Efter alt // H.S

Kapitel 15

"Mia Sophia Scott vil du gifte dig med mig?"

Sker det her virkelig? Er det sandt? Er det en prank? Hvad sker der? NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ

"Harry..." tøver jeg. Det må være en drøm det her.

"Det er fint hvis du ikke vil" siger han stille og trækker sine arme tilbage.

"Det betyder ikke så meget alligevel." siger han stille.

"Nej nej nej, Harry hør på mig, jeg vil mere end noget andet gifte mig med dig! Harry, Du betyder så meget for mig, jeg vil altid elske dig og de sidste par år har været lort! Jeg har ikke tænkt på andet end dig! Jeg har tænkt på alle de fantastiske minder vi har haft! Du er den person som har fået mig til at græde flest gange, om det så var fordi vi kom op og skændes eller om det var fordi vi fortalte hinanden vores dybeste hemmeligheder. Jeg har aldrig grædt over en før jeg blev kærester med dig! Du er den person jeg elsker, jeg vil altid elske dig om vi er sammen eller ej. Jeg ved at det er dig og mig intet andet. Jeg ville ikke være i stand til at kunne være sammen med andre end dig." smiler jeg

"Så er det et ja?" Smiler han.

"JA! Selvfølgelig" smiler jeg og rejser mig op og kysser ham.

Hans kys. Det er bare det mest perfekte der findes. Han er så fantastisk!

Han trækker sig fra kysset og giver mig ringen på, vi begge griner og græder. Tænk efter alt det her så er jeg hans igen.

"Jeg elsker dig så højt" griner jeg og kan virkelig ikke stoppe med at smile eller græde.

"Jeg elsker dig mere" smiler han og kysser mig igen.

"Jeg har savnet dig så meget" siger jeg og krammer ham.

Han kysser mit hår og vi står bare sådan i noget tid indtil døren går op. Vores familier kommer løbende ind, Kendall, Caroline, Mikkel, Mark, Louis, Emil kommer også løbende.

Kendall løber forrest og løber så hurtig hun kan op til os, jeg træder lidt væk fra Harry og åbner mine arme.

"TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE!" Råber Kendall og krammer mig.

"TAK TAK TAK! TUSIND TAK FOR ALT DU HAR GJORT, I ALLE HAR GJORT, HVIS I VIDSTE HVOR MEGET DET BETØD FOR MIG" Råber jeg til dem alle sammen og går tilbage i Harrys arme. Harrys arme Harrys arme Harrys arme, det hele er perfekt lige nu!

De kommer alle over og krammer os en efter en, bare ikke Caroline, hun står lidt i baggrunden. Jeg går væk fra Harry og går over mod hende, jeg ved ikke hvad jeg skal sige til hende, jeg har sådan lidt hadet hende fordi jeg troede hun var kærester med Harry.

"Hej" smiler jeg og krammer hende.

"Hej" smiler hun.

"Og tillykke" smiler hun og trak sig fra krammet.

"Tusind tak" smiler jeg, det er en smule akavet.

"Må jeg se ringen?" spørger hun.

"Ja da" smiler jeg og tager min hånd frem, jeg har ikke rigtig kigget på ringen, men nu hvor jeg gør, kæft den er smuk! (Billede øverst).

"Ej hvor er den smuk!" siger Kendall pludselig, hvornår kom hun?, jeg kan mærke Harry stiller sig ved siden af mig.

"Hvem hjalp dig med den?" spørger Caroline.

"Louis var med mig, men jeg valgte den selv han var ikke rigtig til så meget hjælp" griner Harry og alle griner med ham.

"Tænk at i skal giftes" siger Emil pludseligt.

Harry står med armene om mig, " Det er vildt ikke?" spørger man med et lille grin og kysser mig.

"Det er helt sindsygt" smiler jeg og kysser ham igen.

"Skal vi ikke komme ud af denne kirke?" spørger Harry pludseligt.

"Lyder som en plan" siger vi alle.

"Men øhm kunne vi lige komme hjem og skrifte?" spørger jeg med et grin, alle har sommer tøj på undtagen, Harry, Kendall og jeg, vi har alle lande kjoler og jakkesæt på.

"Det lyder som en god plan" griner Harry.

"Bare i ikke tager det samme tøj på igen, som i LA, så kan vi godt" griner Mark.

Caroline, Harry, Mark og jeg griner alle af det han sagde mens de andre ikke forstår hvad vi griner af. Vi forsætter ud af kirken hvor der holder 5 biler.

Jeg går over mod Harrys bil med ham, mens Caroline sætter sig ind i hendes bil, Mark sætter sig ind i hans, Emil sætter sig in i hans, Louis sætter sig ind i Carolines bil, Mikkel og Kendall sætter sig ind i Mikkels.

Jeg ved virkelig ikke noget om Kendall og Mikkels forhold, jeg troede de havde slået op, men jeg er en smule forvirret lige nu og ved ikke helt hvad der sker i folks liv.

Jeg sætter mig ind i Harrys bil.

"Jeg har et spørgsmål, eller faktisk et par" indrømmer jeg.

"Fyr løs" smiler han og starter sin bil.

"Okay det første er: Hvorfor lavede du alt det her? Hvorfor sagde du ikke bare sandheden, så kunne vi jo have været sammen meget før?"

"Fordi du sagde at du var glad, så ja, det gav ikke mening i min hjerne at jeg bare skulle spørge om du ville være min kæreste igen, og så gøre så du ikke var glad" siger han stille.

"Du ved godt at jeg ikke var glad ikke?" spørger jeg stille,

"Ikke først, men jeg fik en idé om at du nok ikke var" smiler han og jeg smiler tilbage.

"Okay, mit andet spørgsmål er, hvordan skal vi bo?"

"Jeg er ligeglad om det er i USA eller England, bare jeg er sammen med dig" smiler han.

Jeg er faktisk på kanten til at gærde.

"Jeg vil gerne tilbage til England" smiler jeg.

"Er du sikker? For vi kan sagtens bo i USA" smiler han.

"Nej, vores hjem er England" smiler jeg.

"Det har det altid været og det vil det altid være" smiler jeg og har virkelig tåre i øjnene.

"Du skal ikke græde" smiler han og tager min hånd i hans

"Det er bare, alt det jeg ville have har jeg lige nu og her, og jeg kunne ikke være mere glad" smiler jeg.

"Så jeg er virkelig alt hvad du vil have?" smiler han.

"Nej Harry jeg snakkede om bilen" griner jeg og han griner med.

Jeg har savnet at grine med ham.

"Jeg elsker dig så højt" smiler han og kysser hurtig min hånd.

"Så skal vi vel ud og kigge på huse på et tidspunkt" smiler han.

"Lyder som en god plan" smiler jeg.

"Okay, sidste spørgsmål, undskyld hvis det er lidt privat" starter jeg.

"Hey hey hey, der er ikke noget som kommer til at være privat, vi skal giftes alle kort på bordet" smiler han.

"Øhm okay, der første gang jeg så dig efter jeg tog afsted og du var sammen med Caroline, der var i rigtig sammen ikke?" spørger jeg stille.

"Jo" siger en enkelt.

"Hvorfor?" spørger han stille.

"Bare for at høre, da du sagde du var glad, så mente du det?" spørger jeg stille.

"Øhm altså, jeg var gladere end da jeg var alene, men jeg var ikke glad på samme måde som da jeg var sammen med dig" smiler han.

"Jeg elsker dig" smiler jeg.

"Elsker også dig" smiler han og kysser min kind.

---------------------
JEG HAR VIRKELIG GLÆDET MIG TIL AT I SKULLE LÆSE DET HER KAPITEL!! AAAAAARGH MARRY ER TILBAGE YES YES YES!