Efter alt // H.S

Kapitel 31

Det tog 10 minutter. 10 minutter fra vi blev kørt ud af vores værelse til vi kom tilbage igen. De bedste 10 minutter i mit liv. Mia klarede det så godt. Jeg blev kaldt mange øgenavne derinde, og måske lidt ved at brække min hånd igen, men det hele var det værd, jeg så min datter blive født. Jeg ville brække min hånd 1000 gang hvis jeg kunne opleve det igen. Og heldigvis besvimede jeg ikke. Jeg er meget glad for at Mia tvang mig til at sove, ellers ville jeg nok besvime derinde.

Det var den mest syrealistiske oplevelse, fra da vi kom der ind til vi var ude igen. 

Hun blev født, mandag d. 23. januar. 2017. klokken 11.13.

Tænk vores datter kom til verden vores smukke, sunde datter. Hun er så smuk, så fantastisk, jeg kan slet ikke stoppe med at tænke på hende. Jeg elsker hende så højt! Efter vi skulle ind på fødeafdelingen ringede Kendall til vores familier og resten af vores venner som er på vej her ud lige nu.

Mia sidder med vores datter og jeg ligger ved siden af dem.

"Er hun ikke smuk?" spørger Mia, grædende.

"Hun er den smukkeste pige i verden" siger hun igen.

"Jeg ville sige den plads deler hun med sin mor" smiler jeg og kysser hendes hånd.

Kendall og Louis har ikke mødt hende endnu. De gik ned for at ringe da vi skulle ind og de er stadig ikke kommet tilbage.

"Jeg er så stolt af dig" smiler jeg.

"Tak" smiler hun og kigger på mig. Jeg kysser hende. Jeg kan umuligt beskrive hvor glad jeg er lige nu.  

Døren åbnes stille.

"Hej" hvisker Kendall og kommer langsomt ind med Louis bag sig. De kommer over og står.

"Vil du holde hende?" spørger Mia, Kendall.

"Meget gerne" smiler hun og Mia giver hende babyen.

"Okay venner, nu er hun født. Vi skal have et navn" smiler Louis.

"Okay er i klar?" spørger Mia med et smil, hun kigger på mig og jeg kan ikke stoppe med at smile.

Lige før hun skal til at sige de, åbner døren til vores værelse.

"Undskyld, jeg forstyrre, men Mr. Styles, kan jeg låne dem et øjeblik? De skal bare skrive under på noget" spørger en læge.

"Ja, selvfølgelig" smiler jeg og går med ham ud.

Han føre mig hen til disken og finder en masse papir frem. 

"De skal bare skrive under på dem her, det er faderaftesten" forklare han.

Jeg gør som han siger og får skrevet under.

"Tusind tak" smiler han og jeg går tilbage til Mia.

Da jeg kommer ind på værelset, står Louis med min datter. Datter. Min datter. Min. Datter. Det er helt mærkeligt at tænke på. Jeg har en datter, Mia og jeg har en datter. Vi har et barn. Det er stadig ikke gået op for mig endnu.

"Har du fortalt navnet?" spørger jeg, Mia.

"Nej, jeg ville vente på dig" smiler hun.

"Okay, venner fortæl nu!" siger Kendall spændt.

"Okay, hendes navn er Viola Kendall Styles" smiler Mia.

"AWWWW!" siger de begge. 

"Hvem tror i skrev det?" spørger Kendall med et smil.

"Hmmm, jeg tror lidt at det var dig" smiler Mia.

"Vent, var det dig?" spørger Louis og jeg i kor, overrasket.