Efter alt // H.S

Kapitel 16

Jeg vågner op i Harrys arme, i Harrys soveværelse, i Harrys lejlighed, det hele er bare perfekt. Harrys lejlighed er virkelig stor og ligger midt i London, den er helt perfekt.

Vi tog ud og spiste mad alle os 8 unge, efter maden tog vi ud på en bar og dansede hele natten. Klokken er nu 12 næste dag og jeg har ikke planer om at flytte mig.

Harry vågner stille op.

"Godmorgen min smukke forlovede" smiler han og kysser min kind.

"Tænk vi virkelig blev forlovet i går" smiler jeg.

"Sindsygt ikke, efter alle de år, så skete det hele i går" smiler han og rejser sig op fra sengen.

"Hv...hvor skal du hen?" spørger jeg forvirret.

"Jeg ville lave morgenmad til min smukke forlovede og derefter ville jeg gå i bad med min smukke forlovede og til sidst ville jeg ud og kigge på huse med min smukke forlovede" smiler han og kysser mig.

"Skal du sige smukke forlovede hele tiden?" griner jeg.

"Ja" smiler han og går ud i køkkenet.

Jeg ligger lidt med min mobil, ind til jeg kan dufte pandekager, jeg rejser mig op og går ud i mod køkkenet.

"Ej hvor dufter det godt!" siger jeg og kommer gående ud i køkkenet.

"Nej nej nej, gå ind igen" griner han og sætter sine hænder op foran mine øjne.

"Sorry sorry" griner jeg og går tilbage til sengen.

Jeg tænder for fjernsynet, den sår op på KUWTK, det første afsnit jeg var med i, det afsnit hvor jeg møder Kendall for første gang jeg kan huske det så tydeligt.

Da den scene hvor vi pakker ud kommer på, kommer Harry ind.

"Kæft en fame forlovede jeg har" joker han.

"Ja da" griner jeg.

Harry har lavet virkelig god mad, jeg elsker hans mad.

"Når, hvor syntes du vi skal kigge på huse?" spørger Harry mens han tager sin computer op.

"Det ved jeg ikke, men jeg vil faktisk gerne bo langt væk fra byen, jeg er ved at blive træt er storbyer" indrømmer jeg.

"Det lyder faktisk som en god idé, men hvor tænker du bare som i der hvor vores forældre bor eller langt væk?" smiler han.

"Langt væk" smiler jeg.

"Lyder perfekt" smiler han og kysser mig.

Det hele er uvirkeligt lige nu.

"Hvad tænker du på?" smiler Harry til mig,

"Bare at alt er er uvirkeligt og det hele er så perfekt" smiler jeg for mig selv.

"Det er dejligt ikke" smiler han og tager en slurk af sin kaffe.

"Her er et par stykker" smiler Harry og vender sin computer mod mig.

"Et par stykker? Harry der er 20" griner jeg.

"Jaja, det skal nok gå" griner han.

"Vi er unge vi har god tid" griner han.

"Lad os komme afsted" smiler jeg,

"Vent hvor er det?" spørger jeg.

Harry kigger mod sin computer.

"Øhm, Holmes Chapel" smiler han og kigger op fra computeren.

"Ligger det langt væk?" spørger jeg stille, mens jeg rejser mig op fra sengen