Kapitel 49

211 8 4
                                        

Tiden gik virkelig hurtig og endelig var det d. 1 maj hvilke betyder at jeg snart skal føde.

Børneværelset er helt klart selvom hun nok ikke kommer til at sove der de første par måneder. Vores jul var bare mig, Harry og Viola og vores nytår var bare os tre sammen med Kendall og Louis det var meget hyggeligt. Vi holdte Harry og Violas fødselsdag samme dag, vi havde bare vores familier, Louis og Kendall ovre for at spise. Det var meget hyggeligt.

Harry og jeg har også fundet på et navn til hende så det hele er helt klar nu mangler vi bare fødselen. Det har været en god graviditet igen. Men jeg tror ikke jeg skal have flere børn efter det her.  Jeg ved ikke hvordan Harry vil tage det men jeg håber han forstår.

"Hun sparker igen" smiler jeg til Viola.

"Jeg vil mærke" smiler hun.

Jeg tager hendes hånd og placere den hvor der er spark.

"Jeg glæder mig til at møde hende" smiler Viola.

"Det gør jeg også" smiler jeg og kysser Viola.

"Jeg vil først" siger hun og kigger på mig.

"Skat, det har vi snakket om, mormor og morfar kommer ud på hospitalet så hurtig som muligt. Så kommer far ud og henter dig så du ser hende lige efter far og jeg har set hende" smiler jeg.

Viola og jeg griner lidt indtil Harry kommer ind på værelset.

"Mormor og morfar er her nu" smiler han.

"Yaaaay!" jubler Viola.

"Farvel Mor" smiler hun og krammer mig.

"Farvel min skat" smiler jeg og kysser hende.

"Husk at sige til mine forældre at de skal komme så Viola er den første der kan se hende" smiler jeg til Harry.

"Selvfølgelig" smiler han til mig.

Jeg sidder bare og kigger på min mobil indtil Harry kommer tilbage.

"Så er de taget afsted" smiler Harry og kommer op i soveværelset .

"Jeg kommer til at savne hende" Siger jeg stille.

"Det gør jeg sgu også" smiler han og ligger ved siden af mig.

"Fortalte du det med Viola?" spørger jeg stille.

"Ja, de køre hjemme fra når du er oppe på 7 centimeter" smiler han.

Viola skal sove hos mine forældre indtil jeg har født.

"Så kommer hun snart?" spørger Harry og aer min mave.

"Jeg håber" smiler jeg stille.

"Skal vi se en film?" spøger Harry.

"Ja lad os" smiler jeg.

"Lad os gøre det nedeunder" smiler jeg.

"Skal du have hjælp til at komme op?" smiler Harry.

"Det kunne da tænkes" smiler jeg.

Vi kommer ned og ser filmen. Vi sætter en anden på men der ender med at vi begge falder i søvn.

Jeg vågner op midt om natten, jeg sætter mig op og jeg føler noget jeg kun har følt engang før. Jeg kigger ned og jeg havde ret; vandet er gået.

"HARRY!" Råber jeg og rejser mig op. 

Jeg vidste ikke engang jeg kunne komme op.

"HARRY DIN KAGE VÅGN OP!" Råber jeg

Efter alt // H.SDonde viven las historias. Descúbrelo ahora