Kapitel 16

317 7 0
                                    

"Skal vi komme ud og spise?" smiler min mor.

"Lad os" smiler vi alle sammen og rejser os fra sengene.

"Her" smiler Harry og giver mig min jakke på.

"Tak" halv griner jeg.

Jeg har aldrig rigtig fået en jakke på af en mand på den måde. Eller jo Harry har gjort det, men det er noget andet nu hvor jeg er gravid. 

Jeg kan ikke beskrive hvorfor, jeg tror bare det er mine skide humorener som kører rundt i min krop.

"Vil i gå med os, eller vil i, i en taxa?" spørger min mor da vi kommer ud på gaden.

"Nej nej, jeg kan godt gå" smiler jeg.

"Det er jo lige i nærheden" smiler jeg og tager mine handsker på.

På vej hen til restauranten snakker jeg mest med min søster og Harry. Christopher og mine forældre går lidt bag ved og snakker.

Jeg har altid været tættest med Christopher så det er mærkeligt jeg ikke går og snakker med ham.

Efter vi har spist tager vi bare hjem i seng. Harry ligger lidt med sin mobil, fjernsynet kører og det er kun mig som faktisk kunne sove nu

Jeg lægger mig over på min side af sengen og falder hurtigt i søvn.

Jeg vågner da Harry løfter sig fra sengen. Hans mobil ligger bare på sengen ikke slukket eller noget og han går mod toilettet. Jeg kigger hurtigt over på den og læser noget af hans samtale.

'Der er ikke behov for at du kommer, men din søn savner dig.' skriver Kendall.

'Det er jo ikke engang min uge, og jeg tror ikke rigtig din familie er så glade for din eksmand kommer til en familie fødselsdag.' skriver Harry.

'Harry hvis du ikke vil komme er det fint. Bare sig det.' skriver hun.

Der står meget mere men jeg når ikke at læse det før Harry kommer tilbage til sengen.

Jeg lægger mig om på den andenside igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det. Jeg gider ikke stå i dårligt lys som om det er mig som tvinger ham til at blive.

Jeg kan mærke han lægger sig ned på sengen igen og jeg hører han lægger sin mobil fra sig. Bare fordi jeg ikke kan sove vender jeg mig om mod ham som om jeg sover.

Jeg lægger min mave over til ham. Jeg kigger hurtigt over på ham og han smiler stille ned på min mave. Det var lige det smil jeg havde brug for.

Jeg lægger min hånd oven på min mave og pludselig mærker jeg en der tager min hånd. Jeg kigger ned på min mave og ser Harrys hånd er på min mave mens han holder min hånd.

Jeg falder hurtigt i søvn og tænker ikke over alt det drama.

Da jeg vågner op dagen efter er det kun Harry som er vågen.

"Hvad er klokken?" spørger jeg stille og retter mig.

"10" smiler han.

"Bliver du, eller tager du afsted?" spørger jeg hurtigt.

"Jeg tror jeg tager afsted, så kommer jeg nok hjem igen på onsdag" smiler han.

"Okay" smiler jeg og rejser mig fra sengen. Jeg ved ikke engang hvad jeg skulle, jeg havde bare ikke lyst til at være ved siden af ham.

Da vi kommer ud på gaden og finder morgenmad sidder jeg ved siden af Christopher og Harry. Det er meget akavet for hvis jeg snakker med den ene vil han dømme den anden på grund af en eller anden holdning.

The one who got away #3Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang