"Harry, jeg holder virkelig meget af dig. Det gør jeg virkelig. Men hvis du ikke snart holder din kæft omkring Kendall og hvordan hun var da hun fødte så kan du vendte med alle andre ude i venteværelset" siger hun surt.
Det er det første sure jeg har hørt fra hende i alle de timer vi har været her.
Det er meget godt gået.
"Undskyld" smiler jeg stille.
"Jeg skal nok fortælle hvor god du er og ikke andet" smiler jeg.
"Hvis du gør det så skal du også vente derude" smiler hun og det får mig til at smile meget mere.
Vi kigger begge på hinanden i noget tid, hvor vi bare smiler.
Jeg tror kun jeg bliver mere og mere forelsket i hende hver gang jeg ser på hende, og det kommer bare til at gøre mere og mere ondt på mig.
Det ved jeg.
"Hvordan kan du overhovedet vide så meget om en fødsel, sagde du ikke hun fik kejsersnit?" spørger hun.
"Jeg troede du sagde jeg ikke måtte snakke om det" smiler jeg.
"Efter det her" smiler hun.
"Jeg tør ikke sige det" siger jeg stille.
"Hvad mener du?" spørger hun forvirret.
Før jeg kan svare kommer Louise ind.
"Ikke lad mig forstyrre jeg skulle bare lige tjekke" smiler hun.
"Hvorfor tør du ikke sige det?" spørger Mia igen.
"Fordi, du skal til at føde og jeg vil ikke gøre dig bange" smiler jeg stille.
"Kom nu, det er bare hvorfor du ved så meget når Kendall fik kejsersnit" siger hun.
"Du kan godt fortælle hende det" siger Louise.
Vi kigger begge to hurtigt over på hende.
"Mia kommer slet ikke til at have det samme problem" smiler hun.
"Bare snak, så tjekker jeg" smiler hun igen.
"Efter hun havde åbnet 10 centimeter, kunne hun ikke få ham ud fordi han var for stor så de blev nødt til at lave et kejsersnit" smiler jeg.
"Og det kommer ikke til at ske her, i skal have en fin lille pige." smiler Louise.
"Og du er 7 centimeter" smiler hun og går ud igen.
"Skal vi stoppe med at nævne hende nu?" smiler jeg.
"God idé" smiler hun.
"Er du klar til at føde, de tre sidste går meget hurigt" siger jeg men den sidste del af min sætning hvisker jeg næsten.
"Jeg glæder mig" griner hun stille og jeg griner med.
"Det lyder mærkeligt, men jeg har glædet mig til at føde siden jeg var 15" griner hun.
"Ja, det lyder måske lidt mærkeligt" griner jeg.
"Men jeg forstår godt hvad du mener" smiler jeg.
"Så hvad vil du lave nu det sidste tid inden du bliver mor?" smiler jeg.
"Jeg vil gerne spille et spil" smiler hun.
"Jeg har kort med?" smiler jeg.
"Uh ja, så skal vi spille røv igen" smiler hun.
"Det har jeg ikke spillet siden vi var på det fly sammen og jeg bare tabte det hele og skyldte dig en masse ting" griner jeg.
"Ej kan du huske den gang?" smiler hun.
"Den tur til Danmark vil jeg nok aldrig glemme" smiler jeg.
"Ej hvor er det mærkeligt at tænke på. Det er så lang tiden siden" smiler hun.
"Og der er sket så meget siden" smiler jeg.
"Lad os se om du stadig er lige så dårlig eller om det har ændret sig" griner hun og blander kortene.
Mens vi spiller går det op for os at jeg stadig er lort til det her spil og det vil jeg nok bare altid være.
"Jeg tror du har lært mig regler så du bare vinder" smiler jeg surt.
"Dårlig taber" griner hun.
"Lad os se om du stadig vinder i det spil vi lærte dig da du mødte min familie" smiler jeg og blander kortene.
"Mener du det spil hvor jeg også vandt hver gang?" smiler hun.
"Hold kæft" griner jeg og deler kortene ud.
Mens vi spiller kommer Louise ind og tjekker og som jeg sagde fik det hurtigt for Mia er allerede oppe på 9 og vi har ikke spillet i så lang tid.
"Se jeg vinder stadig" smiler Mia da hun for 3 gange lægger de rigtige kort ned.
"Fuck det her lort, jeg gider ikke mere" griner jeg og pakker kortene sammen.
"Det værste er at jeg kunne lyve og sige jeg bare fik dig til at vinde, men du kender mig for godt til at du ved jeg vil vinde" griner jeg.
"Bare rolig en dag skal du spille med min bror så taber jeg også" griner hun.
"Virkelig?" smiler jeg stort og rejser mig.
"Du skal ikke hente ham for at gøre det nu" griner hun og hiver mig ned i stolen.
"Vi skal alle tre spille på et tidpunkt" smiler jeg og læner mig tilbage i stolen.
"Hvad med Cecilie er hun god?" spøger jeg.
"Bedre end dig" griner hun.
"Hvem er ikke det?" griner jeg.
"Det er også noget jeg gerne ville vide" griner hun.
"Ah, hvis du ikke var en pige som skulle føde mit barn lige nu ikke?" griner jeg.
"Jeg ville vinde den slåskamp" griner hun.
"Jeg vandt altid vores slåskampe" griner hun.
"Men du kilede også det er slet ikke fair" griner jeg.
"Det kunne du da også bare have gjort" griner hun.
"Du prøvede bare at løfte mig væk det gik jo ikke så godt" griner hun.
"Så skal vi kigge på det?" smiler Louise og afbryder samtalen.
"Lad os håbe det er tid til at presse nu" smiler hun og tager en handske på.
Faktisk ville jeg ønske vi kunne udskyde det lidt mere.
Mia og jeg har ikke grint så meget i lang tid. De sidste par timer har virkelig været sjove og jeg har elsket hvert sekund.
Selvom vores datter kommer til verden, ved jeg at hun for alt opmærksomheden og der i en lang periode ikke kommer til at være noget 'os'.
"10 centimeter, i skal være forældre" smiler Louise.
ESTÁS LEYENDO
The one who got away #3
FanficAFSLUTTET Det værste der kunne ske, skete. De mistede hinanden og eksen kom med den største overraskelse man kunne tænke sig til. Spørgsmålet er bare, er eventyret helt slut, eller er vi kun noget til midten? Vil Mia og Harry nogensinde finde hinan...
