Efter alt // H.S

Kapitel 30

Vi ankommer utrolig hurtigt til hospitalet, jeg ved ikke om det er fordi jeg bare køre utrolig hurtigt og det er som om at vores bil kunne lette fra jorden hvert sekund eller om det er fordi jeg bare er helt oppe og køre over Mia skal føde.

Jeg fået ringet til familie, og venner. Kendall og Louis er på vej her ud allerede og kommer til at være her indtil hun er født. Alle vores andre venner og vores familie kommer først når hun er født. Det er en hverdags aften, eller mere nat så folk skal på arbejde i morgen, så det er klart de ikke kan være her hele tiden.

Mia klare det rigtig godt.

"Hvis jeg dør i dag, så please fortæl hende at jeg elsker hende!" råber Mia i smerter.

Jeg siger ikke noget, jeg er lidt bange for at åbne munden når hun har så mange smerter sim hun har. Jeg ligger bare min hånd frem og så tager hun den og presser alt hvad hun kan.

KÆFT det gør ondt! Jeg var lige ved at sige av, men det er ikke mig der skal åbne 10 centimeter og presse en baby ud. Så jeg holder bare min mund.

"Det skal nok gå" smiler jeg stille.

"Jeg tror jeg skal dø, næste gang der kommer et ve" siger hun stille og kigger på mig.

"Nej, skat. Du er stærk! Du kan sagtens gøre det" smiler jeg og aer hendes pande.

"Har du ikke noget vi kan lave?" spørger hun stille.

"Jeg har min computer med, vi kunne se en film eller noget" smiler jeg.

"Ja, det kan vi godt" siger hun stille. Jeg rejser mig op og henter min computer.

"Hey Harry" siger hun stille.

"Ja" siger jeg stille og kigger forvirret på hende.

"Please lov mig, at du ikke besvimer når jeg skal til at presse." siger hun stille.

"Jeg kan prøve, men jeg kan ikke love noget" smiler jeg hun smiler tilbage, jeg tror det er første gang hun har smilet siden vi kom herhen.

"Også, jeg vil gerne undskylde på forhånd hvis jeg kalder dig øgenavne" smiler hun og tager min hånd.

"Det er helt fint, du kan kalde mig lige hvad du vil. Du er igang med at få vores datter til verden. Jeg skal slet ikke dømme eller noget" smiler jeg.

Vi sætter den lille havfrue på, mest fordi, den altid kan få Mia til at smile igen.

Hvergang der kommer et ve, tager Mia min hånd, presser så hårdt hun kan. Og hvergang jeg siger noget bliver jeg kaldt for idiot, kage, lort og mange flere øgenavne. Men de rammer mig ikke så hårdt, for kæft hun er sej lige nu. Jeg er så stolt af hende.

Pludselig åbner døren, og Kendall og Louis kommer ind, de har blomster og en bamse med.

"Er der nogen som skal have en baby?" smiler Kendall.

"Hej søde" smiler Kendall igen og kysser Mia på kinden. De tager begge deres overtøj af og hænger det.

"Hej" smiler Mia.

"Hvor langt er i?" spørger Louis.

"kun 2 centimeter" siger jeg stille.

"EFTER 4 TIMER?!" Spørger Kendall overrasket.

"Hold ud, smukke" smiler Kendall.

"Tak" smiler Mia.

Pludselig kommer Louise ind.

"Så kom der da fest herinne var?" griner hun.

"Jeg er Louise" præsentere hun siger for Kendall og stikker hånden frem.