Efter alt // H.S

Kapitel 54

Vi har virkelig kørt i denne bil mange gange de sidste par dage, og vi har været alt for meget på hospitalet alt for meget i den her periode. Det er næsten en måned siden han fik hjertestop. Han døde ikke af hjertestoppet, heldigvis, men han er ikke på toppen. Hvem ville også være det efter et hjertestop? Tænk Mia!

Harry har været rigtig stærk, specielt efter han skulle ringe rundt og fortælle folk hvad der var sket. Han græd kun da Susanne fortalte ham det ellers har han ikke grædt. Jeg ved ikke hvordan han gør det. Selv Anne som ikke er gift med ham mere og har hadet ham i 14 år græd næsten sine lunger ud og det samme gjorde Gemma. Men ikke Harry. Jeg ved ikke om han er bange for at græde eller hvad det er. Han har også sovet rigtig dårligt og dårlig nok spist. Jeg ved, hvis det forsætter sådan her så ender det ikke godt.

"Jeg tror det her er en af de sidste gange i kommer til at se ham" siger lægen til Harry da vi ankommer til hospitalet, men stadig, han græd ikke.

"Okay, lad os gå ind til bedstefar" siger Harry stille.

I det mindste er de alle sammen kommet på god fod igen.

Vi går alle ind, Gemma, Paul, Christopher, Camila, Harry, Viola, Olivia og jeg.

Da vi kommer ind har Des det meget værre end han plejer, men han kan stadig finde et smil frem. 

"Kan vi ikke få nogle billeder med dig og børnene?" spørger Gemma og hun kan dårlig nok sige andet før hun græder.

"Jo, lad og tage en masse billeder" smiler Des.

Vi ender med at tage et med hvert barnebarn, alle børnebørn, børnebørn og Harry og Gemma, kun Harry og Gemma, et med hver familie og et hvor vi alle er med.

Vi får snakket rigtig meget og grint endnu mere!

"Vi bliver nødt til at sende jer hjem nu" siger en sygeplejerske stille. Klokken er omkring 18 så vi har været i 8 timer. Wow det føltes ikke engang så lang tid.

"Okay unger, kan i sige rigtig godt farvel til bedstefar?" siger Harry stille.

Alle børnene for sagt farvel til Des Viola er helt græde færdig da hun har sagt farvel til ham. Jeg går ud med hende til mine forældre.

"MOAR!" Skriger hun næsten.

"Shhhh, det hele skal nok blive okay" siger jeg stille.

"Se der er farmor, mormor og morfar" siger jeg stille.

"Jeg vil ind til farfar igen!" græder hun.

"Det kan du ikke skat" siger jeg stille og giver hende til mine forældre.

"Hvorfor?" spørger hun grædende.

"Jeg forklare det om lidt men jeg skal hente Olivia" siger jeg stille.

"MOAR!" skriger hun og græder da jeg går, mit hjerte går i 1000 stykker da hun skriger og jeg bare kan høre hende græde.

Jeg kommer ind på værelset igen og der er ikke et øje tørt. Eller Harrys er, men ellers græder ALLE.

Jeg tager Oliva fra Harry og lige da jeg skulle til at gå kalder Des på mig.

"Mia, kom her" siger han stille og jeg går over til ham. Gemma tager Olivia med sig ud.

"Mia, jeg er så glad for at du kunne være der for Harry da jeg var en lorte far. Du har virkelig gjort ham til et fantastik menneske og jeg kan ikke takke dig nok for at du valgte ham. Jeg ved i elsker hinaden og i har de smukkeste døtre i hele verden!" Smiler han og hiver mig ind i et kram.

Han kalder også Harry hen til os.

"Lov mig at i holder et rigtig bryllup en dag, det som i begge ønskede. Gør jeres forældre glade" siger han med et smil.