The one who got away #3

Kapitel 32

Harry:

Jeg træder ind i huset. Der dufter af mad, og ingen baby'er græder. Ikke fordi jeg havde forstilet mig at Mia ville ødelægge hele mit hus og begge unger ville græde.

Jeg kommer ud i køkkenet hvor Mia og Christopher sidder ved køkkenbordet og tegner eller noget i den dur.

"Hej" smiler jeg stille og går over mod dem.

"Far" jubler Christopher.

"Hej" smiler jeg og løfter ham op.

"Tusind tak Mia" smiler jeg og krammer hende så godt jeg nu kan.

"De var så lidt" smiler hun.

"Der er to lagsanger i ovnen, Belle har sovet i 20 minutter og Christopher har tegnet julegaver til hele jeres familie" smiler Mia og rejser sig.

"Vil du ikke blive?" spørger jeg og sætter Christopher ned.

"Bliv" smiler Christopher og krammer hendes ben.

"Det kan jeg da godt" smiler hun og aer hans ryg.

"Yaaay" jubler han og løber ind i stuen.

"Hvad har du tegnet?" spørger jeg da jeg ser Mia har tegnet noget.

"Ikke noget" smiler hun og dækker den.

"Lad mig se" griner jeg og tager fat i den.

Det ligner et bryllup af en slags. Jeg ved godt det er sådan et bryllup Mia ville have, men jeg gider ikke stå og sige det foran hende.

"Noget til jobbet?" smiler jeg og lægger det ned igen.

Hun har gennemskuet mig, men i det mindste prøvede jeg.

"Bare smid den ud" griner hun og rydder op.

"Skal jeg bare gå op med papiret igen eller vil du have det hernede?" spørger hun.

"Bare gå op med det" smiler jeg.

Jeg følger efter hende op på kontoret så jeg kan gå ind med tudserne. Lige da vi kommer ind ser jeg de tre mest personlige kuverter stadig ligger på mit bordet, ret tydeligt.

"Har du skrevet testamenter?" smiler hun.

"Du har kigget i din har du ikke?" spørger jeg med et smil.

"Kun hurtigt, jeg lover jeg læse ikke sangen" siger hun ærligt.

"Jeg elsker hvordan vi kan læse hinanden så meget" griner jeg.

"Det er ikke altid så positivt" griner hun og går ud igen.

Efter vi har spist rydder jeg op mens de andre går ind i stuen.

"Hvad er klokken?" spørger Mia da jeg sætter mig på sofaen.

"19.30" smiler jeg.

"Hvis vi venter 30 minutter kan vi lægge dem i seng på samme tid" siger jeg stille.

"Det ligner din søn der, er ved at falde ret meget i søvn" smiler hun og peger over på Christopher. Han sidder med noget legetøj i hånden og bliver ved med at lukke sine øjne og så åbne dem igen.

"Jeg tror jeg går op med dem nu" griner jeg stille.

"Jeg kan godt tage Belle" smiler Mia og skulle til at rejse sig.

"Nej, det er fint. Du har haft en lang dag, bare nyd din kaffe og tag en slapper" smiler jeg.

"Tak" smiler hun.