Harry:
Jeg bliver vækket af en baby, der græder.
Selvom jeg elsker min søn utrolig højt, så ville jeg lidt ønske at Kendall vågnede nemmere end mig så hun kunne tage ham.
Jeg rejser mig fra sengen og går ind på hans værelse.
"Hej med dig" smiler jeg og tager ham op.
"Far" smiler han.
"Hej" smiler jeg og kysser hans pande.
Jeg går tilbage til Kendall, med Christopher og ser klokken er 10. Jeg har omkring 3 timer til at gøre mig klar. Det er ikke fordi jeg har lyst til at forlade Christopher, men jeg skal fortælle min familie om forlovelsen og så har jeg heller ikke været hjemme i snart 3 år. Så jeg bliver nødt til at tage tilbage.
Bare et par dage.
Jeg sætter Christopher ned på sengen og går ud i badet. Når jeg står i badet kan jeg godt begynde at tænke lidt over, hvad fanden jeg har gang i med hensyn til mit liv.
Jeg var i et 2 næsten 3 års forhold, med en fantastisk pige. Jeg var med i en af verdens største bands, jeg havde alt hvad jeg overhovedet kunne ønske mig.
3 år senere har jeg en søn på 3 med en pige jeg skal giftes med, men jeg tror ikke rigtig jeg elsker hende. Jeg har godt nok stadig mit job, selvom jeg ikke er i et band elsker jeg stadig at synge og det hele, men det er nok det eneste jeg faktisk har som jeg også havde for 3 år siden.
Jeg ødelagde det virkelig for mig selv, gjorde jeg ikke?
Jeg savner faktisk lidt mit gamle liv. Eller, jeg savner bare hende som gjorde det fantastisk. Hvis jeg havde hende ville det hele nok være anderledes og jeg ville nok smile meget mere end jeg gør nu.
Jeg er ikke engang overrasket, over jeg nok stadig har følelser for hende. Der var en effekt siden jeg så hende første gang og jeg ved de ikke forsvinder før jeg dør.
Da jeg stiger ud af badet kigger jeg ned på de tre kopper med tandbørster i som er ved vasken. Der er et navneskilt uden på dem alle sammen.
Harry.
Kendall.
Christopher.
Det er min familie nu.
Wow.
Det skal nok tage noget tid før det synker helt ind. Hvis det overhovedet kan det. Det føles nok bare ikke som jeg troede det ville.
Jeg tager min tandbørste og pakker den ned i min toilettaske, sammen med alle mine andre ting.
Lige da jeg træder ud på gangen træder jeg ned på et pive dyr.
Jeg bukker mig ned og tager det op. Det er skønheden og udyret.
Jeg griner lidt af det. Jeg kan aldrig tænke på andet end hende når nogen snakker om skønheden og udyret.
Det er også noget jeg skal leve med, men det er noget som gør mig helt glad og varm inden i.
Jeg lægger pivedyret ind på Christophers værelse og går ind på soveværelset igen. Kendall ligger stadig og sover.
Christopher leger rundt med et par bamser på min halvdel af sengen. Jeg tager mit tøj på og sætter mig bag efter på sengen sammen med Christopher.
Kendall vågner lige så stille op og sætter sig op i sengen og kigger på Christopher og jeg som leger.
"Det her var noget jeg drømte om siden jeg var helt lille" smiler hun og kysser min kind.
Det var da også noget jeg drømte om, men det føles ikke som jeg havde troet.
"Også mig" smiler jeg og kysser hende.
"Skal jeg gå ned og lave noget morgenmad, så kan du få pakket" smiler hun.
"Gør hellere det" smiler jeg.
"Kom så skat" smiler hun og tager Christopher op til sig og går ud fra værelset.
Mit smil forsvinder helt da de går ud.
Jeg elsker ikke det billede af min forlovede og min søn, er sammen.
Det her er bare ikke hvad jeg ville opnå med mit liv.
Jeg rejser mig fra sengen og begynder at pakke. Jeg pakker bare sorte bukser og t-shirts. Det er ikke fordi jeg lige orker noget fancy tøj.
Før jeg lægger tøjet ned i min taske åbner jeg en af de hemmelige lommer. Jeg åbner kun den her lomme, når jeg har brug for at smile og det har jeg nu.
Jeg tager billedet og ringen op. Den ring Mia rigtig skulle have og det billede jeg havde med mig rundt på tour lige siden vi fandt sammen.
Jeg kan ikke stoppe med at smile når jeg ser de to ting. Det var det som gjorde mig glad engang. Jeg har ingen idé om hvad der gør mig glad nu.
Jeg pakker tingene ned i lommen igen og pakker mit tøj.
Jeg bliver nødt til at smide billedet ud og gøre noget andet med ringen. Jeg burde ikke have det med mig og jeg burde ikke bruge det til at smile.
Kendall og Christopher er min familie og det er dem som jeg elsker.
Jeg tager min taske over skulderen og går ned til dem.
"Tager du afsted nu?" spørger Kendall, da jeg kommer ned i køkkenet med mine tasker.
"Ja" smiler jeg og tager Christopher ud af hendes arme.
"Farvel fars storedreng" smiler jeg og kysser ham.
"Kan du opfører dig ordentligt mens jeg er væk?" smiler jeg.
"Ja" jubler han og løber ind i stuen.
"Godt nok" griner jeg.
"Vil du ikke have morgenmad?" spørger hun.
"Nej, ellers tak" smiler jeg.
"Vi ses" smiler jeg og kysser Kendall farvel.
"Få planlagt det bryllup mens jeg er væk" smiler jeg.
"Det skal jeg nok prøve på" smiler hun.
"Vi ses" smiler jeg og går ud.
Hele fly turen sover jeg. Med en 2 årig dreng i huset er det ikke lige søvn man får mest af, man får samtidig heller ikke så meget søvn når Kendall har en familie på størelse med hele Europa og de kommer jo hele tiden for at besøge hende.
Så søvn er lige noget jeg har brug for.
Jeg har næsten helt glemt hvordan det er når man lander i Heathrow.
Det har sgu ikke rigtig forandret sig når jeg tænker over det.
Jeg kommer ud til velkomsthallen og er på vej over til taxaerne da jeg pludselig bliver stoppet.
"Må vi ikke få et billede med dig?" spørger en af pigerne.
"Jo da" smiler jeg.
"Er det første gang du er i England siden du slog op med Mia?" spørger den anden.
Wow, der gik hvad 10 minutter fra jeg landede til det navn blev nævnt.
"Ja" smiler jeg.
"Tillykke med din søn og det hele" smiler de da vi har taget billedet.
"Tak" smiler jeg og forsætter over mod taxaerne.
Da jeg kommer over til taxaerne støder min taske ind i en pæl og stopper mig. Da jeg for viklet den ud er jeg uopmærksom i 2 sekunder og går ind i en. Jeg griner lidt, sidst jeg gik ind i en person var da jeg gik ind i
"Mia?" spørger jeg forvirret.
YOU ARE READING
The one who got away #3
FanfictionAFSLUTTET Det værste der kunne ske, skete. De mistede hinanden og eksen kom med den største overraskelse man kunne tænke sig til. Spørgsmålet er bare, er eventyret helt slut, eller er vi kun noget til midten? Vil Mia og Harry nogensinde finde hinan...