The one who got away #3

Kapitel 6

Harry:

Det er min bryllupsdag og intet er som jeg troede det ville være.

Jeg er ikke lige så nervøs som jeg troede jeg ville være. Jeg er ikke lige så spændt som jeg troede jeg ville være.

Jeg er bare bange for det her er en kæmpe fejl.

Jeg står alene i en kirke på min bryllupsdag og jeg føler slet ikke det er mig som skal giftes.

Der bliver stille fyldt lidt op med mennesker. Mange som jeg ikke har set før, men det er her for at fejre Kendall og jeg.

"Kig op" siger Louis pludselig.

Jeg kigger over mod døren og ser Mia kommer gående.

Hun har lyset i ryggen, så hun ligner lidt en engel når hun kommer.

Hun har en mørkeblå buksedragt på og et par højehæle. Hendes hår er krøllet, men stadig sat væk fra ansigtet. Hun er sgu stadig så smuk som første dag jeg stødte ind i hende.

Hun kigger op på mig og smiler til mig.

Jeg skynder mig at smile tilbage.

Hun forsætter med at gå op mod mig, i stedet for at sætte sig ved siden af Mathilde, Caroline og James.

"Tillykke" smiler hun og krammer mig.

"Tak" smiler jeg.

"Er du klar?" spørger hun og retter på mit slips.

"Jeg føler mig ikke som mig selv" siger jeg stille og mit smil er helt væk.

"Jeg føler ikke det her er min bryllupsdag, jeg ved ikke hvad det er men intet er som jeg forstillede det." siger jeg stille og tørrer sved væk fra min pande.

"Kan jeg godt tage dig med, eller skal du stå her?" spørger hun seriøst.

"Jeg står her kun fordi jeg ikke ved hvor jeg ellers skal stå" siger jeg stille.

"Kom lige med" siger hun og trækker mig med.

Jeg kigger tilbage og ser alle drengene laver store øjne.

"Hvad sker der?" spørger hun.

"Jeg ved det ikke" siger jeg forvirret.

"Jeg havde altid troet jeg ville være pisse nervøs og mega spændt på min bryllupsdag" siger jeg stille.

"Jeg har det som om, det bare er noget som skal overstås" siger jeg stille.

"Jeg fik Liam til at skrive min tale, jeg fik Kendall til at droppe løfterne inde i kirken. For jeg ved ikke hvorfor jeg er sammen med hende" siger jeg.

"Fordi du elsker hende" siger Mia stille.

"Hvad?" spørger jeg forvirret.

Jeg havde nok aldrig troet Mia, ville være personen som ville få mig til at løbe ind i Kendalls arme.

"Der er en grund til at i blev ved med at støde ind i hinanden. Der er en grund til at i blev forlovet" siger hun stille hun kigger ned i gulvet, hun kigger ikke engang op på mig.

"Det er hende. Pigen i dine drømme, står og venter på hun skal gå ind i den kirke og sige ja til at hun vil være sammen med dig resten af sit liv" smiler Mia og kigger op på mig.

"Og jeg ved, du også vil leve resten af dit liv med hende" smiler hun.

"Tak" smiler jeg og går tættere på hende.

Jeg ved godt det er dumt - rigtig dumt - men jeg kan ikke holde mig væk.

I stedet for at kramme hende, læner jeg mig over hende og kysser hende.

Hun siger ikke noget men kysser mig igen.

Jeg har faktisk savnet hendes kys.

"Harry, der er noget jeg skal fortælle dig" siger hun da hun trækker sig fra kysset.

Før hun kan nå at sige det bliver døren åbnet.

"Jeg ville ikke forstyrre jeres, lille samtale, men det hele skal til at gå igang" smiler Louis.

"Kan det vente?" spørger jeg.

"Ja" smiler hun stille og går ind i kirken igen.

"Siger du nej?" spørger Louis.

"Fuck nu af?" griner jeg og slår ham.

Jeg kommer ind i kirken og stiller mig op til alteret.

Alle kigger op på mig.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre så jeg kigger op på loftet.

Da musikken så gå igang, kigger alle på døren.

Jeg føler der går en evighed før Kendall kommer ind. Hun har jo også bare en seriøst stor familie, som ville gå en og en ind. Ikke noget med at gå flere på engang.

Jeg er glad for, min mor og min søster sagde nej til at være en del af brylluppet på den måde. Det havde jeg sgu også gjort hvis jeg var dem.

Da Kendall endelig kommer ind, kigger hun rundt i hele kirken.

Hun kigger ikke engang op på mig.

Jeg kan ikke fjerne mine øjne fra kjolen.

Den er altså ikke særlig pæn.

Jeg føler lidt jeg har set alt det her før.

Det hele er noget jeg har oplevet før.

Og jeg kan præcis huske hvornår jeg har set det her før.

Den var den nat før Mia og jeg tog til Danmark. Natten efter vi havde vores første skænderi.

Et skænderi hvor den onde er hende jeg skal giftes med, lige nu.