Efter alt // H.S

Kapitel 26

Månederne gik og nu er jeg allerede i syvende måned, hvilke betyder at jeg ska være mor om to måneder, jeg føler mig slet ikke klar til det her. Jeg sidder inde på min datters værelse, vi har stadig ikke købt noget til hendes værelse. Jeg føler mig slet ikke klar til at være mor, jeg har ansvaret for et barn indtil hun bliver 18! Nej nej nej nej, jeg holder slet ikke til noget af det.

"Mia? Mia hvor er du?" råber Harry, jeg kan høre han kommer mod døren herind.

"Mia? hvad laver du?" spørger han overrasket og sætter sig ned ved siden af mig.

"Jeg... jeg.... jeg" tøver jeg, og næsten ved at græde.

"Du hvad? Mia, skat, hvad er der galt" spørger han og aer min ryg.

"Jeg er slet ikke klar til at være mor, Harry, jeg kan slet ikke. Jeg bliver en dårlig mor, jeg kan ikke tage mig af et barn indtil hun er 18" græder jeg ind i han skulder.

"Rolig...rolig nu" siger han stille og aer mig.

"Det hele skal nok gå, det ved jeg." siger han.

"Mia, kommer til at være en fantastisk mor! Alle de gange hvor jeg har været syg, så har du passet mig, og jeg ved 100% at du kommer til at være en god mor. Når du får hende i armene for første gang, så er du en mor og du kommer til at være verdens bedste" smiler han.

Jeg griner lidt, "Jeg hader når du kommer med sådan nogen svar, jeg kan aldrig svare på dem?" griner jeg og kigger på ham.

"Jeg er god, det er jo det jeg siger" griner han.

"Så har hun ihvertfald en god far, så er mor ikke så vigtig" siger jeg stille.

"Stop! Det er vores job, begge to. Hun kommer til at elske os lige højt, og vi kommer til at elske hende så højt! Der kommer til at være så meget kærlighed i den her familie så det er klamt" smiler han og vi begge griner.

"Hvordan ved du altid lige hvad man skal sige?" smiler jeg.

"Jeg er bare god det er jo det jeg siger" griner han, vores baby, sparker lige da Harry sagde det. 

"Jeg tror ikke vores datter er enig" griner jeg og holder på min mave hvor hun sparker.

"Sparker hun?" spørger Harry og kan ikke stoppe med at smile.

"Ja her" smiler jeg og tager hans hånd og ligger den på min mave.

Vi sidder sådan i lidt tid og vi kan ikke stoppe med at smile.

"Det er sindsygt" smiler Harry.

"Hun sparker hårdt" griner jeg.

"Hun er jo bare sej ligesom sin far" griner han.

"Hvad tid skulle Kendall og Louis komme?" spørger jeg stille.

"De kommer om cirka 10 minutter" smiler Harry.

"Vi er helt enige om at vi vælger dem ikke?" spørger jeg usikkert.

"Jo, de er de bedste man kunne vælge" smiler Harry.

"Det har du nok ret i" smiler jeg.

Vi sidder lidt tid inde på det tomme børne værelse. Og bare krammer hinanden. Pludselig banker det på døren, Harry rejser sig op og hjælper mig op.

"Glæder du dig til at din mave er væk?" spørger Harry mens vi går ned ad trappen.

"På en måde, og på en måde elsker jeg at være gravid. Det er jo ikke fordi at det har været en hård graviditet" smiler jeg og aer min mave.