Efter alt // H.S

Kapitel 10

"Okay andet, har du nogensinde hørt hvad vores aftale var? Altså den jeg havde med Emil?" Efter jeg har spurgt fortryder jeg at spurgte.

"Øhm nej" siger han stille.

"Jeg vil gerne høre det" tilføjer han.

"Okay, først skal du huske at efter vi kom op og skændes var jeg meget sur plus det hele var storset Emil idé" starter jeg.

"Bare sig det" smiler han.

"Han kom og satte sig ved siden af mig, og spurgte ind til hvad der var sket mellem os 2, så begyndte at snakke og det eneste jeg kunne tænke på var dig og jeg ikke kunne forstå at jeg måske ville miste dig. Så jeg sad bare og kiggede på gulvet og sagde ja hele tiden for at lade som om jeg lyttede, så pludselig siger han, så vi har en aftale?, og det fik min opmærksomhed, jeg var sådan, aftale? hvad mener du?, så sagde, han at vi, altså mig og ham, vi skulle gå hele vejen på turen, jeg sagde hurtig nej, og så ko du så jeg kunne ikke nå at sige mere resten kender du selv." slutter jeg, jeg er virkelig bange for hvad han siger.

I starten siger han ikke noget, oh no.

"Så det hele var vel bare en misforståelse?" spørger han.

"Ja, det var det vel" siger jeg stille.

"Undskyld" siger han pludseligt.

"Undskyld? hvorfor siger du undskyld?" spørger jeg forvirret

"Det skulle da være mig som skulle sige undskyld" tilføjer jeg.

"Nej, tænk på at vi slog op fordi jeg var naiv og troede det var noget slemt og det var bare en misforståelse" siger han.

"hey hey ikke giv dig selv skylden for mine fejl" siger jeg stille og tager hans hånd.

"Men det hele var jo min skyld" siger han og aer min hånd.

"Nej, det var min" siger jeg stille.

"Undskyld" siger vi begge i kor og begynder at grine.

"Har vi mere vi skal have på bordet?" spørger jeg og griner lidt.

"Jeg har faktisk en tilståelse" griner han.

"Kom med den" griner jeg.

"Okay du ved godt at jeg stod i vinduet der i lufthavnen ikke?" starter han.

"Jo" siger jeg stille.

"Blev der er flere timer, bare fordi jeg havde en lille idé om at du måske ville komme tilbage" siger han stille.

"Ej jeg vidste ikke du havde det på den måde" siger jeg stille.

"Havde du ikke Caroline?" spørger jeg og det er som om at der går et sæt igennem ham.

"Øhm jo jo, men lige der var du den eneste jeg ville have selvom at du sagde du var glad. Men jeg blev hentet af Louis og overtalte mig til at se Caroline og ja det hele kom tilbage så ja nu er vi her" siger han hurtig.

"Faktisk så sad jeg hele flyet og håbede at du pludselig ville komme ind og komme med til USA" siger jeg.

"Så vi sad begge og håbede på at vi ville være sammen?" spørger Harry med et grin.

"Lyder sådan" griner jeg og parkere bilen ved hotellet.

"Det var da meget flot af os" griner han og jeg griner med ham når vi går ud af bilen,

Kendall står op af hendes bil og kigger op fra sin mobil da hun høre os grine.

"Jeg går op og henter mine ting" siger Harry og løber ind på hotellet.