned for at få noget mad. 

Min mor og Robin er allerede oppe og de sidder og spiser noget morgenmad, drikker deres kaffe og læser en avis. Ligesom da jeg var lille.

"Godmorgen" siger jeg da vi kommer ned til dem.

"Godmorgen" smiler de begge og ligger deres aviser ned.

"Har i sovet godt?" smiler min mor og kigger over på Mia og Viola.

"Meget" smiler Mia og giver Viola til min mor. Min mor elsker babyer så meget så det undre mig at hun kun fik to.

"Hvad tid skulle i være på skolen?" spørger Robin.

"Øhm klokken 9 tror jeg" griner jeg.

"Der omkring" griner Mia også.

"Det er da godt det ikke er jer to som skal i skole" griner Robin.

"Det er nok rigtig nok" griner jeg.

"Er i klar til Malles dimission imorgen?" spørger min mor.

"Helt klar! Jeg fik endda sommerferie før tid så jeg kunne komme med" smiler MIa.

Vi har begge fået tidligere sommerferier så vi kunne komme til Malles dimission.

Før jeg ved af det, har vi været i bad og fået gjort os klar til at gå. Klokken er omkring 8 og det tager os en lille time at gå, hvis vi går i et lille hygge tempo. 

På vejen derhen snakker vi om vores ferier og hvad vi skal pakke og hvor meget sol Mia og Kendall skal have.

Da vi ikke har mere at snakke om omkring det emne, starter jeg et nyt emne som jeg meget gerne vil have svar på...

"Mia, jeg har et spørgsmål" siger jeg stille.

"Fyr løs" smiler hun.

"Jeg tænkte lidt, vil du have flere børn?" spørger jeg stille.

"Selvfølgelig!" siger hun mega glad.

"Hvorfor skulle jeg ikke ville det?" spørger hun forvirret.

"Da vi var inde på føde afdelingen da du skulle føde Viola sagde du at du aldrig ville føde igen" siger jeg stille.

"Harry det sagde jeg jo bare fordi jeg var i smerter! Ved du hvor meget jeg vil have flere små Mia og Harry'er løbene rundt?" smiler hun

"Det er jeg glad for at høre" smiler jeg og kysser hende.

"Men altså ikke lige nu. Først nå Viola er mindst et år" siger Mia stille.

"Ja, jeg havde da ikke tænkt mig det skulle være nu" griner jeg.

"Godt" griner Mia.

"Vi skal jo også  giftes på et tidspunkt" smiler jeg.

"Det skal vi nemelig, snart kan vi ikke rykke det mere" griner Mia.