Kapitel 47

205 8 2
                                    

Endelig kom dagen hvor vi skulle til den scanning hvor vi finder ud af om alt er okay, og hvilket køn det er. 

Jeg glæder mig til at fortælle mine forældre og resten af vores venner omkring det.

Jeg bliver ved med at vågne op om natten fordi jeg er så spændt. Jeg ved godt det er dumt men sådan var jeg også sidst. Heldigvis gør Harry det sammen, han var jo ikke med da vi fandt ud af Viola var en pige og hun var helt okay. Vi bliver ved med at sove en time eller to så vågner vi i 10-15 minutter og så sover vi igen. Det er helt vildt skørt men vi kan bare ikke sove.

Min mave er også begyndt at vise en lille smule, så det er godt vi fortæller folk om det nu.

Jeg skal også kontakte min chef og fortælle hende om det, sidste gang var hun meget hjælpsom og sådan noget så det håber jeg også hun er den her gang.

"Vi bliver altså nødt til at sove ellers dør vi imorgen" smiler Harry og jeg putter mig helt ind til ham. 

Vi vågner op til min alarm. Klokken er 8.

"Vi fik da sovet" griner Harry.

"Jeg går ind og henter Viola" smiler Harry og rejser sig op fra sengen. 

Han kommer ind med Viola som nok har været vågen i et par timer. 

"Godmargen skat" smiler jeg da Harry giver hende til mig og går over til sin side af sengen.

"Baby" smiler hun og kigger på min mave.

"Ja, det er rigtig" smiler jeg og aer min mave.

"Mig vil!" siger Viola.

"Vil du?" smiler jeg og sætter mig tættere på hende.

Jeg tager hendes hånd og sætter den op på min mave, og hun aer den stille og roligt.

Vi sidder i vores seng i et stykke tid før vi går ned for at lave mad.

Vi for spist, gået i bad og alt det der og nu er vi klar til at tage til lægen.

"Nej, hvor er jeg spændt" smiler jeg da vi sidder inde i bilen.

"Også mig" griner Harry.

"Hvad med dig Vio? Glæder du dig?" smiler Harry og kigger på hende.

"Ja" jubler hun.

"Det var godt" griner Harry.

Vi ankommer til hopitalet, det er begyndt at sne heftigt, mens vi sad i bilen. Men Viola vil stadig gå ind, så det ender næsten med at vi er snemænd da vi kommer ind.

Da vi kommer ind for vi taget vores overtøj af og finder en plads i venteværelset.

Det tog ikke langtid før vi blev kaldt ind.

"Hej med jer igen, så er det den store dag" smiler Louise.

"Glæder i jer?" smiler hun.

"Mega meget" smiler vi begge.

"Viola vil du sidde hos mig?" spørger Louise.

"Jah!" jubler hun og løber næsten over til Louise.

Harry og jeg kigger på hinanden og vi begge har det største smil.

"Nå lad os se på det" smiler Louise, og Harry tager min hånd.

Der er helt stille i lokalet, jeg tør ikke engang at kigge.

"Det hele ser fantastisk ud" smiler hun.

Harry og jeg kigger på hinanden og vi begge smiler og griner. Harry kysser min pande.

"Vil i vide kønnet?" spørger hun.

Efter alt // H.STempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang