The one who got away #3

Kapitel 8

Louis:

Efter Kendall får Harry med op på dansegulvet ånder vi alle lettet op.

"Vi bliver altså nødt til at være søde ved hende, det er hans kone nu" siger Liam stille.

"Jeg ville ønske hans kone ikke var en bitch" siger jeg stille.

"Jeg ville ønske det der var hans kone" siger Mathilde og kigger over på Mia.

Vi kigger alle sammen over på hende, hun sidder sammen med Sophia og Eleanor. Hun snakker ikke rigtig med dem, hun kigger bare ned på sit tomme glas. Det eneste hun gør er at holde hånden over glasset når de kommer og spørger om en genopfyldning.

"Det ville jeg også" siger vi lige efter hinanden og kigger håbløst på hinanden.

"Jeg går lige over til hende" siger jeg stille og rejser mig.

Harry kigger hurtigt over på mig da jeg rejser mig, han bliver ved med at kigge da jeg sætter mig ved siden af Mia.

"Er du okay?" spørger jeg stille.

"Ja" smiler hun falsk og kigger op på mig.

"Vil du have shots?" spørger jeg, bare fordi jeg ikke kan komme på andet.

"Ellers tak" smiler hun og kigger tilbage på glasset.

"Er det fordi det er ham som er blevet gift, eller er der noget andet?" spørger jeg stille.

"Jeg gider ikke græde herinde" siger hun stille.

"Kom" smiler jeg og trækker hende udenfor.

Jeg ved godt der er utrolig mange øjne på os, når jeg trækker hende med ud.

Men det lyder ikke som om hun har der særlig godt.

Lige da vi kommer ud begynder hun at græde, og krammer mig.

"Hvad sker der?" spørger jeg forvirret.

"Du må virkelig ikke sige der her til nogen" siger hun og kigger op på mig.

"Lover" siger jeg stille.

"Det er kun Sophia og Eleanor som ved noget, og efter i dag ved du det også men ingen andre" siger hun strengt.

"Jeg lover det forlader ikke min mund" siger jeg.

"Da Harry kom for at fortælle alle de skulle giftes, sov han hjemme hos mig" siger hun stille.

"Det ved jeg jo godt" afbryder jeg.

"Louis hold kæft, jeg er ikke færdig" siger hun.

"Undskyld" smiler jeg.

"Jeg er gravid" siger hun stille.

"What?!" råber jeg, inden hun holder sin hånd for munden af mig.

Lige efter jeg har råbt det flyver døren op og Harry kommer ud.

"Hvad laver i?" spørger han forvirret.

"Ikke noget" griner vi.

"Det lød bare ret voldsomt" smiler han og åbner døren igen.

"Vil i med ind?" spørger han og holder døren.

"Vi kommer ind om lidt" smiler jeg.

"Okay" smiler han stille og går ind.

"Er det med hans?" hvisker jeg og trækker hende væk fra døren.

"Ja" siger hun og tager sig til hovedet og sætter sig på trappen.

"Hvorfor sagde du det ikke til ham i kirken?" spørger jeg forvirret.