Efter alt // H.S

Kapitel 67

Harry:

"Harry, du ved allerede du er min eneste ene, det har jeg fortalt dig siden 9 klasse. Du har altid været det og du vil altid være det. Jeg ved ikke engang hvordan jeg kan takke nok for jeg har fået dig i mit liv, du har virkelig gjort mit liv en hel del bedere, du har redet mig 1000 gange og jeg har aldrig været så glad som efter jeg har været sammen med dig. De år hvor vi ikke var sammen var de værste år i hele mit liv. Jeg havde ikke lyst til at stå op om morgen, jeg orkede ikke noget, der var mange dage hvor jeg ikke smilede. Men nu vågner jeg op med det største smil for jeg ved manden i mit liv er lige ved siden af mig, jeg er glad hver dag for jeg har dig i mit liv. Du har været som en sten gennem hårde tider selv da du mistede din far, hvor jeg ville være stenen, men kunne tage dig af pigerne og mig, selvom du selv var helt ude af den. Du var virkelig en perfekte mand da jeg skulle føde pigerne, selvom jeg nok var ved at brække din hånd igen, men du sagde ikke noget du klare det så godt. Også her for et par måneder siden hvor Olivia vækket os midt om natten med et astma anfald, kunne du bevare roen og fortalte mig alt nok skulle gå. Da vi ventede tog du min hånd og fortalte mig alt nok skulle gå. Da fik fandt ud af hun havde astma sagde du til mig at alt nok skulle gå. Hvergang du siger de ord ved jeg alt nok skal gå." Smiler Mia og jeg kan mærke en tåre løbe ned af min kind, men jeg har stadig det største smil.

"Da jeg fandt ud af du skulle giftes med Caroline gik mit hjerte i 1000 stykker for der var altid et stykke i mig som håbede at jeg kunne komme hjem og sige til dig jeg er hjemme og vi kunne få det liv vi begge havde drømt om, men da jeg fandt ud af det ikke kom til at ske havde jeg opgivet alt som i alt og jeg havde næsten besluttet at jeg bare skulle blive en ensom katte dame, og for jer som kender mig rigtig godt så ved i alle at jeg hader katte, men det var så langt ude jeg var" griner Mia og vi begynder alle at grine. Mia har helt våde øjne og det samme har jeg, hun har ikke engang kigget ned i sin tale på et tidspunkt, vi har bare haft øjenkontakt hele tiden.

"Men så den dag jeg kom ind i kirken og kun så dig og du fortalte mig alt det der var sket og det du havde lavet har jeg aldrig været så glad. Det var som om jeg blev født på ny. Det hele kom bag på mig, men nu hvor jeg tænker over det kunne jeg have sagt mig selv det for du elsker at gøre sådan nogen helt utrolige ting, og det gør dig til den person du er, til den person jeg elsker. Jeg elsker dig mere og mere for hvert sekund der går og jeg vil aldrig nogensinde stoppe. Jeg elsker dig så meget. Så nu hvis jeg gerne have alle rejser sig op for min mand og råber tre gange hurra for ham og den perfekte mand som han er" smiler Mia, og alle rejser sig op og begynder at råbe, og derefter klappe af Mias tale. Jeg skynder mig at klapper og løbe op til hende, det første jeg gør er at tage min arme om hende og kysse hende. 

"Jeg elsker dig så højt" smiler jeg og tørre hende kinder.

"Jeg elsker dig" smiler Mia og kysser mig igen.

Tiden går og går, alle hygger sig og snakker. Jeg beslutter mig for at jeg snart vil holde min tale. Jeg hiver fat i Louis og vi går op til mit kontor.

Jeg læser den op for Louis 2 gange, og det er som om jeg for mit angstanfald igen hvor jeg holder ikke til at have mit slips på så det ryger op og ned et par gange. Jeg er pisse bange og jeg ved ikke om jeg kan gøre det.

"Rolig nu Harry, du ved hvad du skal sige, det hele skal nok gå" smiler Louis og klapper min skulder.

"Jeg dør" siger jeg stille.

"Nej, det hele skal nok gå" smiler han stille.

"Kom, lad os gå ned så du kan komme igang" smiler han og vi går ned.

Jeg sveder som en sindsyg og føler jeg kunne falde om hvert sekund.

Lige da vi kommer ned ser jeg Mia kigger på mig og hun smiler som en sindsyg og det er som om alt min angst stopper.