Kapitel 1

664 14 7
                                    

Jeg skynder mig at løbe tilbage til mit hjem. Jeg skal afsted. Jeg skal have fat i hende. Hun kan ikke forlade mig på denne måde. Der ikke sådan det skulle være.

Jeg løber ind i huset.

"Mor? Er du klar!? Vi skal afsted!" råber jeg.

"Harry" tøver hun.

"Nej nej nej nej nej nej nej nej!" starter jeg.

"Det kan du ikke gøre mod mig! Hun betyder alt for mig!" råber jeg og min stemme knækker over og jeg bryder sammen. Det var bare et spørgsmål om tid.

Min mor krammer mig.

"Det her er hvad der er bedst for hende." siger hun stille.

Jeg kan stadig ikke forstå det. Hvorfor skulle hun tage afsted uden mig?

Efter noget tid har min mor og jeg sat os ind på sofaen.

Hun har aldrig elsket mig, hun har aldrig elsket mig, hun har aldrig elsket mig, hun har aldrig elsket mig. De tanker køre rundt i min hjerne, ikke andet bare de 5 ord.

Min mor snakker om alt mulig lort, jeg kan høre hun snakker men ordene kommer bare ikke ind.

Mit liv er forbi.

Jeg gider ikke mere.

Jeg rejser mig op.

"Harry? Hvad skal du?" spørger min mor forvirret.

"Jeg tager hjem til far" siger jeg og lukker døren.

Jeg har aldrig rigtig fortalt så mange om min far, men han var kendt for at drikke rigtig meget i hans unge dage. Indtil han mødte min mor. Og efter de blev skilt drak han også virkelig meget, men en dag da han mødte Susan stoppede han. De har været sammen i noget tid, men de bor ikke sammen eller noget.

Der er ikke rigtig nogle som ved det udover mig. Gemma har kun boet hos min mor og min mor har ikke rigtig snakket med min far siden de blev skilt.

Jeg kan bare ikke klare at være i nærheden af min mor eller Gemma lige nu, det hele minder mig om Mia.

Jeg ankommer til min fars hus. Der holder en fremmede bil ved lågen hvilke nok betyder at Susan er der.

Jeg ringer på døren og og kort efter åbner døren.

"Harry?" spørger min far forvirret.

"Kom ind" siger han og flytter sig fra døren.

"Skulle du ikke til USA?" spørger han stille.

Jeg ryster bare på hoved, hvis jeg siger noget knækker jeg sammen.

"Vi kan snakke videre om morgenen, jeg går i seng" smiler han og klapper mig på skulderen.

Jeg står stadig i hans gang fem minutter efter.

Jeg har ikke lyst til at gå i seng, hvem ved hvad jeg drømmer om nu?

Jeg går ud i køkkenet og ser en flaske vodka, jeg åbner flasken og begynder at drikke.

MIA P.O.V

5 dage, der er gået 5 dage siden jeg forlod England, 5 dage siden jeg forlod Harry. Plejer man ikke at have det fint 5 dage efter? Da jeg slog op med Emil var jeg okay 2 dage efter og vi havde været kærester i længere tid. Hvorfor kan jeg ikke bare glemme ham?

Fordi jeg elsker ham

Jeg bliver nød til at glemme ham. I dag skal jeg flytte ind i min lejlighed og møde min "roomate" jeg kan ikke blive ved med at have Harry i mine tanker nu. Han er væk og nu begynder mit liv.

Efter alt // H.SKde žijí příběhy. Začni objevovat